Post-morten, Valdemar MyhreEt lille, fint pyntet barnelig i sin kiste. Et post-morten fotografi af Valdemar Myhre, Svaneke.
|
Se hjemmesiden MYHRESVANEKE HER
|
I dag er der ikke længere tradition hos os for at tage billeder af afdøde – de såkaldte post-mortem fotografier. Man opfatter tværtimod billederne som en lille smule ubehagelige, ja de er vel på en måde tabu. Det står i stærk kontrast til opfattelsen i den vestlige verden for godt hundrede år siden, hvor man betragtede post-mortem billederne som både smukke og følelsesmæssigt vedkommende.
|
I mange lande har post-mortem fotografiet været meget mere almindeligt end hos os – i hvert fald på Bornholm. De findes, men der er ikke mange. Dette lille barn ved vi intet om, bortset fra at det formentlig er en lille Svanekebo, der ikke fik et langt liv. Døden var mere nærværende for de lidt mere end hundrede år siden, hvor dette fotografi er taget. Den store kærlighed og omsorg der er lagt i udsmykningen af kisten indbefatter også ønsket om at gemme det allersidste syn af det kære, lille, afdøde barn.
|