Gottlieb Støckels fotografier af de bornholmske kirker, ældste fotografier, 1864-1888

Hvilke kirker fotograferede Gottlieb Støckel:
Rundkirker: Østerlars, Nylars (Iflg. annonde også Nyker og Ols).
Romanske landkirker: Ruts Kirke, Klemens (interiør),
Bykirker: Rønne, Hasle
Nybyggede Kirker: Vestermarie

Østerlars

Har fået lov til at låne en af de første fotografiske optagelser - eller formentlig DEN første - af Østerlars Kirke. Fotografen er G. Støckel, Rønne. Der er mange detaljer ved kirken, som kalder på forklaringer. Billedet er en enestående dokumentation af kirken, som den så ud omkring 1870. De to herrer, der ses på billedet, genkender vi fra andre af Støckels billeder, fra Gudhjem og Hammershus samt et billede "på vej". Så selv om kirken har ladet kartonnet skære til, så fotografnavnet er forsvundet, er det 100% sikkert fotograferet af Bornholms første fastboende fotograf. Se mere - nogle udsnit HER.

Nylars

Nylars Kirke, foto før ombygningen af våbenhuset i 1879, Gottlieb Støckel. Bornholms Museum.
G. Støckel, Rønne. Nylars Kirke, fotograferet efter 1879, hvor et våbenhuset med helvalm blev erstattet af det våbenhus man ser her (bag nogle buske) med stejlgavl, opført efter tegninger af arkitekt J. D. Herholdt, København. Bornholms Ø-arkiv 2013-50.

Bagsiden af samme billede, med alle fire medaljer (1870, 1877, 1881 og 1884), dvs. kopieret efter 1884 (Støckel afviklede sit atelier i 1888). Men billedet er formentlig noget ældre, men altså mellem 1879 og 1884.
Nylars indre, efter 1882, hvor kirkens indre blev istandsat.

Ruts kirke

Ruts Kirke med præstegården til venstre. Foto G. Støckel.

Klemens Kirke

Klemens Kirke, kalkmalerier, fotograf G. Støckel, 1881. Akvarel og tolkning af kalkmaleriet mod vest. S. Michael som sjælevejer. Ærkeenglen S. Michael i midten. Han holder vægten og ser på skålen med de små djævle, som forsøger at tynge vægtskålen ned. Til højre er det jomfru Maria, som med sin finger sørger for at sjælen, i form af en lille nøgen pigeskikkelse, vejer tungest! Akvarel efter kalkmaleri i den nedrevne S. Klemens Kirke. Johs. Marcker. Originalen tilhører Nationalmuseet.
Kirkerne og deres historie har gennem det sidste halvandet hundrede år optaget mange mennesker. Vi har desværre ikke skriftlige kilder, der fortæller om deres opførelse. Det betyder til gengæld, at de med deres forskellige arkitektur, med fire runde kirker mellem øens i alt 15 kirker, har givet stof til mange overvejelser, hypoteser og endda konspirationsteorier. Bygget i århundredet mellem ca. 1150 og 1250 i kløvet granit og anden natursten, i en arkitektonisk udformning, der helt tydeligt viser, at Bornholm var usikkert land midt i Østersøen.

Det betød, at kirkerne blev forsynet med sikre rum, hvor man kunne bringe sine skatter og andet i sikkerhed for fjenden. Små magasin- og forsvarsværker i øens 15 landsogne. Men om sognets beboere forsvarede sig selv mod udefra kommende fjender eller om skatteinddriverne forsvarede deres værdier mod sognets beboere, eller om der var helt andre grunde til kirkernes forsvarsarkitektur, kan man kun fantasere over – hvilket mange som bekendt gør.
Kirkerne er/var alle romanske. Det som er kendetegnene for Danmarks øvrige kirker: de gotiske, kamtakkede kirketårne og hvælvene i kirkerne, findes næsten ikke. På nær Peders Kirkes sene tårn er alle tårne bygget til andre formål end ringning; det havde man klokketårnene til. Og kun Ruts og Aa Kirker har endnu bevaret gotiske hvælv, men kun i korene. Udviklingen af kirkerne gik så at sige i stå med udgangen af den romanske periode, hvilket man også kan gøre sig mange forestillinger om.
Dog har købstæderne langs havet, fra Rønne over Hasle, Allinge, Gudhjem (der aldrig var købstad), Svaneke og Nexø, fået kapeller bygget fra sidst i 1200tallet til o. 1400. Men de var fra begyndelsen annekskirker til sognekirkerne inde i landet.
Den nedrevne S. Klemens Kirke, der også var herredskirke i nordre herred, havde dog som noget helt ekstraordinært meget fornemme hvælv, vist fra 1400tallet, i hele kirken. Hvorfor den havde det, kan man også med god grund filosofere over. Men kalkmalerierne blev heldigvis fotograferet, inden kirken, som den første af i alt seks middelalderlige kirker (ud af 21), blev revet ned i 1881.
G. Støckels foto fra 1881 af kalkmaleriet i Klemens kirkes kor, østkappen i hvælvet. Det forestiller ”Lykkens – eller Tidens Hjul”. Kalkmalerierne var fra o. 1500.
G. Støckels fotografi fra 1881 af et kalkmaleri i Klemens gamle kirkes vesthvælv i koret. Fotografen Knud Gottlieb Støckel var født 1839 i København. Han blev Bornholms første betydningsfulde fotograf fra 1864. Han flyttede tilbage til København i 1888, men døde året efter – af tuberkulose. Han var en meget flittig fotograf og nåede at forevige, ikke bare ”alle” bornholmere med portrætter, men også det bornholmske landskab og ikke mindst Rønne, og han fik et væld af særopgaver, som denne for havneingeniør Hans Zahrtmann – i øvrigt en yngre bror til maleren Kristian Zahrtmann – som jo kan have peget på Marcker, som den der kunne gengive malerierne.
Klemens Kirkes præst, Christian Sodemann, var ivrig efter at få den gamle middelalderkirke fjernet og en ny, større bygget. Tilladelsen fra Stiftsøvrigheden og ministeriet til nedrivning af kirken kom i 1881, men man satte bl.a. den betingelse, at hvidtekalken inde i kirken skulle bankes forsigtigt af, for at se om der var malerier i kirken. Og det var der i rigt mål! Tilsynshavende med nedrivningen var havneingeniør Hans Zahrtmann. Han antikvariske viden var ikke stor, men konduite havde han, så han bestilte øens bedste fotograf, Gottlieb Støckel, til at tage en række billeder af kalkmalerierne. Ifølge Nationalmuseet er det muligvis de ældste fotografier af kalkmalerier i danske kirker! Da Zahrtmann ikke var helt tilfreds med fotografierne, fik han ”Boghandlercommis Marcker” til at male akvarel(ler?) af malerierne.
De her viste billeder er taget i korhvælvets øst- og vestkappe og viser henholdsvis ”Lykkens Hjul” og ”Sankt Michael som Sjælevejer”. Akvarellen gentager ”Sjælevejeren” – og man kan kun begræde, hvad Bornholm har mistet af kulturarv pga. datidens snævre behov for stadig større kirker.
Akvarellen af Marcker er dygtigt udført. Ophavsmand er utvivlsomt Jørgen Johannes Adam Marcker, født 1853. Han var udlært som kommis i Næstved 1868-73; gik på Kunstakademiet i København 1873-1876, men uden at tage afgang. Han var leder af og lærer i tegning ved Nexø Tekniske Skole 1878-90. Han blev gift i 1881 og supplerede sine indtægter som boghandler i Nexø 1882-1891; i 1892 flyttede han til København, hvor han var boghandler indtil 1907. Johannes Marcker døde i 1917.


Kilde: Nationalmuseets Danmarks Kirker, bd. VII, Bornholm, 1954. Originalmaterialet befinder sig på Nationalmuseet – og de fotografier der ses her, er på Bornholms Museum.

Bykirker - købstadskirker

Rønne - Sct. Nicolaj

Rønne Kirke 1870-1880'erne
Rønne Kirke. Den gamle uombyggede kirke. Enten foto af G. Støckel eller Th Yhr, hans efterfølger. BM.

Hasle

Billederne er fotografret af Gottlieb Støckel før 1882, hvor det gamle våbenhus blev erstattet af et nyt.

Nye kirker - opført efter nedrivning af fire romanske kirker inden 1888

Klemens Kirke 1882, Vestermarie Kirke 1885, Rø Kirke indviet 18. november 1888 (Støckel ikke længere aktiv). (Østermarie Kirke 1891).

Vestermarie Kirke

Vestermarie Kirke, der blev indviet 19. juli 1885, blev foreviget af fotograf Gottlieb Støckel i Rønne lige før og efter kirken var gjort færdig. Jeg har ofte "drømt" om at finde et foto af den gamle middelalderlige Vestermarie Kirke, der siges at være revet ned i 1883. Det kunne Støckel sagtens have nået, han var fotograf i Rønne fra 1864 til 1888. Men her er dog et billede af byggeriet af den ny kirke - og mon ikke det er resterne af den gamle kirke vi ser i billedets højre side?
Det var arkitekt Mathias Bidstrup fra Rønne, der tegnede den ny kirke. Og det var han egen virksomhed, H.P. Bidstrups Byggeforretning, der stod for opførelsen. Ingeniør Zahrtmann, der også stod for udbygningen af de Bornholmske havne, stod for tilsynet.
Bag vide hvem personerne på billedet er - altså foruden de mange arbejdere, der ses på stilladset - og ja, et dristigt menneske har våget sig helt op i toppen.
Gottlieb Støckel har så vidt jeg kan se, ikke fotograferet mange, specielt af de nye kirker. Det har han ikke gjort i og egentlig er det forbavsende, hvor få rigtig gamle billeder (før 1880'erne) der er af de bornholmske kirker. Jeg tænker her, at det var stedets præst, Gilberth Prejsz der fik tilkaldt fotografen. Og at det er ham og hustruen, Frederikke Prejsz vi ser med deres yngste datter (iflg. folketælling), Ingeborg, der må have været omkring 8-9 år på billedet.
Vesttårnet af Vestermarie Kirke under opbygning. Foto G. Støckel, 1884? Kirken blev indviet 19. juli 1885 - og skulle jo også være færdig indvendigt. BM.
Vestermarie Kirke, arbejdet er ved at være på plads. Foto G, Støckel, o. 1884. Glaspladen er bevaret. BM.
Vestermarie Kirke, det ældste billede af den ny, færdige kirke, før indvielsen i juli 1885, med de tre træer foran, som også var der, da man byggede på kirken. Billedet stammer fra De Forenede Stenbruds samling. Firmaet leverede selvfølgelig sten til kirken - og her var arkitekten, Mathias Bidstrup, også medejer. Her ser man også lidt af den gamle kirke til højre. Foto G. Støckel. BM.
Fotografier af Vestermarie Kirke ved indvielsen 19. juli 1885. Det fortælles også her, at en af de herrer er sognepræst Prejsz med hustru og datter. BM.
Gottlieb Støckel var også inde i kirken for at forevige alteret i apsis og skibet med blandt andet pulpiturerne med plads til rigtig mange mennesker. Man må forstå, at Støckel fotograferede med "vådkollidium" glasnegativer. Det vil sige, at han måtte have sit mobile mørkekammer med, for han skulle præparere glaspladerne lige før optagelsen og fremkalde dem umiddelbart efter. Eller tørrede kollodiumbelægningen - med lysfølsomt sølv - ud og krakkelerede.Både de originale billeder og glasnegativer, 18x24 cm , er bevaret på Bornholms Museum.