4. Landbrugsbygninger mv.
Tilbage til Soltau Sivertsens hovedside HER.
Soltau Sivertsen omkring 1900. Stort byggeri. Hvilken gård? Med kvist på stuehuset. (Kommer fra Kannikegård, VM). Fra Vestermarie Arkiv. Soltau Sivertsens meget store fotografier på disse kartioner synes at være de tidligste han har benyttet. Dvs. omkring 1900.

Foto Soltau Sivertsen. (Indrammet fotografi på Bornholms Museum) af Buskegård i Klemensker, her boede Marie og Ole Kofoed, han var bror til Jens Kofoed alias James Johnson (Modesto, California). Der var ikke fint nok på Buskegård, så James J. og hans kone Emma logerede på Sigtebæk. BM 3005.
Skadegård, 13. vornedegård, Nyker. Personerne: En svensk røgter, Svend, far, Jakob Andreas, Margrethe Olsen (hun river), mor, Dorthea (Elin Lunds) og Karen sidder med noget håndarbejde, Anna med en kurv over armen, Maria ser til. Jeg (Elin Lund, Nyker) er til hest og til sidst Jens og Andreas Olsen med hver sin plag. (Tekster på BM's fotokort, fra to forskellige givere. Gården til )venstre i baggrunden er Dammegård, 12. vornedegård. Foto (meget karakteristisk med dårlig emulsion) Soltau Sivertsen, Hasle. Originalbilledet her er fra Bornholms Ø-arkivs samling. 2013-50. (Billedet er beskåret).
Stubbegård i Knudsker. Engell. Bornholms Museum.
Ukendt ejendom. Bornholms Ø-arkiv, 2001-31.

Dyrstensholm i Vestermarie

Picture
Billede af Soltau Sivertsen, (fotograf i Hasle fra 1898-1920),
Billede formentlig optaget omkring århundredskiftet. Under en fugtskjold på det omgivende karton  anes navnet ”Dyrstensholm”. I forgrunden er hele familien opstillet – og måske også tjenestefolkene – i baggrunden ses stuehuset og en udlænge. Det er en avlsbrugerejendom i Vestermarie, Springbakkevej 4. Gården med stuehuset findes stadig.
    Bemærk at gavlene er hvidkalkede, det samme er udlængens bindingsværk og stuehusets havefacade er formentlig overkalket rød. Det anes at der er bræddegavle og vindskeder med husbrand (kan ikke ses på det falmede foto). Der er stråtage – uden kragetræer – på stuehuset med to rækker tagsten i tagskægget, og på udlængen kviste med svagt
buede tage. Alt sammen karakteristisk for Bornholm – kviste og tagsten i
tagskægget er typiske i sidste halvdel af 1800tallet.
Dyrstensholm er en avlsbrugerejendom på 68. selvejergårds "fortov", i Vestermarie. På bornholmsk bruger man betegnelsen fortov (fortoug) i forbindelse med en mindre ejendom, man sagde at den ”ligger på 68. Selvejergårds Fortoug”, dvs. grund eller mindre grundstykke, der ligger foran eller omkring en bestemt gård. (Ordbog over det danske Sprog).
68. selvejergård hedder Løkkegård.
    I dette tilfælde er den lille ejendom efterhånden blevet så stor, at den må betegnes som en gård. Det var sådan, at i 1835 regnede man, at der var ca. 950 gårde og 2200 husmandssteder på Bornholm, medens der i 1905 var 1500 gårde og 300 husmandssteder. En voldsom stigning, der dels skyldtes, at man fra omkring 1840 statistisk regnede alle ejendomme på en tønde hartkorn og derover for gårde, dels at man have udstykket udmarksjordene, og endelig at man i 1800tallet havde haft en vældig befolkningsstigning. (Det samlede antal hartkorn havde naturligvis ikke ændret sig væsentligt). (Niels-Holger Larsen, Bornholmsk Byggeskik på Landet, 1983).
Soltau Sivertsen, ejendom på Bornholm. Her er emulsionen på billedet ved at forsvinde. Desværre, det er ellers et fint billede.
Yppernegård 5. selvejergård, Nyker. Foto Soltau Sivertsen, Hasle o. 1900. (Affotografering i Bornholms Museums bondegårdsarkiv).