Før fotografiet. "Camera obscura portabili" (?) - et bærbart camera obscura.

Med lidt – eller meget – god vilje, kan man sige at første kendte ”fotografering” på Bornholm foregik allerede o. 1750. Det var Øens daværende amtmand, Johan Christian Urne, der i nogle beretninger om købstæderne Rønne og Svaneke berettede, hvordan kortene til generalmajor Lauritz de Thurahs Bornholmsbeskrivelse, der udkom i 1756, blev fremstillet.
Det var øens byfogeder, der på Urnes foranledning, svarede på en form for spørgeskema, som var grundlaget for Thurahs tekst. I nogle efterladte skrifter[1] har Urne kommenteret indberetningerne og bl.a. udtrykker han kritik mod de kort, der illustrerer Thurahs beskrivelse. Han skriver således:

[1] Aage Rohmann, Byfogedernes Beretninger om Rønne og Svaneke Købstæder i 1760erne. Bornholms Tidende 1940.

”Stadens [Rønnes] Grundtegning, saavel som de øvrige her i Bogen ere aldeles ikke akkurate; Personen, som var til den Ende fra Auctor [forfatteren] oversendt, var et ungt Menneske, egentlig af Profession en Snedker, betjente sig af et Camera obscura portateli [portabili?] til alle Aftegninger. Iblandt andet, hvor Torvet tegnes, er ikkun som en kort Gade eller Stræde, kaldet: Snelle-Mark [Byens ældste torv], fordi det gaar noget bakkeagtigt nedad, des Aarsag om Vinteren ved Sne og Frost adskillige smaa Drenge forlyste sig der at lade sig glide ned paa Kælke eller smaa Slæder, hvilket gaar da snell af Sted. – Lit. D. Leegaards Plads er heller ikke rigtig tegned …”

For en lokalhistoriker er der mange gode oplysninger i Urnes kritiske betragtninger. Men her er det overordnet bemærkningen om anvendelsen af camera obscura, der er interessant.

Camera obscura

Det transportable camera obscura ved man har været benyttet siden middelalderen. Det projicerede billeder ned på papir, således at de kunne tegnes af. På Bornholm har det altså været benyttet formentlig især ved udarbejdelser af prospekterne, som ses herover. Urne mener de har været benyttet til tegning af grundplanerne.

De transportable camera obscura’er blev især benyttet flittigt i 16- og 1700-tallet som hjælpemiddel for kunstmalere og når der skulle tegnes illustrationer til bogværker som Thurahs. Det kunne som på tegningen til højre klappes helt sammen og opstilles på et bord, hvor man havde brug for det.[1]

I Thurahs Bornholmsbeskrivelse er der prospekter fra alle købstæder. De må være aftegnet på havet på nær prospektet af Aakirkeby, hvor tegneren af gode grunde befandt sig på en mark uden for byen.


[1] Michael Langford: Fotografiens historie, Kbh. 1981. Illustrationen er fra dette værk.

Prospekter fra Lauritz de Thurahs Bornholmsbeskrivelse fra 1756. Øverst fra venstre og med uret: Nexø, Hasle, Aakirkeby og Svaneke.

Den unge tømrer, der af Thurah var sendt til Bornholm, har udarbejdet en mængde forlæg, som derefter er omsat til kobbertryk. ”I Haas fsc” eller sculpis står der på trykkene. Det er den tyskfødte, danske kobberstikker, Jonas Haas, 1720-1775, som har bearbejdet forlæggene til de resultater, man ser i Thurahs værk.

Vimmelskaftet