Mathias Koefoed, 1813-1883, Hammerfest og Rønne
Se meget mere om Mathias Koefoed HER.
NAVN: Mathias Koefoed
DATA: Født i Hasle 20.1.1813, død i København, 7.3.1883.
AKTIV: 1840'erne -1878
ADRESSER: 1840'erne-1859 (Urmager og fotograf) Tromsø og Hammerfest
1860-1862 Rønne
1862-1869 (?) Hammerfest
1870-1873, Rønne (ft. 1870)
1874-1878 Brogade 12, København.
UDDANNELSE: Urmager og fotograf
UDEN FOR BORNHOLM:   
PORTRÆTFOTOS:
GRUPPEFOTOS:
REPORTAGEFOTOS:
TOPOGRAFISKE FOTOS:
STEREOFOTOS:
POSTKORT:
UDSTILLINGER:
FAGLIG FORENING:
STEMPLER:
EFTERFØLGER:
ARKIV:
LITTERATUR:
KOMMENTARER: Mathias Koefoed blev født 20/1 1813 i Hasle. Han døde 7.3.1883 i København. Gift 5.7.1843 med Marie Sophie Synnestvedt Børs, født 21.7.1815. Han var urmager og fotograf i Tromsø og Hammerfest, derefter i Rønne. Fra ca. 1874 – ca. 1878 i København, Brogade 12. Hvor han opholdt sig 1862-1874 vides ikke.

Mathias Koefoed blev født i Hasle 20. januar 1813 og samme dag hjemmedøbt i forældrenes købmandsgård. Familien flyttede 27. maj 1819 til Rønne, hvor de boede i Storegade (matr. 55 i dag) og senere i Østergade (nu Kirkeplads 5), hvor faren ernærede sig ved søfart og fiskeri. Ved fkt. i 1834 boede Mathias hjemme og var udlært "Uhrmagersvend". Han var da 22 år og må samme år være taget fra Bornholm og senere til Norge. Hans mor var af officersfamilje. JRJ.

Nordmændene skriver: Kilde digitaltmuseum.no: Født (=døbt) 20.01.1813 - død 07.03.1883. Født i Rønne(Hasle), Bornholm, død i København. Sønn av sjømann Frederik Christian K. (1786-1853) og Maren Christiane Vesth. Gift 5.7.1843 med Marie Sophie Synnestvedt Børs (1815-), datter av gullsmedmester Christen B. og Hanne Frederikke Synnestvedt, 6 barn. Utdannet urmaker, kom til Tromsø ca. 1839/40 og tok i 1840 borgerskap som urmaker der. Fikk 15 spd. årlig for å passe tårnuret, men skal ikke alltid ha vært like påpasselig. Etter en tid solgte han sitt hus i Tromsø og ble omreisende fotograf i Troms og Finnmarken med fast atelier i Hammerfest om sommeren. Fra ca.1874-78 arbeidet han som fotograf i København.
Virkesteder:
1860-1862 Rønne (iflg. avisannoncer), 1862-1871 ca: Hammerfest?
Mathias Koefoed, annoncerede 1860, 1861 og 1862 i Rønne: Nr. 27, 5. april 1861: ”Daguerreotyp=Portraiter aftages daglig i denne Maaned af M. Koefoed.”
M. Koefoed averterede også 9. og 12, 5. april 1861 i Bornholms Avis. M. Koefoed. 1862. BA Nr. 39 ”Portraiter aftages daglig, naar Veiret tillader det, paa Glas, Papier og Sølvplader i forskjellige Størrelser samt Visitkaart til moderate Priser. Nogle Sølvanker- og Cylinderuhre.”
Bornholms Avis: Nr. 52.,  ”Portraiter. De som endnu maatte ønske Portraiter hos mig, vilde behage at komme inden 14 Dage, da jeg til den Tid agter at reise. M. Koefoed.
Nr. 53. do.
Bornholms Avis, 17.2.1860
Bornholms Avis, 5., 9. og 12. april 1861.
Bornholms Avis 3.4. 1862.
Bornholms Avis 3.5.1862 - hvor Mathias Koefoed fortæller, at han rejser. Vi hører ikke mere til ham på Bornholm - før en folketælling i 1870, hvor han bor i Rønne.
Bornholms Avis, 26. august 1871. Mathias Koefoed var iflg. Folketællingen bosat i Rønne i 1870 - er det ham der sælger sit fotoudstyr?
Bornholms Avis, 1. april 1875. Kofod Koefoed.
Fotograf Mathias Koefoed, Norge (Tromsø og Hammerfest) rejsefotograf, Rønne, København.  "Gruppe portrett av mor og hennes barn. Fru Brigitte Amalie Olsen f. Jensen (36) med hennes tre barn fra venstre Carl (3), Ludvig (9) og Amalie (7). Fotografert i huset til hennes søster Laura Randine g. Sælleg, fru apoteker". Tilhører det norske Nationalbibliotek. Kilde daguerreobase.org og det norske Nationalbibliotek HER.
I og med daguerreotypien er så præcist og sent dateret til 1862 kan det godt være Mathias Koefoed. Han rejste tilsyneladende tilbage til Nordnorge i slutningen af maj 1862 og har sikkert genoptaget sit gamle hverv som daguerreotypist/fotograf der.

Hammerfest som det så ud, da Mathias Koefoed boede der.

Hammerfest 1864 - fotograferet af den norske fotograf Knud Knudsen. Et eller andet sted her, havde Koefoed sit sommeratelier.
Sådan så det Hammerfest ud, som Mathias Koefoed havde opholdt sig i i mange år fra 1840'erne - og som han vendte tilbage til i sommeren 1862.  Han var både urmager og fotograf. Han må/kan være kommet sejlende med en af de bornholmske robbefangere, der drog på sommertogt til Ishavet.
Bornholmske søfolk, der tog til Spitsbergen på Robbefangst, brugte bl.a. havnen i Hammerfest, og byen omtales i Bornholms Avis, fra 1830'erne.
Folkene fangede hvalrosser og sæler til fremstilling af tran til belysning. Sejladsen ophørte i 1866.