Charles Svendsen, grupper, familier - Hasle-tiden
Charles Svendsen, Hasle. Familiebillede, en mor med fem børn? Ingen oplysninger. ES.
En teatertrup – fra Hasle? Fotograf Charles Svendsen fra Hasle er blevet bedt om at forevige denne teatertrup foran træverandaen på det hotel eller pensionat, hvor truppen har spillet. Det er formentlig unge mennesker fra Hasle, der forsøger sig på de skrå brædder, men om det er en dialektkomedie de spille må teaterkyndige kunne gennemskue – ud fra ”rollebesætningen”.
Næsten alle hoteller og pensionater på Bornholm havde denne type træverandaer fra sidst i 1800årene og så længe de kunne holde og blive vedligeholdt. De fleste forsvandt vel i midten af 1900årene. Udskæringerne kan bruges til at bestemme, hvor billedet er taget. Men jeg må melde pas her, jeg ved ikke om Hotel Hasle eller Hotel Herold havde sådan en veranda. |
Charles Emilius Svendsen, 1885-1963, var fotograf i Hasle i en menneskealder. Men han var også andre steder på øen: 1904-1908 i Aaker, 1908-1910 i Gudhjem, (hvor han ifølge en annonce i Bornholms Tidende overtog A.C. Holms atelier), 1910-1912 i Aakirkeby; fra 1912 i Hasle (afbrudt af en periode, hvor han var avlsbruger i Nyker 1921-1932). I Hasle igen 1932-1950. Billedet her (som er monteret på mørkt karton) er vel nok fra hans sidste tid i Hasle. Det var hans søn, fotograf Svend Aage Vang Svendsen, der overtog faderens atelier i 1950.
Selv om det er Charles Svendsen fra Hasle der har fotograferet, kan det jo være fra et helt andet sted på øen! Mon nogen kan komme med et bud? ES. |
Hvilken familie, der har benyttet dette fine fotografi som en julehilsen, ved vi desværre ikke. Men en familie med et hus, med en af de hyggelige verandaer, der var moderne vist især i de første årtier af 1900tallet. Og med en dejlig hund. Fotografen er Charles Svendsen fra Hasle, hvor han etablerede sig i marts 1912. Billedet vel fra o. 1920. Fra Ø-arkivet. 2013-21.