3. optegnelsesbog - Bornholmske Folkeminder - af Frede Kjøller

Frede Kjøller, Bornholmske Folkeminder III, 547 sider
Tilbage til hovedsiden om Frede Kjøllers optegnelser HER.
Frede Kjøller bind 3. side 1-29.
Herolds eg. Indskrift på tavlen på Herolds eg, side 1:
Vilhelm Herolds eg. / Her sad jeg ved den gamle eg / i sommergade lange /
og mindedes min barndomsleg / og mine manddomssange. / Nu stunder det mod høstens tid / min sang er stilnet, lokken hvid / syng for mig eg den sang så blid /i  vintrens nat den lange. Ridset 19.5.1935.
Foto Frede Kjøller, gamle træer på Store Frigaardsengen i Østermarie.
(Kjøller har ikke noget fotografi af Herolds eg på bornholmskebilleder.dk)
Side 1-8 handler om præsten Jacob Peter Prahl, faderen Jacob Nielsen Prahl 1696-1752, kapellan i Vestermarie, Rønne og Knudsker, præst i Svaneke og Ibsker. Sønnen Jacob Peter Prahl, 1737-1810, død i Østermarie. (Afskrift efter en beskrivelse i Paul Bredo Grandjeans Personalhistoriske Samlinger, første bind 1906.)
Side 8-10. "Lysehøj" [lidt om stednavne i Østermarie]
På Lysehøj red der hver nat en hvid hest. Højen er delvis ødelagt nu - og det var Alb. Pedersens broder Valdemar, der var skyld heri. Han var i sin ungdom på landbrugsskole og kom hjem fyldt med nye ideer, blandt andet den nye praksis med ensilering af roetop. Til nedkuling af roetop fandt han højen egnet og med heste og plov pløjede han en dyb rende tværs over højen. Heri blev roetoppen kulet ned til brug om vinteren. Men da tiden kom og toppen (ensilagen) kom hjem til brug, lugtede den så fælt, at dyrene ikke gerne ville æde den - og deres mælkemængde faldt- hvorfor deres, altså brødrenes, far satte en stop for den ensilagefodring, så der blev ikke hentet mere ensilage i Lysehøj. Resten ligger der endnu.

Vognseng lå mellem Iseregaard og Kjøllergard - men er opavlet nu.
Iserelund (v. Lersbyskov) - ved landevejen herfra, på venstre hånd.
Skaddastert [?] eng i Lersby skov (Kjøllergaards) nu opdyrket.
[Kilde] Albert Pedersen, Ravnsgaard, 30.3.1858.

Foto Frede Kjøller, Østermarie, Flæskedal, bornholmskebilleder.dk
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 10-16:
Sinius Jensen fortæller om Østermarie Kirkeskole og byggeriet af den og om hans ejendom Munkerup, naboen vest for skolen. (Almindingensvej 35. Ejerlaug: Østermarie, 211aø mfl.)

På torsdag d. 10. marts [1958] fejrer naboen, Sinius Jensen og hustru Bolette Margrethe Hansen, Munkerup, deres guldbryllup.
Sinius Jensen er født i Ibsker, stammer egentlig fra Ryttergaard, men bosatte sig samtidig med sit bryllup på Munkerup, efter at han forud havde uddannet sig i landbrug på førende skoler og hos dygtige landmænd.
Den gamle Præstegade, fortæller Sinius Jensen, gik sønden om Munkerup og kan stadig følges i det vejmateriale, der kommer op ved pløjningen.
De gamle stengærder nord og øst for Munkerup kørte Sinius Jensen ved Kirkeskolens bygning sommeren 1908, ialt ca. 150 læs som  "Kongen" havde sprængt itu. Kongen boede i et træhus ved Hedebo, det havde han købt, da han solgte Hedebo. Han drak, som lyngbryderne havde for vane, men det var jo deres vigtigste medicin.
Foto Frede Kjøller, Aaløse, Østermarie. (Ikke Munkerup). Bornholmskebilleder.dk
Skolen blev bygget af Johs. Munk, Nexø (træarbejdet) og murermester Sonne i Aakirkeby, men det meste af murerarbejdet blev udført af københavnske svende. Dog blev støbearbejderne (fundamenteringen) i hovedsagen udført af folk i nærheden, naboer m.fl. Jorden (grunden) var købt af Jørgen Kofoed Olsen, Langerup.
Da skolen var færdig blev den indviet, det skete i klasselokalerne, Sinius Jensen var med, desuden sogneråd, skolekommission o.m.fl. blandt andet dem som havde hjulpet til ved opførelsen. Sognepræsten, pastor Petersen talte om den nye skole som et "lærdommens tempel". Det var efter tidens forhold en flot skole. Taget er tegl, fra Frederiksværk mente S.J., og de skulle være gode.
Mads Pedersen (far til "ståenes Hâns" boede på Munkerup og den gamle østre længe var bygget af ham og her havde han smedje - essen stod endnu da S.J. kom til ejendommen.
Den 3. marts 1923 brændte Munkerup, brandårsagen var kortslutning. Østermarie havde i 1913 fået elværk og installationerne var ikke særlig gode.
Ejendommen havde tidligere ligget lidt sydligere, men efter en tidligere ildebrand blev den flyttet til sit nuværende sted. Træerne har indtil de senere år stået i den gamle have, det sidste af dem et æbletræ, blev skovet sidste sommer, efter at kreaturerne havde ødelagt det.
Munkerups sydøstre hjørne er lagt under plov af S.J. Det vestre skifte (med mergelkulen) kaldtes "boraænnajn" (bordenden) (rettere det østre skifte). Her stod tidligere et stenbord, som brugtes af militæret, en stor fladsten med mindre sten som underliggere. Sønden for dette skifte var eksercerplads. Gamle flintredskaber, økser, pilespidser m.v. er jævnlig fundet på Munkerups jorder. Ved mærket x står en stensat kilde (kløvede sten). Her er altid vand og før i tiden hentede naboerne vand her. (Sinius Jensen, Munkerup, 8.4.1958).

To skitser, der supplerer teksten: stengærdet blev revet ned og benyttet til opførelsen af naboen til højre, Østermarie Kirkeskole.

Den gamle tomt er fra det tidligere nedbrændte Munkerup (som altså brændte to gange).

På nederste skitse ses mergelkulen "boraænnajn", syd for var en gammel eksercerplads og ved krydset mod vest en stensat kilde/brønd.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 16-17.

Emil Jensens (tidligere Langerup [Almindingensvej 33, ØM] svigerfar Jørn Olsen Kofoed boede på Langerup. Han har fortalt om kilden på Kaspar Markers mark ud for gartner Ove Jensen. Denne kilde var meget vandrig. I 1870'erne havde man nogle meget tørre somre, og da kom folk drivende helt fra St. Frigaard med deres kreaturer, for at vande dem ved kilden. Den ligger der endnu, men er tildækket ligesom dens afløb ned til grøften.
Kasper Marker, Elledal (januar 1958).

[Elledal, Almindingensvej 25, 3751 Østermarie]

[Ejendommene Munkerup, Langerup og Elledal liger omkring Østermarie gamle kirkeskole, hvor Frede Kjøller var lærer]


Foto Frede Kjøller, Østermarie. Landskab, bornholmskebilleder.dk.
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 17-19.
Fra Østermarie By - eller Godthaab, som det hed dengang - findes der prospekter fra kort efter århundredskiftet.
Frits Sørensen [boghandler] fremstillede billedet betitlet: Godthaab Landevejsgade. Rønne. Eneret 212 B. Det er stemplet Godthaab og dateret 29.4.1908. Det er taget fra syd mod nord og viser i forgrunden til højre manufakturhandler Kofoeds ejendom med "cykelværksted" på et vandret, udstående hjørneskilt med et cykelhjul under. Bagved ses saddelmagerens hus med nyanlagte haver foran hegnet med simple lægtehegn sådan [tegning] og nyplantede landevejstræer, der endnu står med en afstiverstøtte. På gaden ses legende børn i datidens påklædning. 4.5.1958.
Der skal imidlertid findes et ældre prospektkort taget ved blikkenslageren mod Hammershus, siger fru Otto Larsen, Frugthuset.
[Østermarie. Godthaab, Landevejsgade. Fritz Sørensens Boghandel i Rønne, sendt 1913. Østerlars Lokalarkiv.]
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 19-21.
Østermarie Manufakturforretning. Bestod oprindelig af to sammenbyggede 4-fags huse som var bygget af  Carl Jørgen Emil Kofoed (far til fru Henriksen i boghandelen) i 1904. Han byggede også købmand Anker Kofoeds ejendom og sæbehuset (Tatol). I decbr. 1908 købte Johs. Kofoed det søndre hus af cykelsmed J.P. Bendtsen og oprettede her en glarmester- og blikkenslagerforretning. I 1912 købte han de fire fag i nord af C.J.E. Kofoed og senere haven bagved. Fra 1924 oprettedes manufakturhandelen og 1925 solgtes blikkenslagerforretningen med inventar og værktøj til Aug. Jensen, som flyttede det hen, hvor han endnu har sin forretning (Østermarie var læbælte for Svaneke - selvstændig manufakturhandel måtte ikke oprettes før 1920 - på samme måde forholdt det sig med andre forretninger, men brugsforretning, håndværkere og høker var her dog). Høker Jespersen boede hvor Johs. Holm nu bor (Kornvang). Han drev landbrug og høkerforretning - senere boede han på den Gl. Kirkeskole. (Arne Engell-Kofoed 5.5.1958). [Postkort: Parti fra Godthaab. Kilde FB, Østermarie. Fra Godthaab til i dag.]
Bornholmske Folkeminder, Frede Kjøller bind III, side 31-145.
Ludvig Andersen, Lyngen, s. 31-32. (Foto Frede Kjøller, landskab ved Store Ølegård, 58. slgd. Ved Ølene. bornholmskebilleder.dk.)
Ludvig Andersen, Lyngen, har til september [1958] boet på stedet i 38 år. Da han fik stedet var ingen af ejendommens skifter avlet helt ud, men det var lyng og buejord [?]. Da var det også noget mere vådt endnu, der var mere tåge (rim), men skovens opvækst har væsentligt bedret de klimatiske forhold på stedet. Frede Hjorth (far til Kristian Hjorth, Byen [Østermarie?]), boede på det nuværende Hjorthsminde og skilte ejendommen fra. Det var Peter Hansen (kaldet Peter Dahl) der lod huset bygge - det havde bl.a. udvendig bagerovn, men denne har Ludvig Andersen ladet nedrive, da den var blevet en rotterede. Ludvig Andersen 2.7.1958.
Frede Kjøller bind 3. side 148-229
Foto Frede Kjøller, Østermarie Kirke. bornholmskebilleder.dk
Frede Kjøller har i flere afskrifter samlet historier om "Trandberg der har følt sig kaldet til et virke som Reisepræst uden fast ansættelse i den indre Missions Tjeneste [- og han] har ansøgt om tilladelse til, at Kirkerne paa Bornholm maatte aabne for hans gudelige Forsamlinger paa de Tider, da den sædvanlige Gudstjeneste eller ministerielle Forretninger ikke vare til Hinder derfor." Præsten i Østermarie Kirke advarer i en meget lang skrivelse mod, at Trandberg får den tilladelse. Det er en interessant historisk skrivelse hentet i t Kaldsbogen for Østermarie Præsteret [?] s. 84)
Frede Kjøller bind 3. side 190-285
Foto Frede Kjøller, Østermarie. Flæskedal. bornholmskebilleder.dk
I "Grønbækkeskoving" (ved Hedensminde, Dalslunde) var der festplads, hvor man bl.a. dansede i fru Dams ungdom. Skoven hørte til Vestergaard. Fru Dam var født på Weidemannegaard (nu Skovlundegaard). Hendes datter bor på Halsegaard.

Fru Dam, "Ekko" ved Halsegaard 25.9.1960.
Frede Kjøller bind 3. side 287-kirkeruin, spindeltrappe og stenhuggerarbejde. Bornholmskebilleder.dk
Menighedsrådet 1961. Det nye menighedsråd ser således ud: Sognepræsten, pastor Jeppesen (formand), møller Gunnar Svendsen, Skrehalle (næstformand), manufakturhandler Arne Engell-Kofoed (kirkeværge). Rentier Valdemar Pedersen, Solhjem, avlsbruger Herman Rønne, Glappe, gårdejer Osfred Pedersen, Skovgård, boghandler Karl Henriksen, Byen, avlsbruger Viggo Olsen, Duevang og gårdejer Hans Svendsen, Lille Frigaard.
Kirkegårdsudvalget er Herm. Rønne, Gunnar Svendsen og Hans Svendsen.
Herm. Rønne og Vald. Pedersen er valgt af Indre Mission, Gunnar Svendsen og Osfred Pedersen af Luth. Mission, Engel-Kofoed af Evg. luth. Mission og Hans Svendsen og Viggo Olsen af Kirkeligt Centrum. Alfred Pedersen, Ravnsgaard (fra det forrige Menighedsråd) er erstattet af Osfred Pedersen, gårdejer Sommer, Kuregaard, af Viggo Olsen. (december. 1961)
Frede Kjøller bind 3. side 376-391, side 376: Lousgaard, [Lauegård] Østermarie. Kakkel.

En meget smuk hjørnekakkel (fornem frue i arkadefelt) samt tilsvarende fragmenter af kaklen er fundet på Lousgaard i Østermarie og indkommet til Bornholms Museum juni 1926. Kaklerne har glasur med gul, hvid og blågrå farve. De er fremlagt i museets skabe [Men ikke længere!]. De er tidsbestemt til ca. 1570.
[Frede Kjøller] 7. august 1962.
Foto Frede Kjøller, gård i Østermarie. bornholmskebilleder.dk
Foto Frede Kjøller, Solbakke Mølle i Østerlars, maj 1952. (Jeg har ikke pt. foto af Frede Kjøller af Skrehalle Mølle).
Frede Kjøller Bornholmske Folkeminder, bind 3. side 393-479. Side 393:
Skrehalle Mølle. (hollandsk mølle) blev restaureret 1938 af nuværende graver ved Østermarie Kirke, Evald Nielsen og Kr. Jensen. Forud for den hollandske mølle stod her en stubmølle. (J.P. Christensen, forhv. ejer af Sdr. Kirkebo, 14.8.1962).
Den gamle Stubmølle, som stod ved Østermarie Højskole, blev flyttet til Tingsted, hvor nu savmøllen ligger.
Ved "Aaly" (Kroen) har der i tidligere tid været en vandmølle, hvad man endnu kan se i terrænet! (J.P. Christensen 14.8.1962).
Frede Kjøller Bornholmske Folkeminder, bind 3. side 480-547.

S. 482. "Sværtebakkajn" ligger i den søndre del af tilliggendet til Kratly. Den ejendom er i år købt af O. Runge Svendsen, [gårdejer på Iseregård], som agter at drive jorden sammen med sin egen og udleje den gode beboelse i stuehuset. Forrige ejer af Kratly [Lyrsbyvej 36, Østermarie] var kaptajn E. Mattson ved flyvedetachementet i Almindingen.
Før Mattson var ejeren avlsbruger Gunnar Nielsen, som solgte Kratly for 3-4 år siden. (O. Runge Svendsen 27.6.1964.)
Foto Frede Kjøller, Østermarie. En lille ejendom: "Kofoedgaards tørvegrav", står der ved billedet. bornholmskebilleder.dk