Kvindelige fotografer på Bornholm

Overalt i den vestlige verden tog kvinderne fotografierhvervet til sig som en ny mulighed for at skaffe sig en selvstændig tilværelse. De eneste andre muligheder kvinder havde for et selvstændigt erhverv i 1800årene, var at uddanne sig som lærerinde, sygeplejerske eller mejerske. Fotografiet var et nyt og man kunne sige ”frit land” og det krævede ”blot” teknisk snilde, kreativitet og gåpåmod. Desuden var der ikke behov for nogen større formue for at etablere sig som fotograf, selv om det naturligvis ikke var uden omkostning at få en uddannelse, leje atelier, anskaffe fotoudstyr, atelierindretning etc. Men det var åbenbart muligt, også på Bornholm.

Herover fotograf Louise Kaisers annonce i Bornholms Avis 10. august 1860. Hun var den første kvindelige professionelle fotograf, der satte sin fod på Bornholm.

Fotograf Louise Kaas ved sit kamera i Smedegade, Aakirkeby. Hun havde eget atelier fra 1895-1897. Louise Kaas er til gengæld den første kvindelige fotograf, vi har et billede af, idet hun har taget dette selvportræt med et af sine kameraer. Bemærk bagtæppet med malede blomster og hø på gulvet for at illudere en udendørs optagelse. Foto tilhører Aakirkeby Lokalhistoriske Arkiv.

Præcis hundrede år efter Louise Kaas præsentation har vi et selvportræt af den yngste af de kvindelige bornholmske fotografer, Anita Corpas, f. 1966, uddannet på det socialdemokratiske dagblad Bornholmeren i 1986, virksom som fotograf på øen indtil 1996.

Fotografiets historie på Bornholm er nær knyttet til den internationale fotohistorie, som den tog form i Europa og Amerika. De opdagelser og teknologiske udviklinger, der foregik i Frankrig, England, Tyskland, Amerika og andre steder, fandt vej selv til ”afkrogen” Bornholm omend og selvfølgelig nogle år forsinket.

Det gjorde også det fænomen, at kvinder tog fotografierhvervet til sig. De eneste andre muligheder kvinder havde for et selvstændigt erhverv var som lærerinde, sygeplejerske eller mejerske. Fotografiet var et nyt og man kunne sige ”frit land” og det krævede ”blot” teknisk snilde, kreativitet og gåpåmod. Desuden var der tilsyneladende ikke behov for nogen større formue for at etablere sig som fotograf, selv om det naturligvis ikke var uden omkostning at skaffe sig en uddannelse, leje atelier, anskaffe fotoudstyr, atelierindretning etc. Men det var åbenbart muligt, også på Bornholm.

Man kan opdele fotografiets udvikling i forskellige trin, der knytter sig til den teknologiske udvikling, til modestrømninger og økonomi. Første periode er pionertiden fra ca. 1840-1865. Dernæst de første, etablerede fotografer (kun tre) ca. 1865 til 1890 med den nye, men stadig vanskelige vådkollodiumteknik.

Det store boom med nemmere teknologi og med portrætfotografering og postkort ca. 1890 til 1915. Smalhals og ny, konkurrerende amatørfotografering ca. 1915-1930.

Derefter var det multifotografering, Polyfoto og Kehlet, med portræt- og skolefotografering. Endelig, især i årtierne efter Anden Verdenskrig, pressefotografernes tid, reklamefotografering, farvebillederne – også celluloid- og senere plastnegativer samt papir- og plastkopipapir. Fra ca. år 2000 ny teknologi igen, det digitale fotografi. Syv epoker og et forenklet bud på fotografiets udvikling på Bornholm.

Ca. 150 bornholmske fotografer (med erhvervsmæssig tilknytning til øen) har vi registreret pr. 1. januar 2010. Heraf er – hvad vi ved nu - 18 kvinder. Derudover har mindst tre fotografer været gift med fotouddannede hustruer (Alfred Kjøller, Allinge, Asger Berghagen, Nexø og Christian Nyholm Olsen, Svaneke) Blandt de 150 fotografer er nogle dygtige amatørfotografer (”semiprofessionelle”, ca. en lav snes), men blandt dem er der ikke nogen kvinder.

Fotograf Louise Kaisers annonce i Bornholms Avis 21. september 1860.

Allerede i pionertiden kunne bornholmerne stifte bekendtskab med den første kvindelige fotograf. Hun hed Louise Kaiser og var på Bornholm i august og september 1860. Hun var rejsefotograf og af det lidt man ved om hende er, at hun i november 1859 tilbød sig med fotografering i Grenå, i maj 1860 var hun i København og altså senere på året på Bornholm.  I Rønne indlogerede hun sig hos gæstgiver Dam i Krystalgade; hun var senere otte dage i Aakirkeby og otte dage i Nexø, men oplyste i sine annoncer i Bornholms Avis ikke noget om, hvor hun boede. Hun tog fra ”9 Mark til høiere Priser” for sin fotografering. Vi kender desværre ikke til nogen af hendes billeder.

Blandt de tidligste, fastetablerede fotografer var der ingen kvinder. Vi skal frem til 1890erne, før Bornholm fik kvindelige fotografer med eget atelier.

Eugenie Andersen og Karen Sørensen, begge portrætfotografer i Allinge, 1890erne. Pigerne på billederne er ukendte. Billedet til højre forestiller skomager Peter Renus Elleby; han havde værksted i Løsebækgade 10, Allinge, fra 1898 til 1926.

De første kvindelige fotografer helligede sig tilsyneladende næsten udelukkende portræt- og gruppefotograferingen. Vi kender navne på fire af dem, men ved desværre – endnu ikke – så meget om dem. Eugenie Andersen havde etableret sig i Allinge i 1891. Karen Sørensen synes også at have været aktiv i samme by i 1890erne. Og vi kender endnu kun få af deres billeder!

Louise Kaas indrettede atelier formentlig i sit hjem i Smedegade i Aakirkeby i 1895. Hende kender vi så meget til, at der er bevaret et portræt af hende, stående ved sit kamera, i Aakirkeby Lokalhistoriske Arkiv. (Ses i begyndelsen af artiklen). Allerede to år efter, i 1897 overdrog hun sit atelier til Ingeborg Bertelsen. Ingeborg var aktiv til 1900, hvor Th. Yhr fra Rønne overtog hendes virksomhed i Aakirkeby.

To fotografer i Aakirkeby, Louise Kaas, aktiv 1895-1897 og Ingeborg Bertelsen, 1897-1900. Portrætfotos af ukendte personer.

Ingeborg Bertelsen har tre gange, måske de tre år hun virkede som fotograf i Aakirkeby, fotograferet højskolens elever i Almindingen. Og så har hun haft besøg af en ung herre med datidens statussymbol, den elegante cykel. Det var højeste mode at lade sig forevige på denne måde i atelieret hos fotografen. Tænk at kunne begave venner og bekendte med billeder som dette! Kabinetkort af ukendt ung herre.

I de gode år mellem 1900 og Første Verdenskrig etablerede endnu tre kvinder sig på øen som professionelle fotografer. Det var først og fremmest Magdalene Hansen, datter af Nexøs første fotograf Johan Hansen. Så var det Augusta Schou i Rønne og Ida Petersen i Gudhjem.

Herover er det eksempler på Magdalene Hansens kunne, til venstre to kiger (den stående er hende selv) i fotografens udlånte "nationaldragt". I midten et folkelivsbillede, en ældre kvinde i sin stue med en karakteristisk, bornholmsk indretning. Til højre et fotografisk postkort, et pragtfuldt motiv fra Magdalene Hansens hånd.

Magdalene Hansen, 1866-1931, i sit atelier i Ferskesøstræde i Nexø ca. 1910. Ungdomsportræt af Augusta Schou, 1857-1949. Portrætfoto af to ukendte kvinder af Ida Petersen, Gudhjem.

Takket være efterkommere af fotografen Johan Hansen har vi i 2009 fået gode oplysninger om Magdalene Hansen, som vi dog også tidligere har kendt som aktiv fotograf i Nexø. Hun overtog sin fars atelier, da han døde i 1905 og hun fortsatte som fotograf, også efter hun blev gift med fotograf Johannes Ladegaard.

Magdalene Hansen var portrætfotograf, og havde specialiseret sig i at fotografere kvinder i ”lånte folkedragter”. Hun udstillede på industriudstillingerne i Svaneke i 1908 og 1915.

Augusta Schous virksomhed ved vi også lidt om. Hun var født i Rønne, men opholdt sig i 25 år i København, hvor hun uddannede sig som fotograf. Hun overtog Paul Müllers atelier i Rønne i 1906 (tilhørte tidligere en af Rønnes første fotografer, Th. Spelling). Her virkede hun til hun blev gift med klædefabrikant Tholander o. 1918, hvor hun afstod sit atelier til Ad. Møller. Hun var frem for alt portrætfotograf.
Ida Petersen var så vidt vi ved fotograf i Gudhjem 1910-1916 eller til 1921. Hun overtog Charles Svendsens atelier i 1910. Det havde indtil 1908 tilhørt Anton Christian Holm. Muligvis drev fotografen H. Beinthin Ida Petersens atelier i de sidste år, før fotograf Kaare Rasmussen overtog det i 1921.

Portræt af Karen Hansen, 1885-1930, Svaneke. Gruppefoto og foto af ukendt brudepar af Asta Kofod, 1930erne.

I mellemkrigsårene var der flere kvinder, der etablerede sig som selvstændige fotografer på Bornholm. Karen Hansen overtog sin søster og svoger, Christian og Jenny Nyholm Olsens atelier i Svaneke i 1918. Hun havde lært fotografering af dem, medens de boede i Løgstør.
De flyttede til Svaneke i 1916, men havde begge tuberkulose og døde begge med et års mellemrum i Svaneke. Både Karen og søsteren Jenny var født i Svaneke. Karen Hansen døde i Svaneke i 1930.
I telefonbogen 1933 averterede Johanne Vang med fotografering i Gudhjem og frk. Svendsen averterede samme år i Hasle. Hvem de var, ved vi ikke.

Asta Kofod overtog Karl Kofods atelier og forretning i Store Torvegade i 1930. Hun flyttede til Krystalgade i 1958 og til Lille Madsegade i 1963. Hun tilbød sig da med ”hjemmefotografering, atelierfotografering og seriefoto”. Asta Kofod averterede stadig med fotografering i 1976 og havde da fotograferet bornholmere i næsten 50 år.

Theodor Yhr, som havde været Rønnes ”Hoffotograf” fra 1888 til sin død i 1938, havde uddannet sin datter Anna Theodora Yhr som fotograf. Hun blev medindehaver af hans atelier i 1931 og overtog det helt efter faderens død. Hun var født i 1894 og døde i 1962.

Elly Larsen havde atelier og forretning i Store Torvegade 8 i Rønne. Hun omtales i vejvisere og telefonbøger fra 1942 til 1958.

.Beth K. Thomsen, fotografmester, overtog sin far, Kaare Rasmussens forretning i 1965, men flyttede få år senere fra øen. I 1973 var hun i Holsteinsborg i Grønland, hvorfra familien skænkede mange af Kaare Rasmussens negativer og billeder til Bornholms Museum.

Bornholmske fotografer med deres familie eller ægtefæller 1950. Af kvindelige fotografer ses: første række fra venstre nr. to, (blomstret kjole) Elly Larsen. I bagerste række nr. seks fra venstre (i mørk jakke) Asta Kofoed og ved siden af hende som nr. syv fru Yhr Hermansen.

Fotografforeningens Bornholmsafdeling var blevet oprettet i 1909 og Magdalene Hansen, Karen Hansen, Augusta Schou, Asta Kofoed, Elly Larsen, Dorte Thomsen og Anna Th. Hermansen Yhr var blandt medlemmerne. Afdelingen blev nedlagt sidst i 1960erne.

Kehlet i Store Torvegade 15, Rønne ca. 1978. Firmaets amerikanske ejere mente ikke forretningen gav overskud og besluttede at lukke den. Bestyrer Tove Hansen fortsatte på egen hånd. Efter nogle år flyttede hun atelieret til sin bolig i Søndre Alle 3 i Rønne. Foto januar 2008.
I 1934 etablerede fotografen Reimert Kehlet Stella Nova-ateliererne, hvor han satte portrætfotografering i system ved hjælp af et multifotografiapparat af egen konstruktion. Kameraet kunne optage portrætter på ark med 9 eller 12 billeder. Med et børneabonnement sikrede man sig én årlig optagelse i 18 år. I 1960 var der ca. 71 afdelinger i Danmark og fire i Sverige.

Kehlet døde i 1971, dele af virksomheden blev efter få år solgt til et amerikansk firma, som destruerede hele arkivet i 1978 og kort efter nedlagde virksomheden. Afdelingerne blev mange steder overtaget af bestyrerne, som det skete på Bornholm:

Tove Birte Hansen, g. Pedersen, ”Toves Foto”, overtog sin gamle arbejdsplads Kehlet, da den lukkede i 1978. Hun havde først forretning i St. Torvegade 15 i Rønne, Kehlets gamle butik, men flyttede i begyndelsen af 1980erne til Søndre Alle 3 i Rønne, hvor hun var virksom i mange år. Hun beskæftigede sig fortrinsvis med portræt- og lejlighedsfotografering.

Ulla Primdal, f. 1938. Fotograf Vita Lund (med kollegaen Gert Helmer Jørgensen) og fotograf Anita Corpas f. 1966.

Før årtusindskiftet – hvor vi slutter denne historie – har tre kvindelige fotografer markeret sig på Bornholm. Ulla Primdahl, som fra 1985 havde atelier på Røvej i Gudhjem og fra 1987 til 2007 i Melsted.

Vita Lund var pressefotograf på det socialdemokratiske dagblad Bornholmeren, som lukkede i 1994. Hun havde samtidig egen virksomhed på Salenevej ved Gudhjem fra 1983 til 1995 og var en særdeles velanskrevet og dygtig fotograf. Bornholms Museum overtog Bornholmerens arkiv i 1994 og i det findes mange særdeles gode optagelser fra Vita Lunds hånd. 

Ann Vibeke Knudsen
10.1.2010

Anita Corpas var pressefotograf på dagbladet Bornholmeren. Hun var blevet uddannet her 1986 og var fotograf på avisen indtil den lukkede. Hun havde også egen virksomhed på Bornholm i nogle år. Anita Corpas forlod Bornholm i 1996 og har siden arbejdet som fotograf og journalist i Vestjylland. Inden Anita Corpas forlod Bornholm, overlod hun hele sin samling af billeder og negativer til Bornholms Museum. Den donation fulgte museet op med en præsentation af Anita Corpas arbejder på Bornholm gennem 10 år. Hun er den eneste kvindelige, bornholmske fotograf, der endnu er blevet præsenteret med en udstilling på Bornholms Museum. Hun har som pressefotograf og med sine utallige, selvstændige opgaver fotograferet på det nærmeste alt mellem himmel og jord, og hun har gjort det med stor kreativitet og indlevelsesevne. Hun er måske Bornholms bedste, kvindelige fotograf.
Se mere om Anita Corpas på hendes eget website: HER