Fotobaggrunden, en "fond", Alfred Kjøllers fotografiske Hammershusbaggrund

s. Vi ved ikke hvem der har fremstillet baggrunden. Mit bud kunne være H.P. Jacobsen, som opførte det fornemme fotoatelier i Allinge i 1904. Han gik fallit i 1908, næste indehaver af atelieret var Ad. Petersen, 1908-1911, derefter fulgte Andr. Ipsen, 1911-1918. Alfred Kjøller overtog atelieret i 1918 (?) først som lejer og fra 1926. Han og hans søn, Bendt Kjøller jun. ejede ejendommen til 1985.
I februar 2019 modtog Bornholms Museum som gave en næsten 4x4 meter stor fotobaggrund, i fagsprog en "fond". Giver var ejer af Alfred Kjøllers gamle ejendom med atelier i Havnegade 17 i Allinge. Familien havde haft baggrunden hængende i en del år, men var efterhånden blevet træt af den. Den blev foldet sammen og anbragt i en pose - og så en dag afleveret på Bornholms Museum. Nu februar 2019 - hænger den med sine folder på Bornholms Museum og venter på en konservering, så folderne og tidens tand kan rettes op - og ud.

Alfred Kjøller, 1882-1957, havde lært fotografering af sin far, Bendt Kjøller. Faren døde i 1908. Moren, Christiane Kjøller, videreførte atelieret, fra 1911 med Alfred Kjøller som bestyrer. I 1916 overtog han selv atelieret. Inden 1911 må han dels være blevet udlært som maler, dels have aftjent sin værnepligt.

Ser man på den store samling glasnegativer, som er bevaret ikke bare fra Alfred Kjøllers tid, men også fotograferne før ham (der havde været flere ejere af fotoatelieret i Havnegade, som var opført af fotograf H.P. Jacobsen og indviet i 1904), finder man mange med Hammerhusbaggrunden - som Kjøller må have malet, medens han bestyrede atelieret (som da lå i Pilegade i Allinge). Han overtog først atelieret i Havnegade 17 i 1922, først som lejer, fra 1926 som ejer.

Fotobaggrunde kunne købes hos fotogrossisterne, men Alfred Kjøller havde en kunstnerisk åre og var uddannet som maler, så han magtede også den opgave. Vi har også billeder af ham, hvor han maler en fotobaggrund.

Alfred Kjøller var ikke den første, der erhvervede en fotobaggrund med Hammershus. Den første var fotograf Gottlieb Støckel i Rønne, som i 1880'erne havde en fotobaggrund med Hammershus - set fra "Rønne-siden" altså fra syd. Alfred Kjøllers fond er set fra nord, fra Allinge-siden.
Aftryk af glasnegativ på Bornholms Ø-arkiv.
Andreas Ipsen havde atelier i Havnegade i Allinge 1911-1918.
Victor Lund havde også atelier i Allinge og havde en stilsvarende fotobaggrund, men tilsynladende af Hammeren.
Johan Støckel, Gottlieb Støckels søn, fotograferet foran faderens Hammerhus-fotobaggrund. Originalfoto på BM.
Gottlieb Støckels Hammershusbaggrund er fra 1880erne, efter han havde flyttet sit atelier fra Kirkepladsen til Store Torv i Rønne. Altså fra et tidspunkt, hvor turismen var i vældig fremgang på Bornholm. Det var vel i tråd med god markedsføring af sit atelier og fotografiske kunnen, at man tilbød folk, det være sig turister som fastboende, at blive foreviget med denne unikke baggrund, der mere end noget andet signalerede - og signalerer - Bornholm. Den unge mand på billedet er Johan Støckel, Gottlieb Støckels søn, som var officer i Congo og som senere blev direktør for Tøjhusmuseet i København. Billedet til venstre, med den farlige indianer, er fotograferet af Alfred Kjøller.
Gottlieb Støckels Hammershus-fotobaggrund er desværre ikke bevaret.

Lidt om fotobaggrunde, fonde

Fra A. Holms fotoatelier i Gudhjem, 1890'erne. En karakteristisk, "neutral", romantisk fotobaggrund, som formentlig er købt hos en fotograsserer.  Naturtræsmøblerne var moderne i nogle få år. BM.
Fotogrossist i København, Budtz Müllers katalog fra 1863. Han tilbyder baggrunde med landskaber mv. allerede i fotografiets start, 1863.
Der er ikke bevaret mange fotobaggrunde i Danmark. Én er bevaret på det nu nedlagte Dansk Fotomuseum i Herning, et par findes efter sigende i Den gamle By i Århus. Og lur mig, hvis der ikke er flere gemt af vejen på museumsmagasiner rundt om i Danmark - og måske hos nogle private?
Side fra katalog  Ad. Goecker fra 1907. Her er baggrundstæpperne i fuldt "flor", bedre kan det næppe gøres. I 1920-30'erne bliver de gammeldags og forsvinder igen. Nu skal baggrunden være neutral, det drejer sig alene om portrættet.