Fotografering af bautasten 1869 - se også siden HER
i 1869 fik den arkæologiinteresserede amtmand Emil Vedel skaffet midler til at få fotograferet de bornholmske bautasten. De fleste blev fotograferet af Johan Hansen i Nexø - de fleste bautasten befinder sig på Bornholms østkyst. Men stenene omkring Rønne blev fotograferet af Gottlieb Støckel:To sten i Nyker og tre i Rønne.
”Bautasteen paa en Gravhøi paa Veldensgaards Mark i Nyker Sogn. Høide 3 Alen 6”. Set fra Nordost.” Foto G. Støckel, Rønne. Det bedst kendte billede fra amtmand Emil Vedels samling af bornholmske bautasten er fra Nyker. ved siden af bautastenen ses en bavne, et "alarmsignal" der kunne antændes, hvis fjenden kom til øen. Billedet er forsynet med amtmandens gotiske håndskrift. Til venstre på kartonen, midt for billedet, kan man se fotografens blindtryk: G. Støckel, Fotograf i Rønne. Billederne er fra Bornholms Museums samling og aftrykket af tegnestifter fortæller, at de har været hængt op i museets gamle udstilling.
Nyker No. 2. (overstreget) Elleby. Bautasteen paa 40 SGr grund i
Nyker (overstret) Vestermarie Sogn, nord for Blykoppe Aa. Høide 3 Alen 6". Seet fra Syd. Fotograf G. Støckel er der stemplet på kartonnet. Bemærk Ny Kirke (rundkirken) i baggrunden mellem gård og sten. |
Rønne No. 1. Bautasteen ved Østre Kirkegaard ved Rønne. Høide 2 Alen 18". Seet fra Nord. Fotograf G. Støckel.
|
Rønne No. 2. Bautasteen ved Østre Kirkegaard ved Rönne . .. syd for Bautasteenen No. 1. Høide .... Seet fra Syd. Fotograf G. Støckel.
|
Rønne No. 3. Bautasteen, kaldet Ørnesteenen i Rønne Skovplantning, nord for .... steenen 25 paa Søndre Landevei. Høide 2 Alen 18". Seet fra Syd. Fotograf G. Støckel. Dette fotografi har tydeligvis ikke været udstillet - derfor den anderledes farve.
|