Første "fotograf" på Bornholm daguerreotypist Anders Sebastian Rosenkrantz Olsen
|
NAVN: Anders Sebastian Rosenkrantz Olsen
DATA: Født 8. juni 1811 i Aalborg, død i København 8. juni 1877 AKTIV: på Bornholm ca. 1840-1870 ADRESSER: Hasle UDDANNELSE: Skuespiller, skomager, købmand, fotograf (daguerreotypi) UDEN FOR BORNHOLM: Rejsefotograf på Langeland. PORTRÆTFOTOS: Ingen kendte GRUPPEFOTOS: - REPORTAGEFOTOS: - TOPOGRAFISKE FOTOS: - STEREOFOTOS: - POSTKORT: - UDSTILLINGER: - FAGLIG FORENING: - STEMPLER: - EFTERFØLGER: - ARKIV: - LITTERATUR: Bornholms Avis 21. juni 1947 og Bornholms Tidende 11. marts 1972. KOMMENTARER: Se herunder. Anders Sebastian Rosenkrantz Olsen, 1811-1877, er den første person, der, så vidt vi ved, i 1847 har "fotograferet" mennesker på Bornholm - men han benyttede sig af "daguerreotypi-prosessen", som på det tidspunkt stort set var den eneste teknik, man endnu benyttede i Danmark.
Anders Olsen kom til Bornholm første gang i 1835 som skuespiller ved Ehlers Selskab. Han spillede på Rønne Theater 11 gange indtil 1838. Derudover optrådte han en del som professionel skuespiller. (Oplysninger fra Søren Kabell, Bornholms Dilettantcomedie, Rønne Theaters historie, Bornholms Museum). Uddannet som skuespiller ved Ehlers Selskab. Uddannet i daguerreotypi (hvor?) Uddannet og etableret som skomager i Rønne. Købmand og skomagermester i Hasle. Kontrollør ved Alhambra i København, på Frederiksberg. Redaktør af et (ukendt) blad. Vendte tilbage til Bornholm, formentlig o. 1860 (?). Opstillet som Rigsdagsmand, men ”faldt” – blev ikke valgt. Døde i København 1877. Den fotografiske karriere Efter at have daguerreotyperet i Rønne i sommeren 1847, kom ”A. Olsen” 23. juli 1852 fra København til Rudkøbing, hvor han (eller en person med samme navn?) daguerreotyperede indtil begyndelsen af august i gæstgiver Bangs Have. Fra 22. til 27. august var Olsen i Lindelse gæstgivergård og derpå i Tranekær hos væver P. Mortensen indtil 11. september 1852. Olsen var igen i Rudkøbing fra 15. – 28. september 1852, denne gang hos Jens Alexander Nielsen i Vinkældergade. (Oplysningerne er fra Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, Kbh. 1986.). Det skuespillerselskab, "Ehlers Selskab", som Olsen tidligere havde optrådt med i Rønne, havde også været på Langeland og Anders Olsen kan have fået forbindelser til øen i den anledning. (Han kan også have daguerreotyperet andre steder i landet, uden det endnu er blevet konstateret). Anders Olsen vendte derpå tilbage til Hasle, hvor han daguerreotyperede fra 17. til 25. maj 1853. Fra 31. maj til 6. juni var han i Rønne i købmand J. Spellings Have i Krystalgade. Derefter var han i Jylland (?), nærmere bestemt Hjørring, i juni 1853 og så atter tilbage i Rønne fra 5. august 1853. Personlige data Anders Olsen var født 8. juni 1811 i Aalborg af købmand og gartner Ole Andersen Olsen og hustru. Gift 25. november 1836 med Bergine Marie Magdalene Olsen, datter af købmand Peter Ipsen i Rønne og Ane Marie f. Berg. Børn: (se Erling Juul-Pedersens oplysninger herunder) Peter Lauritz Rosenkrands f. 1837 i Rønne. Olivia Marie Olsen f. 1839 i Hasle. Hansine Alfrida Petrea Caroline Olsen f. 1841 i Hasle. Carl Mathias Olsen f. 1844 i Hasle. I følge folketællingerne fra 1840, 1845 og 1850 boede han i Hasle og betegnes som købmand og skomagermester. I følge min kilde (Bornholms Tidende 11. marts 1872, Øllegaard) brændte ejendom og varelager og familien Olsen rejste til København (nej, omvendt rækkefølge, jvnf, herunder), hvor han dels blev kontrollør ved Alhambra på Frederiksberg, dels redaktør af et ukendt blad. Hvornår han vendte tilbage til Bornholm er uvist. Her blev han opstillet som Rigsdagsmand, men blev ikke valgt. (Faktuelle oplysninger fra Kabell). Døde 8. juni 1877 på Kommunehospitalet i København. 
Bornholms Avis 4. april 1854, Olsen. Iflg. denne notits var han ansat som inspektør ved Tivoli.
Erling Juul-Pedersen har slægtsforsket i A. Olsen:
Anders Olsen - kaldes ikke i kirkebøger eller folketællinger for "Sebastian Rosenkrantz", jeg antager, at mellemnavnene er kunstnernavne - efter navneloven 1828 kunne man jo kalde sig hvad som helst. Hans søn er imidlertid døbt (Peter Andreas Rosenkrantz Olsen i Rønne 22.7.1837 født 1.7). Denne søn bliver gift med en bornholmerpige i Rønne 1878, Anine Dorthea Lohmann, f. 30.11.1851 i Vestermarie, datter af Hans Kristian Lohmann, branddirektør og gårdejer til Tvillingsgård - (vist også noget med politik), de har bopæl i Hagested, Tuse, Holbæk - de får en del børn så her er måske en efterslægt. Anders Olsens enke Bergine Marie Magdalene Ipsen har ophold hos dem i 1880 og hun dør i Hagested den 15.2.1895. Anders og Bergine får en datter Olivia Marie i 1839, hun bliver konfirmeret i 1856 i København, (i øvrigt ved jeg ikke mere om hende), en datter mere Hansine Alfrida Petrea Caroline f. 15.11.1841 i Hasle - hun følger også med til Hagested, hun dør ugift 1933 - endelig får de en søn Carl Mathias f. 1844, men han dør i 1847. Anders og Bergine bor 1855 (han er vatfabrikant) og 1860 (opsynsbetjent i Frederiksberg Alléen) på Frederiksberg iflg FT - hvor de er i 1870 har jeg ikke kunnet finde ud af. Anders dør den 8.6.1877 på Kommunehospitalet og begraves på Frederiksberg 11.6.1877. Han bor ved sin død på Frederiksberg Alle 20 og er opsynsmand. - Det var lidt slægtshistorie. |
Anders Sebastian Rosenkrantz Olsen 1811-1877. (Staves også Rosenkrands og Rosenkranz). Portrættet er fra Søren Kabells bog om Rønne Dilettantcomedie (se Bornholmske Samlinger 1906 s. 118)
En anden kilde er en artikel i Bornholms Tidende 11. marts 1972. Øllegaard: Historien om især den første daguerreotypist på Bornholm, Anders Sebastian Rosenkrands Olsen. (Dels afskrift efter en artikel af K. Thorsen i 1947, jvnf. herunder). 
Nr. 49. 18. juni 1847. ”Daguerreotypie. Daguerreotyp=Portraiter aftages hver Søgnedag fra om Morgenen Kl. 8 til om Eftermiddagen Kl. 3 af Undertegnede, i Hr. Candidat Chr. Hoffmanns Have, Indgangen gjennem Porten. Ærbødigst, A. Olsen. Det bemærkes: I Regnveir kan ikke daguerreotyperes.”
Annoncen fra Bornholms Avis i 1847, hvor Olsen daguerreotyperede i ”Candidat Chr. Hoffmanns Have”. Han synes at have opholdt sig her i hvert fald juni-juli måned.
Alhambra var en forlystelseshave på Frederiksberg. Georg Carstensen (Tivolis grundlægger) røg han uklar med Tivolis ledelse og rejste først til Vestindien og siden til New York. Han kom hjem til København i 1855 og opførte mellem Gl. Kongevej og Frederiksberg Allé et etablissement, der skulle konkurrere med Tivoli. Haven åbnede i 1857, dog først to måneder efter Carstensens død, men måtte lukke efter 12 år. Foto o. 1865.
Annonce i Bornholms Avis, 9.8.1853, m.fl.:
"Efter Fleres Opfordring, daguerreotyperer jeg i Rønne, Søndagen den 7de, Mandagen den 8de, Tirsdagen den 9de, Onsdagen den 10de og Torsdagen den 11te August, Prøve=Portraiter af mit Arbeide er til behagelig Eftersyn hos mig i mit Logi hos Herr Kjøbmand Spelling. Hasle den 5te August 1853, A. Olsen." |
|
I Bornholms Avis 12. oktober 1852: "I "Langelands Avis" læses: Det er ligesaa interessant som glædeligt at see den Fremgang Daguerreotypien - denne store Opfindelse af Franskmanden Daguerre - Aar for Aar gjør, og hvorom enhver Ven af Kunsten i denne Tid her har Lejlighed til at forvisse sig, ved at besøge Hr. Daguerreotypist Olsens Atelier paa Gjæstgivergaarden "Skandinavien", hvor han ifølge Opfordring endnu portraiterer til Udgangen af næste Uge. Med sand Fornøielse have vi overværet Hr. Olsens Daguerreotypering af saavel Voxne som Børn, ja endog af flere Personer paa en Plade; man vil især kunne bedømme disses Godhed ved at sammenligne dem med 4-5 Aar gamle Portraiter. Hr. Olsen portraiterer i Løbet af faa Secunder, hvilken korte Tid væsentlig foraarsager, at Daguerreotypbilledet bliver aldeles naturtro, ja selv Øjnene, der ellers ofte ere noget utydelige, blive her i Reglen meget skarpe. Vi have saaledes ikke villet undlade at henlede Publicums Opmærksomhed paa Hr. Olsen, der har uddannet sig under en af Kjøbenhavns første Daguerreotypister, og tro at turde love Enhver aldeles vellykkede Portraiter."
|
Bornholms Avis 12. oktober 1852. A. Olsen.
|
|
Skøde- og panteprotokol Nov. 1839. Olsen1
Folketælling 1850, Olsen
|
|
Brandtaksationsprotokol 1854 Olsen.
Rigsdagsvalg i Bornholms 1ste Valgkreds
Bornholms Avis 19. og 22. marts 1864, Olsen
A. Olsen blev ikke valgt. I marts 1864 var Anders Olsen igen i Hasle. Nu får vi, igen gennem den lokale avis at vide, af nogle Hasleborgere havde opfordret ham til at opstille i Bornholms 1ste Valgkreds til Rigsrådsvalget. En af hans påståede stillingsmænd satte en notits i avisen og at han på ingen måde bakkede ham op. Anders Olsen blev ikke valgt. |
|
Daguerreotypier af bornholmere
|
Er dette det første ”fotografi” taget på Bornholm? Eller et af dem?
I en artikel om og med Thea Hoffmanns erindringsbilleder fra barndommen i Rønne (Bornholmske Samlinger 2012) skal der naturligvis et portræt med af skribentens mor. Det var købmandsfruen, Barbara Jespersen, der ejede den dengang store købmandsgård på det sydlige hjørne af Storegade og Krystalgade. Barbara Jespersen var født i 1781 og døde i 1864, men alligevel er hun blevet portrætteret adskillige gange. Til artiklen har jeg fundet et portræt på Det Kongelige Bibliotek – endda et daguerreotypi – eller en affotografering af et daguerreotypi. På fotografiet er med en senere håndskrift (som jeg er sikker på er datterdatteren Elisabeth Zahrtmanns) bl.a. skrevet ”daguerot. 1846”. Det første kendte portræt af en dansker, er det der blev taget af Bertel Thorvaldsen i juli 1840. Så man må sige, at det er ret imponerende, at købmandsfruen blev daguerreotyperet blot få år senere. Det bør der være en god grund til! Hun kan selvfølgelig have været på besøg i København og har ladet sig friste af denne revolutionerende mulighed for at få ”aftaget” et portræt – selv om det, som alle daguerreotypier, var spejlvendt. Det var kostbart, men hun havde råd til det, hun havde få år forinden arvet en formue fra sin rige, barnløse faster, etatsrådinde Marie Koefoed. Jeg vil imidlertid påstå, at portrættet er fra 1847 og taget på Bornholm! Hvorfor? 18. juni 1847 averterede hr. ”A. Olsen” (se ovenfor) i Bornholms Avis med, at han i Chr. Hoffmanns Have i Rønne aftog ”Daguerreotyp=Portraiter. Han var Bornholms første ”fotograf”, den eneste – så vidt vi kan se af de tilgængelige kilder - der besøgte Bornholm i 1840erne, som var daguerreotypiets årti. Christian Ancher Hoffmann, 1813-1885, havde overtaget sin fars, kommandant Hoffmanns gård i Grønnegade i Rønne efter dennes død i 1842. Sønnen var uddannet jurist, tituleredes som købmand og reder og var i mange år byens kæmner. Hoffmanns Gård lå blot 100 meter fra Barbara Jespersens hjem i Storegade – men det er selvfølgelig ikke noget argument! Men, Chr. Hoffmanns far, kommandant Poul Hoffmann havde været gift anden gang med Barbara Jespersens næstældste datter, Ane Cathrine (død 1840). Og Barbaras næstyngste datter Thea var gift med en søn af samme kommandant (det er hendes erindring, der gengives i Bornholmske Samlinger 2012). Så der var tætte relationer, familierne imellem, og Barbara har vidst alt om, at man for første gang nogensinde kunne blive daguerreotyperet på Bornholm. Det må hun have benyttet sig af og jeg tror der er en pæn sandsynlighed for, at det er det portræt vi ser her. (I øvrigt blev hendes daguerreotypi brugt som forlæg for et samtidigt litografi). Der er en anden meget spændende krølle på denne historie: Christian Hoffmann, som lagde gård til daguerreotyperingen, var fætter til artillerikaptajn Johan Christoffer Hoffmann, som var tilknyttet Den kongelige militære Højskole på Kongens Nytorv i København. Han var en af de første – måske endog den allerførste – der optog daguerreotypier i Danmark. Man mener, at han daguerreotyperede to prospekter af Kongens Nytorv allerede i februar 1840. Barbara Jespersen var i øvrigt bedstemor til maleren Kristian Zahrtmann. Daguerreotypiet, eller iflg. Kgl. Bibl. en affotografering af et fotografi (med oplysningerne skrevet på) af daguerreotypiet, som man ikke ved hvor findes. |
De to tryk: Til venstre er det et litografi fra. o. 1847-48 af Barbara Jespersen, der - som det er helt korrekt - ikke er spejlvendt. (Tilhører
Bornholms Museum). Til højre et tryk (M.K. Zahrtmanns Samling) efter daguerreotypiet på denne side, men hvor man ikke har vidst, at dette var
spejlvendt. (Tilhører Bornholms Ø-arkiv).
Bornholms Museum). Til højre et tryk (M.K. Zahrtmanns Samling) efter daguerreotypiet på denne side, men hvor man ikke har vidst, at dette var
spejlvendt. (Tilhører Bornholms Ø-arkiv).
|
Bornholmsk kvinde, et daguerreotypi. Måske familie til geologiprofessor Johannes Frederik Johnstrup; f. 12.3.1818 - d. 31.12.1894, eller hans hustru, Maria Louise Johnstrup f. Dahl. Foto tilhører Henrik Petersen.
Det er pt (2017) det eneste daguerrreotypi af en bornholmsk kvinde jeg har set, iført hovedtøjet "påsigbundet". Den inderste indramning fortæller, at hun er daguerreotyperet i 1850'erne. I princippet kunne hun være daguerreotyperet af den første daguerreotypist på Bornholm, Anders Sebastian Rosenkrantz Olsen, som også daguerreotypwerede på Bornholm først i 1850'erne. Men hun kan lige så vel være daguerreotyperet i København. Den yderste indramning er senere med egeløv og -grene, er senere, fra 1870-1880-erne. |
Daguerreotypier af artillerikaptajn J.C. Hoffmann i februar 1840
|
|
De to billeder her er scannet efter Før & Nu, 1916 s. 243. (Billederne er affotograferet af Fred. Riise og stærkt retoucheret.) Hoffmann var fætter til Chr. Hoffmann, Rønne, der ejede den gård, hvori de første daguerreotypier på Bornholm blev optaget.
|
Kongens Nytorv med det som senere blev til Hotel d’Angleterre på hjørnet af Østergade, Strøget. Foto formentlig J.C. Hoffmann 1840, affoto o. 1900 af fotograf Fred. Riise. Tilhører Kunstakademiets bibliotek.
Kongens Nytorv. Lysbillede 8x8 cm af Fred. Riise fra beg. af dette århundrede efter nu forsvundet daguerreotypi 1840, spejlvendt optaget her gengivet retvendt. Billedet er optaget fra den daværende militære højskole (hvor nu Det kgl. Teater ligger). Kgl. Bibliotek, Billedafdelingen, Historisk Teknisk Samling nr. 67. (Fra ”Lysavlede…”) |
Kongens Nytorv med Hovedvagten ved Gothersgade. Foto formentlig også af J.C. Hoffmann 1840, affoto o. 1900 af fotograf Fred. Riise. Tilhører Kunstakademiets bibliotek.
Kongens Nytorv med Hovedvagten. Lysbillede 8x8 cm af Fred. Riise fra beg. af dette århundrede efter nu forsvundet daguerreotypi 1840, spejlvendt optaget, her gengivet retvendt. Billedet er optaget fra den daværende militære højskole (hvor nu Det kgl. Teater ligger). Kgl. Bibliotek, Billedafdelingen, Historisk Teknisk Samling nr. 68. |
De to billeder, der er gengivet herover, menes at være optaget af artillerikaptajn J.C. Hoffmann i februar 1840 med det Lerebour-kamera, man havde anskaffet sig på Den kongelige militære Højskole, hvor Hoffmann underviste i kemi og fysik. Familiens apotekerbaggrund fornægtede sig vel ikke, og det er måske den baggrund, der har fristet Hoffmann til at forsøge sig med daguerreotypiet og dets mange kemikalier. Højskolen lå i det tidligere ”Gjethus”, en bygning mellem Det kongelige Teater og Harsdorffs Hus ved Kunstakademiet[i].
Hoffmann fortsatte ikke senere som fotograf, men beskæftigede sig bl.a. med opfindelsen af en såkaldt ”galvanotypie”, et apparat til „ved Hjælp af en Galvanisk Kobberudskilning at mangfoldiggjøre en med Pen eller Ridsefjeder udført Skrift eller Tegning"[ii]
Bjørn Ochsner: Johan Christoffer Hoffmann, 1799-1874. Født i Maribo. Lærer i fysik og kemi ved den militære højskole på Kongens Nytorv, artillerikaptajn, senere kommandør for Landkadetakademiet. Fik 1840 leveret til skolen fra professor Chr. Smidts etablissement i Silkegade 46 (dvs. 8) et planslebet spejl til daguerreotypen. Kongelige Bibliotek har lysbilledgennemgang af to optagelser fra ca. 1840 fra Kongens Nytorv, det ene Angleterre med Østergadehjørnet, det andet bygningerne mellem Hovedvagten og Gothersgade. Bjørn Ochsner: Fotografier i og fra Danmark til og med år 1920. Kbh. 1986.
Hoffmann fortsatte ikke senere som fotograf, men beskæftigede sig bl.a. med opfindelsen af en såkaldt ”galvanotypie”, et apparat til „ved Hjælp af en Galvanisk Kobberudskilning at mangfoldiggjøre en med Pen eller Ridsefjeder udført Skrift eller Tegning"[ii]
Bjørn Ochsner: Johan Christoffer Hoffmann, 1799-1874. Født i Maribo. Lærer i fysik og kemi ved den militære højskole på Kongens Nytorv, artillerikaptajn, senere kommandør for Landkadetakademiet. Fik 1840 leveret til skolen fra professor Chr. Smidts etablissement i Silkegade 46 (dvs. 8) et planslebet spejl til daguerreotypen. Kongelige Bibliotek har lysbilledgennemgang af to optagelser fra ca. 1840 fra Kongens Nytorv, det ene Angleterre med Østergadehjørnet, det andet bygningerne mellem Hovedvagten og Gothersgade. Bjørn Ochsner: Fotografier i og fra Danmark til og med år 1920. Kbh. 1986.
|
Til gengæld ved vi lidt mere om familien Hoffmann. Christian Hoffmann, var jurist og kæmner i Rønne, han var fætter til Johan Christoffer Hoffmann, der var en af de første – måske endog den allerførste – der optog daguerreotypier i Danmark. Vi ved, at han daguerreotyperede Kongens Nytorv, og sandsynligheden taler for, at det drejer sig om de to billeder, der ses herunder, men som desværre kun kendes i dårlige diasgengivelser fra o. 1900.
Berner, Marie Louise, Lysavlede fuldtegninger, fotografi, kunst og naturvidenskab i Danmark 1839-40, Fund og Forskning, Bind 36, 1997. Portræt af Johan Christoffer Hoffmann, 1799-1874, fotograf E. Lange, København. Det Kongelige Bibliotek.
Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede (”fotograferede”) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede hos fætteren i Rønne, Chr. Hoffmann i 1847. Bemærk at man har "retvendt" billederne, de vil normalt være spejlvendte, når det er daguerreotypier.
Hr. A. Olsen annoncerede i juni 1847 i Bornholms Avis, at han daguerreotyperede i Chr. Hoffmanns have i Rønne[i]: (Jvnf. herover). Bornholms Avis, 18. juni 1847. |
|
Hoffmanns Gård i Rønne i 1890erne. Det må have været i disse omgivelser og på denne gårdsplads, med ”Indgangen gjennem Porten”, de første personer er blevet foreviget, altså daguerreotyperet, på Bornholm. Foto Chr. A. Møller fra M.K. Zahrtmann, Rønne By og Borgere, 1927.
Christian Ancher Hoffmann, f. 1812, havde overtaget sin fars, kommandant Hoffmanns Gård i Grønnegade i Rønne efter dennes død i 1842. Han var uddannet jurist, tituleredes som købmand og reder og var i mange år byens kæmner.
Det er ikke urimeligt at forestille sig, at ”A. Olsen” som daguerreotypist har kendt til Hoffmann i København og måske endda nydt godt af den viden, man må have haft på Det militære Akademi. At han har fået anbefalet Hoffmanns hjem i Rønne kan ikke blot have været en tilfældighed. De kredse, der interesserede sig for den spændende nye fototeknik i København, må have kendt hinanden ganske godt.
Johan Christoffer Hoffmanns far var apoteker i Maribo, som bedstefaderen havde været det før ham. En onkel, Poul Magnus von Hoffmann, var (også) gået militærvejen og var blevet kommandant på Bornholm. En succesfuld kommandant, som har indskrevet sit navn i øens historie, bl.a. ved at være den første, der kommercielt udnyttede granitten øst for Rønne, i ”Kommandantløkken”. Familien Hoffmann var stor på Bornholm. En bror til kæmneren var gårdejer og også apotekeruddannet – og man har uden tvivl kendt til fætterens interesse – og taget imod daguerreotypist Olsen med åbne arme.
Det er ikke urimeligt at forestille sig, at ”A. Olsen” som daguerreotypist har kendt til Hoffmann i København og måske endda nydt godt af den viden, man må have haft på Det militære Akademi. At han har fået anbefalet Hoffmanns hjem i Rønne kan ikke blot have været en tilfældighed. De kredse, der interesserede sig for den spændende nye fototeknik i København, må have kendt hinanden ganske godt.
Johan Christoffer Hoffmanns far var apoteker i Maribo, som bedstefaderen havde været det før ham. En onkel, Poul Magnus von Hoffmann, var (også) gået militærvejen og var blevet kommandant på Bornholm. En succesfuld kommandant, som har indskrevet sit navn i øens historie, bl.a. ved at være den første, der kommercielt udnyttede granitten øst for Rønne, i ”Kommandantløkken”. Familien Hoffmann var stor på Bornholm. En bror til kæmneren var gårdejer og også apotekeruddannet – og man har uden tvivl kendt til fætterens interesse – og taget imod daguerreotypist Olsen med åbne arme.
|
J.C. Hoffmann benyttede sig af Militærakademiets daguerreotypikamera, fremstillet af Noël-Marie Paymal Lerebourg, fremstillet i Paris i efteråret 1839. Det er et helplade-kamera, dvs. bygget til plader af helformat, 16,24 x 21,66 cm. Kameraet tilhører Danmarks Tekniske Museum. Foto: Jens Frederiksen fra Marie Louise Berner: Bertel Thorvaldsen, 2005.
Berner, Marie Louise: Bertel Thorvaldsen, A Daguerreotype Portrait from 1840. Kbh. 2005. |
|
|
Det som i denne sammenhæng ville være rigtigt interessant var, hvis vi med sikkerhed kunne bestemme nogle daguerreotypier som A. Olsens arbejde på Bornholm i 1847. Det kan vi desværre ikke. Men i Bornholms Museums samling findes en meget medtaget daguerreotypi-plade, der er taget ud af sin oprindelige, lufttætte indramning (hvilket næsten har ødelagt pladen). Iflg. museets optegnelser er ægteparret på pladen fra familien Hoffmann[i]. Pladen er også interessant af en anden grund. Kigger man meget godt efter, kan man i øverste højre hjørne opdage et stempel. Ved grundig granskning finder man ud af, at der står ”Christofle”. I ellipsen til højre er der to bogstaver C og mellem dem en vægt. Over vægten anes fire stjerner. Under ellipsen ses navnet ”Christofle” gentaget.
BM 623x4. Iflg. giver fra familien Hoffmann. 
|
|
Det er det store parisiske guld- og sølvvarefirma Christofles mestermærke, benyttet mellem 1845 og 1862. CC står for Christofle og Compagnie[i].
Daguerreotypisten har altså erhvervet denne plade i Paris - eller fra Paris – og det kunne man måske forestille sig var tilfældet for Bornholms første daguerreotypist? Men, billedet kan selvfølgelig også være taget i København, eller måske i Paris, vi ved intet med sikkerhed, for det er ikke signeret af fotografen.
Ann Vibeke Knudsen, januar 2011.
Daguerreotypisten har altså erhvervet denne plade i Paris - eller fra Paris – og det kunne man måske forestille sig var tilfældet for Bornholms første daguerreotypist? Men, billedet kan selvfølgelig også være taget i København, eller måske i Paris, vi ved intet med sikkerhed, for det er ikke signeret af fotografen.
Ann Vibeke Knudsen, januar 2011.
|
Om "Anders Olsen" med kunstnernavnet Anders Sebastian Rosenkrands Olsen.
"I Regnveir kan ikke daguerreotyperes".
Det var altså i en stor gård i Rønne, ejet af cand. jur. Christian Ancher Hoffmann, som havde overtaget den efter sin far, kommandant Hoffmann, der var død i 1842. Det var altså i fornemme rammer og med god plads, at de allerførste bornholmere blev foreviget på forsølvede kobberplader. A. Olsen - som fotografen kaldte sig i annoncerne - var født i Aalborg 8. juni 1918, søn af købmand og gartner Ole Ancher Olsen og hans kone. Han kom til Rønne i 1835 som professionel skuespiller ved det Ehlerske Selskab og optrådte på Rønne Theater fra 1835 til 1838 ialt 11 gange. På Bornholm forelskede han sig i en sød pige, Magdalene Ipsen. Hun var datter af købmand Peter Ipsen og Ane Marie Berg i Rønne. Anders Olsen havde lært skomagerprofessionen og kunne etablere sig i Rønne som skomagermester. Siden blev han købmand i Hasle, hvor hans ejendom og varelager gik til grunde ved en ildebrand. Familien flyttede til Københjavn, hvor kan blev kontrollør ved forlystelsesetablissementet Alhambra på Frederiksberg og redaktør af et blad. I 1850erne kom han tilbage til Rønne og stillede sig som Rigsdagskandidat, men faldt. Han døde den 8. juni på Kommunehospitalet i København. |
K. Thorsen skrev i Bornholms Avis 21 juni 1947, 100 år siden fotografiet kom til Bornholm. Fotografiets vugge stod i MissionsHotellets have, hos cand. jur. Chr. Ancher Hoffmann, kæmner i Rønne.