3. optegnelsesbog - Bornholmske Folkeminder - af Frede Kjøller

Frede Kjøller, Bornholmske Folkeminder III, 547 sider
Tilbage til hovedsiden om Frede Kjøllers optegnelser HER.
Frede Kjøller bind 3. side 1-29.
Herolds eg. Indskrift på tavlen på Herolds eg, side 1:
Vilhelm Herolds eg. / Her sad jeg ved den gamle eg / i sommergade lange /
og mindedes min barndomsleg / og mine manddomssange. / Nu stunder det mod høstens tid / min sang er stilnet, lokken hvid / syng for mig eg den sang så blid /i  vintrens nat den lange. Ridset 19.5.1935.
Foto Frede Kjøller, gamle træer på Store Frigaardsengen i Østermarie.
(Kjøller har ikke noget fotografi af Herolds eg på bornholmskebilleder.dk)
Side 1-8 handler om præsten Jacob Peter Prahl, faderen Jacob Nielsen Prahl 1696-1752, kapellan i Vestermarie, Rønne og Knudsker, præst i Svaneke og Ibsker. Sønnen Jacob Peter Prahl, 1737-1810, død i Østermarie. (Afskrift efter en beskrivelse i Paul Bredo Grandjeans Personalhistoriske Samlinger, første bind 1906.)
Side 8-10. "Lysehøj" [lidt om stednavne i Østermarie]
På Lysehøj red der hver nat en hvid hest. Højen er delvis ødelagt nu - og det var Alb. Pedersens broder Valdemar, der var skyld heri. Han var i sin ungdom på landbrugsskole og kom hjem fyldt med nye ideer, blandt andet den nye praksis med ensilering af roetop. Til nedkuling af roetop fandt han højen egnet og med heste og plov pløjede han en dyb rende tværs over højen. Heri blev roetoppen kulet ned til brug om vinteren. Men da tiden kom og toppen (ensilagen) kom hjem til brug, lugtede den så fælt, at dyrene ikke gerne ville æde den - og deres mælkemængde faldt- hvorfor deres, altså brødrenes, far satte en stop for den ensilagefodring, så der blev ikke hentet mere ensilage i Lysehøj. Resten ligger der endnu.

Vognseng lå mellem Iseregaard og Kjøllergard - men er opavlet nu.
Iserelund (v. Lersbyskov) - ved landevejen herfra, på venstre hånd.
Skaddastert [?] eng i Lersby skov (Kjøllergaards) nu opdyrket.
[Kilde] Albert Pedersen, Ravnsgaard, 30.3.1858.

Foto Frede Kjøller, Østermarie, Flæskedal, bornholmskebilleder.dk
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 10-16:
Sinius Jensen fortæller om Østermarie Kirkeskole og byggeriet af den og om hans ejendom Munkerup, naboen vest for skolen. (Almindingensvej 35. Ejerlaug: Østermarie, 211aø mfl.)

På torsdag d. 10. marts [1958] fejrer naboen, Sinius Jensen og hustru Bolette Margrethe Hansen, Munkerup, deres guldbryllup.
Sinius Jensen er født i Ibsker, stammer egentlig fra Ryttergaard, men bosatte sig samtidig med sit bryllup på Munkerup, efter at han forud havde uddannet sig i landbrug på førende skoler og hos dygtige landmænd.
Den gamle Præstegade, fortæller Sinius Jensen, gik sønden om Munkerup og kan stadig følges i det vejmateriale, der kommer op ved pløjningen.
De gamle stengærder nord og øst for Munkerup kørte Sinius Jensen ved Kirkeskolens bygning sommeren 1908, ialt ca. 150 læs som  "Kongen" havde sprængt itu. Kongen boede i et træhus ved Hedebo, det havde han købt, da han solgte Hedebo. Han drak, som lyngbryderne havde for vane, men det var jo deres vigtigste medicin.
Foto Frede Kjøller, Aaløse, Østermarie. (Ikke Munkerup). Bornholmskebilleder.dk
Skolen blev bygget af Johs. Munk, Nexø (træarbejdet) og murermester Sonne i Aakirkeby, men det meste af murerarbejdet blev udført af københavnske svende. Dog blev støbearbejderne (fundamenteringen) i hovedsagen udført af folk i nærheden, naboer m.fl. Jorden (grunden) var købt af Jørgen Kofoed Olsen, Langerup.
Da skolen var færdig blev den indviet, det skete i klasselokalerne, Sinius Jensen var med, desuden sogneråd, skolekommission o.m.fl. blandt andet dem som havde hjulpet til ved opførelsen. Sognepræsten, pastor Petersen talte om den nye skole som et "lærdommens tempel". Det var efter tidens forhold en flot skole. Taget er tegl, fra Frederiksværk mente S.J., og de skulle være gode.
Mads Pedersen (far til "ståenes Hâns" boede på Munkerup og den gamle østre længe var bygget af ham og her havde han smedje - essen stod endnu da S.J. kom til ejendommen.
Den 3. marts 1923 brændte Munkerup, brandårsagen var kortslutning. Østermarie havde i 1913 fået elværk og installationerne var ikke særlig gode.
Ejendommen havde tidligere ligget lidt sydligere, men efter en tidligere ildebrand blev den flyttet til sit nuværende sted. Træerne har indtil de senere år stået i den gamle have, det sidste af dem et æbletræ, blev skovet sidste sommer, efter at kreaturerne havde ødelagt det.
Munkerups sydøstre hjørne er lagt under plov af S.J. Det vestre skifte (med mergelkulen) kaldtes "boraænnajn" (bordenden) (rettere det østre skifte). Her stod tidligere et stenbord, som brugtes af militæret, en stor fladsten med mindre sten som underliggere. Sønden for dette skifte var eksercerplads. Gamle flintredskaber, økser, pilespidser m.v. er jævnlig fundet på Munkerups jorder. Ved mærket x står en stensat kilde (kløvede sten). Her er altid vand og før i tiden hentede naboerne vand her. (Sinius Jensen, Munkerup, 8.4.1958).

To skitser, der supplerer teksten: stengærdet blev revet ned og benyttet til opførelsen af naboen til højre, Østermarie Kirkeskole.

Den gamle tomt er fra det tidligere nedbrændte Munkerup (som altså brændte to gange).

På nederste skitse ses mergelkulen "boraænnajn", syd for var en gammel eksercerplads og ved krydset mod vest en stensat kilde/brønd.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 16-17.

Emil Jensens (tidligere Langerup [Almindingensvej 33, ØM] svigerfar Jørn Olsen Kofoed boede på Langerup. Han har fortalt om kilden på Kaspar Markers mark ud for gartner Ove Jensen. Denne kilde var meget vandrig. I 1870'erne havde man nogle meget tørre somre, og da kom folk drivende helt fra St. Frigaard med deres kreaturer, for at vande dem ved kilden. Den ligger der endnu, men er tildækket ligesom dens afløb ned til grøften.
Kasper Marker, Elledal (januar 1958).

[Elledal, Almindingensvej 25, 3751 Østermarie]

[Ejendommene Munkerup, Langerup og Elledal liger omkring Østermarie gamle kirkeskole, hvor Frede Kjøller var lærer]


Foto Frede Kjøller, Østermarie. Landskab, bornholmskebilleder.dk.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 17-19.
Fra Østermarie By - eller Godthaab, som det hed dengang - findes der prospekter fra kort efter århundredskiftet.
Frits Sørensen [boghandler] fremstillede billedet betitlet: Godthaab Landevejsgade. Rønne. Eneret 212 B. Det er stemplet Godthaab og dateret 29.4.1908. Det er taget fra syd mod nord og viser i forgrunden til højre manufakturhandler Kofoeds ejendom med "cykelværksted" på et vandret, udstående hjørneskilt med et cykelhjul under. Bagved ses saddelmagerens hus med nyanlagte haver foran hegnet med simple lægtehegn sådan [tegning] og nyplantede landevejstræer, der endnu står med en afstiverstøtte. På gaden ses legende børn i datidens påklædning. 4.5.1958.
Der skal imidlertid findes et ældre prospektkort taget ved blikkenslageren mod Hammershus, siger fru Otto Larsen, Frugthuset.
[Østermarie. Godthaab, Landevejsgade. Fritz Sørensens Boghandel i Rønne, sendt 1913. Østerlars Lokalarkiv.]
væjnBornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 19-21.
Østermarie Manufakturforretning. Bestod oprindelig af to sammenbyggede 4-fags huse som var bygget af  Carl Jørgen Emil Kofoed (far til fru Henriksen i boghandelen) i 1904. Han byggede også købmand Anker Kofoeds ejendom og sæbehuset (Tatol). I decbr. 1908 købte Johs. Kofoed det søndre hus af cykelsmed J.P. Bendtsen og oprettede her en glarmester- og blikkenslagerforretning. I 1912 købte han de fire fag i nord af C.J.E. Kofoed og senere haven bagved. Fra 1924 oprettedes manufakturhandelen og 1925 solgtes blikkenslagerforretningen med inventar og værktøj til Aug. Jensen, som flyttede det hen, hvor han endnu har sin forretning (Østermarie var læbælte for Svaneke - selvstændig manufakturhandel måtte ikke oprettes før 1920 - på samme måde forholdt det sig med andre forretninger, men brugsforretning, håndværkere og høker var her dog). Høker Jespersen boede hvor Johs. Holm nu bor (Kornvang). Han drev landbrug og høkerforretning - senere boede han på den Gl. Kirkeskole. (Arne Engell-Kofoed 5.5.1958). [Postkort: Parti fra Godthaab. Kilde FB, Østermarie. Fra Godthaab til i dag.]
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 22-23.
"Lângâgravæjn" og "Dyngavæjn". Myravæjn går fra Gadebysvinget ud til Lângâgravæjn, der er en fortsættelse af Myrevæjn, nærmere bestemt til Ll. Ølegårdsvejen. Herfra fortsætter den som Lângâgravæjn - fra Silabåskana (stengærdet og buskene syd for ellesumpen ved Silabåskana (se Bornh. Stednavne)) og ud til Dynjavæjn.
Ved Lângâgravæjn vest for Havrehøj viser en bro løbet af den tilavlede Ellebyå (rørlagt).
Foto Frede Kjøller, Østermarie. "Ølene. Højlyngsområde". Uden år. Fra familien Kjøllers samlinger.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 23-24.
Overlærer Alfred Kjøllers far købte Jessegaard. Da var der kun ca. 20 tdr. land i drift. Resten lå som eng, noget lignende som Ølene og som lyng. Svanekeboerne plejede at hente tørv her, men Kjøller ville ikke sælge den bedste jord og herover blev de fornærmede og lovede ham, at når han ikke ville sælge tørv, så gik han snart fallit. Men Kjøller mente, at når jorden bare blev vendt, var den god nok. Men det ses på jordene endnu, hvor tørven er taget.
(Alfred Kjøller, maj 1958).

Foto Frede Kjøller, "Bornholmsk landskab, opdyrket højlyng."  Uden år. Fra familien Kjøllers samlinger.

Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 24-25.

I Ølene er der fra gammel tid tagen megen tørv. Endnu ligger de gamle opkørselsveje derude. Her er store kampesten sænket ned i mosen og så er der kørt jord ovenpå. En af dem ligger på Ll. Almegaards lodder.
(Valdemar Pedersen marts 1959).

Ved reservatlysningen over Ølene blev én ejendom sløjfet helt, nemlig Markus Madsens. En søn af ham bor nu på Stensvang.






Foto Frede Kjøller, Ølene. Kilde bornholmskebilleder.dk.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 25-27.
Ved Aspesgaard ligger endnu rester af den gamle Gadeby gade. Vandhullet nederst i feltet kaldes "Loppehullet" Her ligger også "Svæltekroginj" - Stednavnet Eneløkken gælder både huset og skoven. Ved stengravning her (på marken) har ejeren nu i vinter fundet brandpletter, potteskår, hestetænder, knoglerester og en mængde metalstykker, der dog var så ødelagt, at jeg ikke kunne se, hvad det skulle være.
(marts 1959)
Ved Ludvig Olsens hus ved Lowsgaard (hed før I Elled), ligger rester af den gamle "drivgånging" = Gadeby gaden med begge diger kampestensdiger) med indvendig grav ligesom ved lynggærdet, altså:
Det vestre gærde fortsætter i markskellet et godt stykke i nord til naboen, langs resten af det østre gærde ligger nu den gamle lyngvej (udenfor), som fulgte gærdet til lynggærdet ude ved Søndregaardsskoven.
Børge Jensen, 9.6.1958, Aspesgaard.

Foto Frede Kjøller, Østermarie. "Rakkerå, Østermarie". Fra familien Kjøllers samlinger.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 27-28.
I min fars tid var det almindeligt, at fattigfolk brugte kæruld til udfyldning af sengedyner.
Viggo Pihl, Ølene 9.6.1958. (Født i Østerlars)

Omkring 1911 var Dalslunde møllen endnu stubmølle, men lynet slog ned i den og dræbte en mand.
Gadeby møllen var en smuk hollandsk vindmølle, men den brændte senere og en vindmotor blev sat op (den kom nok fra Nexø Elektricitetsværk).
Evald Nielsen, graver (1956)
Foto Frede Kjøller, Østermarie. "Basta Mose. Kæruld". Fra familien Kjøllers samlinger.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 28-29.
Ypnasted.
For godt 50 år siden var der tre vragfiskere i Ypnasted. Bertil Rasmussen (boede hvor nu Gunnar Hansen bor), Anton Jørgensen (boede under Aabjarabakanj) og Hans Jensen, der boede hvor nu Jens Hansen bor.
De havde en båd, der hed Lars. Den lå i havnen. Indsejlingen hertil var lidt farlig, ca 75 alen lige ud for ligger en klippe (undersøisk), som kaldtes "Sola", og den skulle man passe på. 13.9.1959.

[At være vragfisker betød, at man tog ud med bådene om aftenen på sildefiskeri, så drev man hele natten med garnene for vind og strøm. Vrag = Driven (Espersens ordbog). ]

Foto Frede Kjøller, Østermarie. "Ypnasted". Fra familien Kjøllers samlinger.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 29-30.

Bølshavngaden, Smedegaardsgaden, Fødselsdagsgaden.

Pedersen, tidligere Brunsgaard, sad i sognerådet og fik lavet vejen mellem Brunsgaard og Nørregaard (de plejede at komme sammen for at spille kort). Folk kaldte så vejen for Smedegaden eller Smedegaardsgaden, fordi han før havde boet på Smedegaard.

Navnet Fødselsdagsgaden skyldes Alfred Clausen, som også sad i sognerådet. Og da han fejrede rund fødselsdag en vinter med megen sne, lod sognerådet sneploven gå på sognevejen mod hans ejendom både nat og dag. Den fik så af folkeviddet navnet Fødselsdagsgaden.

Hans Pedersen, vognmand, 28.9.1959.


Foto Frede Kjøller, uden år. Bølshavngaden. Fra familien Kjøllers samlinger.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 31-145.
Ludvig Andersen, Lyngen, s. 31-32. (Foto Frede Kjøller, landskab ved Store Ølegård, 58. slgd. Ved Ølene. bornholmskebilleder.dk.)
Ludvig Andersen, Lyngen, har til september [1958] boet på stedet i 38 år. Da han fik stedet var ingen af ejendommens skifter avlet helt ud, men det var lyng og buejord [?]. Da var det også noget mere vådt endnu, der var mere tåge (rim), men skovens opvækst har væsentligt bedret de klimatiske forhold på stedet. Frede Hjorth (far til Kristian Hjorth, Byen [Østermarie?]), boede på det nuværende Hjorthsminde og skilte ejendommen fra. Det var Peter Hansen (kaldet Peter Dahl) der lod huset bygge - det havde bl.a. udvendig bagerovn, men denne har Ludvig Andersen ladet nedrive, da den var blevet en rotterede. Ludvig Andersen 2.7.1958.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 32-33.
I haven på Ravnsgaard ligger et gammelt "svinebo", bygget op af meget svære kampesten eller sprængte sten. Så farlig gammelt kan det ikke have været, da nogle af stenene bærer mærker af at være dynamitsprængt (der har været boret gange til lodning, det kan dog måske være gjort senere). Det er uregelmæssigt rektangulært og 4-5 meter på det længste sted, lidt mindre end mandshøjt og har i det ene hjørne en indgang, hvorigennem svinene lige kunne gå (indgangen er udformet ved stenlægningen). Denne indgang forudsætter, at boet har været overdækket. Formodentlig har svinene gået her om sommeren og haft boet som tilflugtssted i dårligt vejr, altså ligget i et større område, hvor svinene har gået frit omkring (svinegård). Fænomenet er undersøgt af Nationalmuseet

Foto Frede Kjøller, gård i Østermarie Sogn. Men hvilken?
Fra Kjøllerfamiliens samling.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 34-35.
Ligesom tyveri af cykler er almindeligt i vore dage, var hestetyveri (til øjeblikkeligt brug - folk kendte jo hinandens heste, så tyveri til varig ejendom var vel en risikabel sag) i gamle dage en almindelig foreteelse.
Albert Pedersens (Ravnsgaard) bedstefar boede på Stålegaard i Aaker. Der blev en gang stjålet en grå hest, som man bagefter fandt gående på markerne ved Ravnsgaard i Østermarie. Da man her opdagede, at en af gårdens daglejere havde grå hestehår på et par bukser forstod man nok, hvordan det hang sammen. Han havde været i Aaker og fundet vejen hjem for lang at gå. Men da Ravnsgaardmanden var en godmodig mand, ville han ikke have daglejeren meldt.

Albert Pedersen, Ravnsgaard 14.6.1958.

Foto Frede Kjøller, Østermarie. "Et hestespand". Fra Kjøller-familiens samling.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 35-45.
S. 35, Om bagermester Thorvald Kofoed, ØM, (ganske kort).
S. 36-37, fundne stensager på Lyngen, Østermarie Sogn.
S. 37-45, biografier (afskrifter) N.O. Krarup-Hansen, læge, Alfred Christiansen, læge, Johannes Vahl Møller, dyrlæge, Janus Andreas Petersen, præst i Østermarie. Pastor Jørgensen i Østermarie fortalte 29.4.1959 om Pastor Pedersen (Petersen) Østermarie: [han] spiste godt - "han var ikke i god stand af ingenting. Om ham fortælles det: Pigen kom i farten til at snuppe hans tallerken, hun troede det var kartoffelfadet".
S. 46-47. Pastor Pedersen i Østermarie, der jo selv drev sin præstegård, køret selv til Svaneke med sine kalve. Elleby Har selv set det.
Vi tog mange Kartoffelpunche sammen, sagde den gamle sandemand Engel på Aagaardhus om sin gode ven Pedersen (Engel boede tidligere på Lauegaard. Janus Elleby, Bøgely, 6.2.1960.

Foto Frede Kjøller, Kirkeruinen i Østermarie, samling KLjøllerfamilien.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 45-47
Da Aakirkeby Marked blev nedlagt, blev det henlagt til Klemensker, Pedersker og Østermarie. Jeg mener det var første gang i Østermarie 1910 (2 gange om året) og 1 gang i Almindingen, det var særligt heste, der handledes (i Aakirkeby var det næsten alt). Markederne holdtes forår og efterår. Det har åbenbart været så som så med disse markeder.
"Marked af navn
men ikke af gavn
ingen var mødt
det hele var dødt"
skrev den gamle dyrlæge i Svaneke, Jürgensen, da han sendte sin regning til amtet; han var tilsynsførende med dyrene.
Jens Elleby, Bøgely, 29.10.1957.


Foto Frede Kjøller u. år. Strandeng med græssende køer ved Gyldenåens udløb. Fra familien Kjøllers samling.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 45-47

Pastor Jørgensen i Østermarie fortalte 29.4.1959 om Pastor Pedersen (Petersen) Østermarie: [han] spiste godt - "han var ikke i god stand af ingenting. Om ham fortælles det: Pigen kom i farten til at snuppe hans tallerken, hun troede det var kartoffelfadet".

"Pastor Pedersen i Østermarie, der jo selv drev sin præstegård, kørte selv til Svaneke med sine kalve". Elleby har selv set det.
Vi tog mange Kartoffelpunche sammen, sagde den gamle sandemand Engel på Aagaardhus om sin gode ven Pedersen. (Engel boede tidligere på Lauegaard.
Janus Elleby, Bøgely, 6.2.1960.


Foto Frede Kjøller, Østermarie gamle præstegård ca. 1950. Familien Kjøllers samling.
Frede Kjøller bind 3. side 148-229
Foto Frede Kjøller, Østermarie Kirke. bornholmskebilleder.dk
Frede Kjøller har i flere afskrifter samlet historier om "Trandberg der har følt sig kaldet til et virke som Reisepræst uden fast ansættelse i den indre Missions Tjeneste [- og han] har ansøgt om tilladelse til, at Kirkerne paa Bornholm maatte aabne for hans gudelige Forsamlinger paa de Tider, da den sædvanlige Gudstjeneste eller ministerielle Forretninger ikke vare til Hinder derfor." Præsten i Østermarie Kirke advarer i en meget lang skrivelse mod, at Trandberg får den tilladelse. Det er en interessant historisk skrivelse hentet i t Kaldsbogen for Østermarie Præsteret [?] s. 84)
Frede Kjøller bind 3. side 190-285
Foto Frede Kjøller, Østermarie. Flæskedal. bornholmskebilleder.dk
I "Grønbækkeskoving" (ved Hedensminde, Dalslunde) var der festplads, hvor man bl.a. dansede i fru Dams ungdom. Skoven hørte til Vestergaard. Fru Dam var født på Weidemannegaard (nu Skovlundegaard). Hendes datter bor på Halsegaard.

Fru Dam, "Ekko" ved Halsegaard 25.9.1960.
Frede Kjøller bind 3. side 287-kirkeruin, spindeltrappe og stenhuggerarbejde. Bornholmskebilleder.dk
Menighedsrådet 1961. Det nye menighedsråd ser således ud: Sognepræsten, pastor Jeppesen (formand), møller Gunnar Svendsen, Skrehalle (næstformand), manufakturhandler Arne Engell-Kofoed (kirkeværge). Rentier Valdemar Pedersen, Solhjem, avlsbruger Herman Rønne, Glappe, gårdejer Osfred Pedersen, Skovgård, boghandler Karl Henriksen, Byen, avlsbruger Viggo Olsen, Duevang og gårdejer Hans Svendsen, Lille Frigaard.
Kirkegårdsudvalget er Herm. Rønne, Gunnar Svendsen og Hans Svendsen.
Herm. Rønne og Vald. Pedersen er valgt af Indre Mission, Gunnar Svendsen og Osfred Pedersen af Luth. Mission, Engel-Kofoed af Evg. luth. Mission og Hans Svendsen og Viggo Olsen af Kirkeligt Centrum. Alfred Pedersen, Ravnsgaard (fra det forrige Menighedsråd) er erstattet af Osfred Pedersen, gårdejer Sommer, Kuregaard, af Viggo Olsen. (december. 1961)
Frede Kjøller bind 3. side 376-391, side 376: Lousgaard, [Lauegård] Østermarie. Kakkel.

En meget smuk hjørnekakkel (fornem frue i arkadefelt) samt tilsvarende fragmenter af kaklen er fundet på Lousgaard i Østermarie og indkommet til Bornholms Museum juni 1926. Kaklerne har glasur med gul, hvid og blågrå farve. De er fremlagt i museets skabe [Men ikke længere!]. De er tidsbestemt til ca. 1570.
[Frede Kjøller] 7. august 1962.
Foto Frede Kjøller, gård i Østermarie. bornholmskebilleder.dk
Foto Frede Kjøller, Solbakke Mølle i Østerlars, maj 1952. (Jeg har ikke pt. foto af Frede Kjøller af Skrehalle Mølle).
Frede Kjøller Bornholmske Folkeminder, bind 3. side 393-479. Side 393:
Skrehalle Mølle. (hollandsk mølle) blev restaureret 1938 af nuværende graver ved Østermarie Kirke, Evald Nielsen og Kr. Jensen. Forud for den hollandske mølle stod her en stubmølle. (J.P. Christensen, forhv. ejer af Sdr. Kirkebo, 14.8.1962).
Den gamle Stubmølle, som stod ved Østermarie Højskole, blev flyttet til Tingsted, hvor nu savmøllen ligger.
Ved "Aaly" (Kroen) har der i tidligere tid været en vandmølle, hvad man endnu kan se i terrænet! (J.P. Christensen 14.8.1962).
Frede Kjøller Bornholmske Folkeminder, bind 3. side 480-547.

S. 482. "Sværtebakkajn" ligger i den søndre del af tilliggendet til Kratly. Den ejendom er i år købt af O. Runge Svendsen, [gårdejer på Iseregård], som agter at drive jorden sammen med sin egen og udleje den gode beboelse i stuehuset. Forrige ejer af Kratly [Lyrsbyvej 36, Østermarie] var kaptajn E. Mattson ved flyvedetachementet i Almindingen.
Før Mattson var ejeren avlsbruger Gunnar Nielsen, som solgte Kratly for 3-4 år siden. (O. Runge Svendsen 27.6.1964.)
Foto Frede Kjøller, Østermarie. En lille ejendom: "Kofoedgaards tørvegrav", står der ved billedet. bornholmskebilleder.dk