Christiansø - Ertholmene - fotograferet i sommeren 1867 - Photograf Spelling

Hvorfor er billederne blevet taget? Til hvem?
Måske til Bornholms amtmand, som fra 1866-1871 var Emil Vedel. Han kunne have bestilt en fotografisk dokumentation af Ertholmene i 1867, som han gjorde får år senere af de bornholmske bautasten.
I 1922 blev Christiansøs bygninger fredet og senere fulgte fredninger af øernes plante- og dyreliv.
Bornholms Avis 26. juli 1867 annoncen gentages 30. juli 1867.
Der er to sæt af disse optagelser fra 1860-70erne. Det ene findes i læge og lokalhistoriker M.K. Zahrtmanns arkiv på Bornholms Ø-arkiv, det andet i museumsinspektør Peter Haubergs samling på Nationalmuseet. Begge to meget prominente herrer, ikke mindst hvad angår bevaring, varetagelse og formidling af den bornholmske historie. Fotografierne har ikke tidligere været kendt og benyttet. Der er en del dubletter i de to samlinger, men også motiver, som ikke findes i den modsvarende samling.
Der er i alt 28 motiver fra Ertholmene. Ingen af billederne har været professionelt monteret på karton, Zahrtmanns billeder er klæbet op i en lille bog med gamle billeder, Peter Haubergs Christiansøbilleder ligger løst i hans samling. Det er ganske givet første gang, Ertholmene, med Christiansø og Frederiksø, er blevet fotograferet.
Jeg vil påstå, at billederne er taget samtidigt, over en eller flere dage. Der er skibe og småbåde i havnen der kommer og går - og sådan må det have været, medens det øvrige synes at være det samme. Vist ligesom de personer, der er med på ganske mange af billederne. Billederne er optaget i den vanskelige vådkollodium-teknik på glasplader. De måler 13x18 og 6½x9 cm. Glaspladerne er ikke bevaret.
1879 er værd at bemærke, når man ser på den serie billeder, Th. Spelling tog i årene inden. Fordi det lille "hus" med det buede tag og flaget oven på Store Tårn var et klokkehus - brugt både til kirkeklokkerne og som tågesignal - det blev fjernet i 1879, hvor man fjernede Store Tårns tagkonstruktion og etageadskillelsernes kraftige bjælkelag. Kirkeklokkerne blev flyttet til en klokkestabel ved kirken.

GRÆSHOLMEN, FREDERIKSØ OG CHRISTIANSØ

Fotograferet fra Græsholmen. Christiansø. MK. Zahrtmann's samling.

Til højre en identisk kopi fra Peter Haubergs samling på Nationalmuseet. Det er beskåret i forhold til kopien hos Zahrtmann, men noget af det skyldes, at originalerne er umonterede og "krøller", så de kun kan affotograferes (som det er gjort her) med vægte på hver langside.

Min erfaring er, at man ikke på dette tidlige tidspunkt begav sig med sit fotogrej ud på Bornholm - og slet ikke til Ertholmene - for at fotografere fx til turister. Nogen har bestilt disse fotografier - men hvem? Det var vådkollodium man benyttede og til det krævedes et mobilt mørkekammer.
Samme motiv som ovenstående, men det er to forskellige optagelser. Husk hvor umådeligt besværligt det var at fotografere den gang med den teknik man havde, vådpladeteknikken. Glaspladen skulle "gydes" have påført en lysfølsom side umiddelbart før billedet skulle tages. Og fremkaldes umiddelbart efter. Så fotografen er kommet sejlende fra Rønne ikke kun med fotoapparat, stativ og glasplader, men også med et helt mørkekammer med al den kemi, der hørte til. Han er blevet roet til Græsholmen med de nygydede plader og har skullet skynde sig tilbage, for at få dem fremkaldt. Eller havde mørkekammeret med!

CHRISTIANSØ

Christiansø med Store Tårn og til venstre for det "Ravelinen". Yderst til højre Kohls Pakhus foran kasernelængerne. M.K. Zahrtmanns samling.
Til venstre: Fra Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.

Der er en del skader på de to sæt billeder i Haubergs og Zahrtmanns samlinger. Gad vide om der findes et sæt monterede fotografier et sted i nogle gemmer?

Man har givet flaget med splitflaget pga. fotografens besøg. Det må have været en begivenhed ud over det sædvanlige.
Christiansø. Kommandantboligen foran Store Tårn. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet. Der er personer med på de fleste af Spellings (eller Støckels) optagelser. De ligner ikke udpræget fiskere, befolkningen på øerne, men kunne være medhjælpere, fotografen havde med sig på rejsen. Man ser ofte på de tidlige billeder, at han bruger sine medhjælpere som "statister" på sine motiver.
Christiansø set fra Frederiksø. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.
Kommandantboligen på Christiansø og Store Tårn. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.
Christiansø med Store Tårn. Fotografiet herover og til venstre er fra M.K. Zahrtmanns samling. Det nederste til venstre fra Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.

Fotografen har fået en roer med på flere billeder, tydeligvis også arrangeret, således at der skabes liv og størrelsesforhold i billederne.
Er selskabet kommet sejlende med jagten, der ses her i havnen?
Dette er fra en serie af de ældste optagelser på Christiansø. Her er en lille ekstra bygning ovenpå Store Tårn, der hvor flaget er fæstnet. Den blev fjernet i 1879. Billedet ovenfor er monteret på karton, et såkaldt visitkortfoto, ca. 6x9 cm., og med Støckels litograferede navnetræk bagpå. BM. Det er det eneste bevis for, at denne fotograf eventuelt kunne være Gottlieb Støckel. Foto fra Bornholms Museums samlinger. Han kunne også have affotograferet et af Spellings billeder.

Billedet til venstre - identisk - er fra samlingen af Christiansø-billeder i MK. Zahrtmanns arkiv. Altså måske et bevis for, at nogle af den homogene samling af ældre Christiansø-billeder, kan være er fotograferet af G. Støckel - eller Spellings original?
Herover et kig ind mod Christiansø fra Frederiksø fra M.K. Zahrtmanns samling.

Til venstre: Samme motiv. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.
Store Tårn og foran det "Hovedvagten" eller infanterivagten og til højre for det "Forvalterboligen". Kohls pakhus helt til højre.
Bemærk hvordan billedet er vignetteret, altså hvordan hjørnerne er sorte. Det er sket ved at fotografen har valgt den største blændeåbning, fordi lyset har været svagt. I en fremkaldelse, bearbejdning og montering af fotografiet, vil fotografen forsøge at fjerne de mørke hjørner og altså beskære billedet.  Som vi ser, har det ikke været muligt her. 
Foto herover fra Peter Haubergs samling på Nationalmuseet. til venstre fra M.K. Zahrtmanns samling, BØA.
Aftenstemning. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet. Fotografen har ikke haft det mest avancerede fotoudstyr. Man ser hans runde objektivaftegning på de fleste af billederne og han har haft svært ved at fotografere aftenbilleder. Det er gået ud over skarpheden.
Et sejlskib anløber Christiansø en aftenstund.  Peter Haubergs samling, Nationalmuseet. Igen et aftenbillede, hvor fotografen har haft besvær med skarpheden. Men har alligevel kopieret glaspladen med det fantastiske motiv.
Christiansø set fra Frederiksø. Gaden (kasernebygningerne) og sprøjtehuset med "Bohlendach-taget" det buede tag. Bag det ser man "Det lille bageri" med en høj skorsten og til venstre bag trækronen "Bryggeriet". Magasinbygningen ud mod havnen er "Kohls Pakhus".
Træstykkerne forrest i midten på havnen er "laksekobber" benyttet ved den store laksefangst, der foregik fra Christiansø.
M.K. Zahrtmanns samling herover.
Dublet i Peter Haubergs samling til venstre, Nationalmuseet.
Christiansø med Kirken og Store Tårn og i midten "Ravelinen". M.K. Zahrtmanns samling.

Tilsvarende foto i Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.
Store Tårn på Christiansø. (Her uden flag - måske en tidlig morgen med østsol på tårnet?). Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.
Kirken på Christiansø. M.K. Zahrtmanns samling.
Herover M.K. Zahrtmanns samling.
Til venstre: Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.

Bemærk sejlskibet på det øverste billede, sirligt retoucheret, eller tegnet ind. Kun en lys plet på det andet foto.
Skolen på Christiansø. Foto 1870erne, M.K. Zahrtmanns Samling.
Billedet til venstre er fra Peter Haubergs samling på Nationalmuseet. Der er lidt mere med af glaspladen.

Efter fæstningens nedlæggelse i 1855 blev præste- og lærerembedet slået sammen, stillingen fik betegnelsen "Ordineret Skolelærer". Han skulle prædike hver anden søndag og til højtiderne.

Folketælling 1870: Ordineret skolelærer Johan Peter Jørgen Engholm 35 år, f. i København. Gift med Anne Marie Frederikke Sophie Engholm, 34 år, f. i København. Deres børn i 1870: Charlotte Margrethe Jensine Elisabeth Engholm 6 år og  Anna Helle Margrethe Engholm 3 år, begge født i Ørslev v. Slagelse. Samt sønnen Johan Peter Engholm 1 år, f. på Christiansø. Er det ham og hustruen vi ser på billedet?
Christiansø, Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.
Lægeboligen to fotos fra M.K. Zahrtmanns samling.
Til venstre: Lægeboligen fra Peter Haubergs samling, Nationalmuseet. På Haubergs billede ser man en kvinde foran indgangen til lægeboligens have. Hun er vist med på flere billeder.

FREDERIKSØ

Frederiksø set fra Christiansø. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet. Glaspladen er knækket.

Til venstre en kopi af samme plade også fra Haubergs samling - før glaspladen knækkede.
Herover: Fra M.K. Zahrtmanns samling.
Til venstre: Frederiksø med Lille Tårn. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.

Det kunne se ud, som om det er et par af de gamle kanonbåde, der ligger trukket op på land i nærheden af Lille Tårn.
Herover: Fra M.K. Zahrtmanns samling.
Til venstre kopi i Peter Haubergs samling, Nationalmuseet. Lidt mere med af bygningen til højre.
Frederiksø - set fra Christiansø. Den "høje" bygning med helvalmet tag er fængslet. Til venstre kanonbådsskurene.
Frederiksø med fængslet og kanonbådsskurene.
Frederiksø med den "Guanomølle", som fiskehandler Vilhelm Rønne ejede.

Til venstre: foto fra Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.