Th. Spellings gruppebilleder
Dette billede, fra BØAs billedsamling, af G. Spelling (kendes bl.a. på det forgyldte bord til venstre, en gueridon. Et tidligt foto fra midten af 1860erne (klædedragterne og billedets karakter. En desværre ukendt, velhavende familie.
Fotograf Thor Spelling Lille Torv i Rønne. Foto 1880-1890erne (?). ægtepar (i fyrreårsalderen?) med otte børn. Farmand har sit brilleetui i brystlommen. Omhyggeligt komponeret billede- Foto 10,5x15 cm. Jens Riis Jørgensen har kommenteret dette desværre anonyme billede: Hvis det var en gårdmandsfamilie, som det faktisk ligner, så blev den lille søn forrest i centrum kaldt "drøntinj" (gårddrønten, ham som måtte vente på at overtage gården). Typisk og herligt billede. Mine morforældre havde også på deres gård 4 døtre og 4 sønner, hvoraf en, som morfar kaldte Drøntinj.
Ukendt familie. BØA og BM.
Familien Zahrtmann, fotograferet i hjemmet i Storegade. Forældrene midt for, Elisabeth Z. med bånd i håret, Kr. Z. yderst til højre, M.K. Z. til højre for faderen, Hans Z. vist yderst til venstre. Fotograf Th. Spelling. BØA M.K. Zahrtmanns arkiv.
Tog dette foto med fra en genbrugsbutik i dag. Aftryk af en 18 x 24 cm glasplade, monteret på fortrykt karton, fotografen er Th. Spelling på Lille Torv i Rønne, 1890erne. Det er nogle store børn og eller unge mennesker i kostymer, og mit bud er, at det er dilettantteater, som man kaldte det, i Højskoleforeningen i Rønne. Og hvad spiller de så? Bemærk at den unge kvinde til højre har et stor bundt nøgler i hånden, "husets frue". Truppen er mødt op i deres kostymer i Spellings atelier for at blive foreviget.