Bornholmske fotografer
www.bornholmskefotografer.dk
  • Om
    • Alfabetisk fortegnelse
    • Fotografer by for by >
      • Fotografer i Allinge
    • Fotografer, alfabetisk, vejvisere mv.
    • Bornholmske pressefotografer
    • Bornholmske Fotografer 1839-1939 >
      • 100 år foto Bornholm K. Thorsen
      • Fotografiets fødsel - og den lange optakt
      • Om fotografi
    • Udstillinger & fotografer
    • Vore hjemmesider
    • Kontakt
  • Fotografien
    • Indentificere fotografer
    • Kvindelige fotografer
    • Foreninger >
      • Fotohandlerforeningen
      • Fotoklubben
    • Kanonfotografer
    • Fotografisk litteratur før 1900
    • Om at fotografere i 1860erne
    • Amatørfotografiiet
  • Pioner
    • Før fotografiet
    • Fotografiet 1839-1865
    • Olsen, A. daguerrreotypist 1847
    • Riberholt, W.F., Rønne
    • 1858 omrejsende fotograf
    • "Stribet gulvtæppe"-fotograf
    • Messmann, J.A. 1838-1902
    • Eberhardt, H.C., Rønne
    • Steffensen, F., Rønne
    • Koefoed, Mathias, Rønne, Norge
    • Barby, Heinrich Hermann
    • Plymouthz Australia >
      • Fotograf Plymouthz i New Zealand
    • C. Christensen Thomhav, Kbh mm
    • Anonyme visitkortfotos
  • 1864-1888
    • Gottlieb Støckel, 1839-1889, Rønne >
      • Støckels fotoatelier mv
      • En søns erindringer, Støckel
      • Sofus Juncker Jensens erindringer Støckel
      • Støckel-familien >
        • Støckels selfies
      • Byerne >
        • Allinge-Sandvig
        • Gudhjem
        • Hasle
        • Nexø
        • Rønne >
          • Rønne Havn
          • Rønne, Havnebugten
        • Svaneke
      • Prospekter >
        • Hammeren >
          • Hammershus
        • Christiansø, Støckel
        • Klippepartier
        • Ude på landet
        • Snebilleder
        • Posselts Album 1887
      • Stormflod 1872
      • Bautasten 1869
      • Kirkerne
      • Stereoskopbilleder >
        • Støckels egen samling af stereobilleder
        • Rønne
        • Almindingen og Ekkodalen
        • Gudhjem
        • Randkløven
        • Helligdommen
        • Hammershus og Hammeren
        • Johns Kapel
        • Christiansø
      • Skoler og andre grupper
      • Rønne Theater
      • Erhverv >
        • Stibolt., produktion
        • Hjorths Fabrik, produktion
      • Militær
      • Portrætter, glasplader >
        • Originaler
      • Datering af portrætterne >
        • Portrætter, collager
        • Portrætter 1860erne
        • Portrætter 1870erne
        • Portrætter 1880erne
      • Kabinetkortfotografier
      • Store familiebilleder
      • Posselts Album 1887
    • Johan Hansen, 1833-1905, Nexø >
      • Johan Hansens familie, Skelde
      • Johan Hansens familie
      • Hansen & Bloch
      • Gudhjem
      • Nexø >
        • Markergården i Nexø 1905
        • Havnebilleder
      • Bautasten, Johan Hansen
      • Snogebæk
      • Svaneke
      • Stormflod 1872, Svaneke
      • Kirker
      • Portrætfotografering 1865-1905 >
        • Portrætter 1865-1875
        • Portrætter ca. 1875-1885
        • Portrætter 1885-1890'erne
        • Portrætter 1890'erne J. Hansen
        • Kabinetfotos
        • Grupper
        • Bornholmsk dragt
        • I gammel lånt dragt
      • Skolebilleder
      • Landbrugsbygninger
      • Curiosa
      • Johan Hansens glasplader 18x24
    • Thor Spelling, 1837-1899, Rønne >
      • Portrætter >
        • CDV - Krystalgade
        • CDV - Lille Torv - ældste
        • CDV - Lille Torv - yngste
        • Portrætter kabinet
        • Børneportrætter
        • Bornholmske dragter
      • Grupper
      • Skibene
      • Bøndergårde
      • Topografiske billeder >
        • Christiansø
  • 1888-1895
    • Chr. A. Møller, Rønne, 1888-1928 >
      • Portrætter, cdv & kabinet
      • Grupper, fx skoler >
        • Grupper, familier
        • Teaterbilleder
      • Møllers prospekter >
        • Bornholm præsentation
        • Rønne Kirke
      • Møllers postkort >
        • Rønnebilleder
      • Møllers stereobilleder
      • Møllers opgaver for BM
    • Th. Yhr, Rønne, 1888-1938 >
      • Personalia familie >
        • Portrætter visitkort Rønne
        • Portrætter visitkort Rønne&Aakirkeby
        • Portrætter, visitkort, A Aakirkeby
        • Portrætter kabinetkort
        • Børneportrætter
        • Dragtbilleder
        • Gruppebilleder
        • Portrætter, nyere
      • Prospekter >
        • Rønne
        • Hammershus
      • Søfart, Yhr
      • Jernbane, Yhr
      • Håndværk, Yhr
      • Militær, Yhr
      • Cykler, Yhr
      • Kuriosa, Yhr
      • Aakirkeby, Yhr
    • Valdemar Myhre, Svaneke, 1889-1915 >
      • Svaneke >
        • Havnen i Svaneke
        • Bølger i havnen
        • Stubmøllen i Svaneke
      • Fiskerlejer >
        • Ypnasted
        • Bølshavn
        • Listed
        • Grisby
        • Aarsdale
      • Turisme div. >
        • Naturbilleder
        • Gudhjem
        • Trykte postkort
      • Interiørbilleder
      • Folkelivsskildringer >
        • Fiskere
        • Håndværkere
        • I bornholmsk dragt
      • Personalia >
        • Børn
        • Gruppefotos
        • Post-mortem
      • Teater mm. >
        • Pressefotos
        • Teater i Svaneke
    • Bendt Kjøller, Allinge, 1890-1908 >
      • Bendt Kjøllers familie
      • Bendt Kjøllers Nordbornholm >
        • Allinge
        • Allinge Havn
        • Sandvig
        • Hammeren
        • Hammershus
        • Hammerhavnen
        • Olsker
        • Rutsker, Vang, Helligpeder
      • Bendt Kjøllers Østbornholm >
        • Rø
        • Helligdomsklipperne, Bendt Kjøller
        • Bendt Kjøllers Gudhjem >
          • Gudhjem Havn
      • Bendt Kjøllers Sydbornholm >
        • Bendt Kjøllers Nexø
      • Bendt Kjøllers Midtbornholm
      • Bendt Kjøllers Hasle
      • Bendt Kjøllers Christiansø
      • Strandinger, skibe
      • Bendt Kjøller, natur
      • Bendt Kjøller, interiørbilleder
      • Personalia >
        • Portrætter, atelier
        • Portrætstudier
        • Gruppebilleder
    • Johs. Chr. Glistrup, Nexø, 1890-1906 >
      • Portrætter
      • Dragtbilleder
      • Glistrup juniors negativer
    • Andersen, Eugenie, Allinge 1890-1893
    • Ad. Petersen, Allinge, 1893-1911 >
      • Topografiske billeder
      • Portrætter
    • Louise Kaas, 1894-1897, Aakirkeby
  • 1896-1900
    • Elleby, Janus Gottfred, 1896-1932 >
      • Elleby, fotograf og billedhugger
    • Rydahl, P., Allinge, 1897
    • Ingeborg Bertelsen, Aakirkeby, 1897-1900 >
      • Portrætter
      • Højskolebilleder
    • Paul Müller, Rønne, 1898-1906 >
      • Müllers visitkortbilleder
      • Müllers kabinetfotos
      • Müllers grupper
      • Portrætfotografering glasplader
      • Glasplader fra BM visit
    • Soltau Sivertsen, Hasle, 1898-1912 >
      • Portrætter
      • Grupper
      • Erhverv
      • Topografi, bygninger
    • Fred. Jensen, Svaneke, 1898-1919 >
      • Svaneke
      • Gudhjem
      • Christiansø
      • Skoler
      • Gårde og landskaber
      • Håndværkere
      • Stereobilleder >
        • Fred. Jensen, Stereo Bornholms Museum
        • Fred. Jensen, Stereofotos, danske mv
      • Industriudstilling i Svaneke 1908
    • Edemann, Chr. Bang, Svaneke
    • Sørensen, Karen, Allinge
    • Holm, A. Gudhjem, 1900-1908 >
      • Portrætter
      • Portfolio Personalia
      • Portfolio Topografi
  • 1900-1920
    • Atelier i Allinge, flere fotografer >
      • Samling af glasplader BØA
      • Alfred Kjøllers "fond" Hammerhusbaggrunden
    • H.P. Jacobsen,Allinge, 1900-1908, Allinge >
      • Portrætter
      • Grupper, H.P. Jacobsen
      • Genrebilleder
      • Prospekter
      • Panoramabilleder HPJ
      • Stormflod og strandinger
      • Postkort
      • Stereoskopbilleder
      • Stereopostkort
      • 8x8 lysbilleder, H.P. Jacobsen
    • Victor Lund, 1874-1944, Allinge - Rønne >
      • Portrætter
      • Ejendomme
    • Petersen, A.G., Gudhjem
    • Magdalene Hansen, Nexø, 1905-1931 >
      • Folklore, teater mm.
      • Topografiske billeder Magd. H.
      • Postkort, Magd. Hansen
      • Portrætter >
        • Portrætter børn
      • Dragtfotos
    • Hansen-Ladegaard 1916-1931
    • Alfred Kjøller, Allinge, 1911-1957 >
      • Fotografen i årstal
      • Allinge-Sandvig
      • Naturlandskaber >
        • Billeder fra Hammeren
      • Topografiske billeder
      • Portrætter >
        • Folk i arbejde
      • Portrætter af børn
      • Grupper
      • Folkeliv og teater
      • Interiører
      • Sovjetrussiske portrætter
    • Ipsen & Møller, Nexø >
      • Topografiske billeder Ipsen & Møller
      • Portrætter Ipsen & Møller, Nexø
    • Ad. Møller, Nexø, Aakirkeby, Rønne >
      • Portrætter
      • Skoler og konfirmander
      • Prospekter
      • Trykte postkort
    • Andreas Ipsen, 1904-1958, Østermarie >
      • Allinge 1911-1916
      • Nexø 1919-1923
    • Pedersen, Alfred, Allinge
    • Otto Gornitzka, Allinge, 1905-1934 >
      • Familiebilleder
    • Munch, V. Hasle
    • Augusta Schou, Rønne, 1906-1919 >
      • Portrætter
      • Augustas glasplader
      • Grupper
      • Teater billeder
    • Charles Svendsen, Gudhjem-Hasle >
      • Fotografen i årstal
      • Ch. Svendsen i Gudhjem
      • Atelieret på Torvet i Hasle
      • Pressefotograf, Charles Svendsen
      • Portrætfotografering
      • Grupper Hasle
      • Svendsens prospekter
    • Møller Bodil, Nexø, Aa, Rønne
    • Karl Kofoed, Rønne, 1911-1930 >
      • Reportagebilleder
      • Topografiske billeder
      • Gruppebilleder
      • Portrætter
    • Ida Petersen, Gudhjem 1912-1916 >
      • Ida Petersens glasplader
    • Ch. L. Sundbøll, Rønne, 1911-1918 >
      • Portrætter
      • Grupper
      • Rønne
      • Nexø
      • Kirker på Bornholm
      • Skoler
      • Gårde og husmandssteder
      • Interiørbilleder
      • Forretninger - butikker
      • Militærparade 1912
    • Olsen, Chr. og Jenny Nyholm, Svaneke, 1916-1917 >
      • Døde af tuberkulose
      • Atelierfotografering
    • Beinthin, H.H., Gudhjem 1916-1919
    • Karen Hansen, Svaneke, 1918-1930
    • Carl Chr. Andersen, Olsker.
    • Jørgensen, E.M, Rønne
  • 1920-2000
    • Kaare Rasmussen, Gudhjem & Rønne 1921-1969 >
      • Gudhjemtiden 1921-1928 >
        • Byerne
        • Land- og byejendomme
        • Interiører
        • Erhverv
        • Landbruget
        • Skovene
        • Personer, udeoptagelser
        • Personer i atelier
        • Uddannelse, konfirmation, sport, kultur
        • Kirker og missionshuse
      • Industri 1930ff
      • Landbrug 1930ff
      • Portrætter
      • Grupper 1930ff
    • Viggo Rønne, Gudhjem, 1885-1966
    • Walter Bjerregaard, Rønne, 1931-1963 >
      • Pressefotos
    • H. Chr. Lund, Allinge, 1920erne
    • Poulsen, Marie, Hasle
    • Asger Berghagen, Nexø, 1928-1970 >
      • Fotografassistent Kjøllers billeder 1938
      • Grupper, Berghagen
      • Portrætter, Berghagen
      • Topografi, Berghagen
    • Arne Grønvang Nielsen, Rønne mm 1933-1949
    • Arling, Kai, fotograf i Svaneke og Nexø
    • Asta Kofod, Rønne, 1930-1976
    • Johannes Hammer, Svaneke, 1933-1993 >
      • Grupper - skoler mv.
    • H.P. Nielsen, Polyfoto, 1916-1998, Rønne >
      • Portrætter, Polyfoto
      • Grupper, Polyfoto
      • Naturoptagelser, Polyfoto
      • Topografi, Polyfoto
      • Diverse, Polyfoto
    • Willy Hansen, Rønne, 1945-1963 >
      • Willy Hansens fotos
      • Kulbrydning ved Hasle
    • Svendsen, Svend Aage, Hasle 1950-1992 >
      • Sv. Aa. Svendsens fotos
    • Algot Rasmussen, 1919-1996, Rønne >
      • Algots Bornholm
      • Industrifotografering
    • Bjarne Ilsted Bech, f. 1931 i Rønne, fotograf fra 1953
    • Kjøller, Bendt, jun. 1957-1985
    • Ruben Jensen, 1932-1989
  • Kunstfotografer
    • Andersen, Hans Fr., Rønne, 1879-1934
    • Borch, Sigfred, 1849-1933, Allinge >
      • Karahavet 1882-1883
      • Risenholm-samlingen >
        • Billeder fra Hammeren
        • Stereobilleder
      • S. Borchs album
      • S. Borchs glasplader
      • S. Borchs postkort
    • Emil Hansen, Gudjem, amatørfotograf >
      • Emil Hansen, portfolio
    • Hansen-Svaneke, Bertel, maler
    • Hansen, Thomas, Risegård, Aaker
    • Hjorth, Peter, 1873-1959, keramiker >
      • Hjorth-familien
      • Rønne
      • Hjorths Fabrik
      • Sandvig
      • Bornholm div. Peter Hjorth
    • Holm, H.P. Rønne, museumsforvalter
    • Johansen, Dam, 1904-1968, tolder >
      • Dam Johansens møller
      • Billeder fra Nexø
    • Kjøller, Frede, lærer, 1912-1988 >
      • Frede Kjøllers Folkeminder
      • 2. optegnelsesbog Frede Kjøller
      • 3. optegnelsesbog Frede Kjøller
      • Frede Kjøllers gårde
    • Koefoed, Thorvald
    • Pedersen, Anton, Allinge mv. >
      • Personalia
      • Stereobilleder
      • Postkort
      • Børnehjælpsdag
    • Pedersen, Mathias, 1883-1966, Østermarie >
      • Fotografen privat
      • Østermarie
      • Bølshavn Ypnasted
      • Bornholm
      • Personer og grupper
      • Erhverv
    • Sonne, Herman, 1880-1940 >
      • Sonnes billeder fra Rønne
      • Familien Sonne i Storegade
      • Familien på udflugt
      • Bekendte og familie
      • Personer
      • Sonnes modelskibe

Gotfred Elleby fra Østermarie

Fotograf Janus Gotfred Elleby flyttede hjem til Østermarie i 1932. Han havde da solgt sit atelier på Nørrebrogade i København og vendte tilbage til barndomsegnen. Han havde aftalt at flytte ind hos sin nevø, Jens Evald Elleby, der var gårdejer og sandemand og ejede Store Ellebygård, 62. selvejergård. Jens Ellebys datter Karin nåede at opleve ”Onkel”, som alle kaldte Gotfred Elleby, de sidste ca. 10 år af hans liv. Han boede og spiste sammen med familien, og han hjalp til med forskelligt, fx var det ham der indsamlede gårdens æg. Men han sagde ikke så meget, han var rar og hyggelig at være sammen med, men desværre fortalte han aldrig om sit liv som ung og som fotograf i København. Familien sagde, at han var ”fritænker”, og det var, som om hans gamle tilværelse var ”tabu”. Den skulle man ikke tale om. Elleby havde fyldt flere af gårdens stuer med de fineste møbler, som han havde købt i Paris, ligesom han fyldte godt i stuerne med sine læderarbejder og skulpturer. Han var en dygtig kunsthåndværker og det univers han tryllede frem syntes at være hentet i en sagn- og eventyrverden. At der var en symbolik og en dybere mening med hans kunst, var ingen i tvivl om.
 
At historien om fotograf Janus Gotfred Elleby er dukket op, skyldes Rudi Hass. Han skriver selv:  ”Fotografuddannelsen blev i september 1966 flyttet fra København til den nybyggede Randers tekniske Skole. Som nyansat faglærer modtog jeg og mine kolleger et flyttelæs fra den nedlagte københavnerskole.  Blandt forskelligt gammelt fotografisk udstyr også en lille statue af en for os ukendt herkomst. Statuen blev benyttet af nogle elever til lyslægningsøvelser, men den var konstant i fare for at gå til. Den nederste del af statuettens fundament blev benyttet som askebæger på lærerværelset. Da soklen på et tidspunkt fik en alvorlig revne, bad skolen mig redde statuetten og lade den indgå i min egen samling. Det var i september 1980. Nu 29 år efter, hvor Danmarks Fotomuseum fylder 25 år, overlades statuetten til museets samling.” Da Danmarks Fotomuseum blev nedlagt i 2017 blev statuetten, efter Rudi Hass’ ønske, overdraget til Bornholms Museum. 
 
Rejsefotograf Barby fra Preussen
I februar i 1870 var der folketælling i Østermarie. Heraf fremgik det, at fotografen Heinrich Hermann Barby fra Magdeburg i Preussen logerede med sin familie hos gårdejer Hans Andersen på Store Ellebygård i Østermarie. Det var ikke så usædvanligt, at der var rejsefotografer på Bornholm i de årtier, men de kom alle om sommeren, hvor kombinationen af godt vejr og gode lysforhold gjorde fotograferingen mulig og profitabel. Hvorfor familien Barby havde slået sig ned i Østermarie i en periode ved vi ikke, og det forbliver måske nok en gåde.
Store Ellebygård havde i over 100 år tilhørt familien Elleby. Af folketællingen fremgår det da også, at gårdejeren var gift med Ane Kirstine Elleby og at hendes forældre, Lars Elleby på 81 og Engelike Blem på 78, boede som aftægtsfolk hos datteren og svigersønnen, som ikke selv havde børn, men havde taget to plejebørn til sig.
En bror til Ane Kirstine hed Jens Larsen Elleby og han havde den søn, Gotfred Elleby, som denne artikel drejer sig om. Jens Elleby var smed og havde foruden Gotfred datteren, Engeline Marie, 1850-1873, Laurits Christian, 1855-1904 og Carl, 1861-1879. Gotfred Elleby var yngst, født 1865. Hans mor, Karen Maria, var død allerede i 1867. Han var den eneste af sine søskende, der nåede at blive ”rigtig” gammel. Han døde som 94-årig i 1959.
Vi må tro, at den lille Gotfred ofte er blevet passet hos faster og bedsteforældrene på Store Ellebygård. Og det må have været en begivenhed af de helt store, da sognet fik besøg af en tysk fotograf. Han havde endda tre børn med sig, en datter og to sønner, og den yngste søn, Otto, var lige så gammel som Gotfred Elleby. En lidt ældre bror, Heinrich Johan Barby, blev en succesrig fotograf med adresse på Gammel Kongevej ved Frederiksberg Runddel. Vi vover at påstå, at der her blev lagt kimen til den fremtidige livsgerning, som blev Gotfred Ellebys, og mon ikke de to har kendt hinanden.

Lidt om Gotfred Ellebys første år
Gotfred Elleby var født 3. februar 1865 på Lille Ellebygård, Ølenevej 18, Østermarie. Da moderen døde blev den kun toårige dreng sat i pleje på 40. selvejergård, Skovgård, hos sin onkel Jeppe Peter Elleby. Gotfred blev konfirmeret i Østermarie Kirke i 1879. Derefter var han først hjemme på gården, hvor han hjalp til, men siden kom han på Østermarie Højskole, og derefter på Sorø Højskole, hvor han underviste i tegning. Familien fortæller at Elleby, ”Onkel” også havde været cykelrytter og linedanser! Elleby opholdt sig i Sorø indtil han etablerede sig som fotograf på Nørrebrogade i København i 1896.
Gotfred Elleby synes at være blevet uddannet som bogbinder. Han var ansat i Svegaards Boghandel i Sorø, som var grundlagt i 1886, og fra 1891 havde et bogbinderi tilknyttet, med Elleby som bogbindersvend. Svegaard havde desuden i 1890 udvidet boghandlen med eneforhandling af tyske ”Naumann Cykler”, og i sommeren 1892 kunne de lokale aviser berette om den unge Elleby, der da var en kendt cykelrytter – i cyklens barndom – og medlem af Sorø Cycleklub. Han modtog både guldmedalje og vandrepokal som cykelrytter. Mon ikke han benyttede en Naumanncykel! Det sidste vi hører til ham i Sorø er, at han – for sine fornemme læderarbejder - modtog en sølvmedalje på Ringsted Industriudstilling i september 1895.
Ind i mellem havde Elleby, ifølge familien, været på rejse til Tyskland, og han var også en tur i Frankrig, men hvad han foretog sig der, og hvor længe han var der, vides ikke. Men han havde de fineste franske møbler i sit hjem, møbler som stadig er bevaret i ellebyfamilien og som man mener er fra et ophold i Paris. Men der er næppe tvivl om, at han i den tid fik udvidet sin viden om fotograffaget. Hvor han lærte sig at fotografere, ved vi ikke, men han kendte den jævnaldrende fotograf Johannes Hansen fra Nexø. Han var søn af Johan Hansen, Nexøs første fotograf, og Elleby overtog Johannes Hansens atelier på Nørrebrogade 52 i København, da han etablerede sig der sammen med William Türck i 1896. Havde Elleby lært at fotografere hos Johan Hansen i Nexø? Han har sikkert også lært fotografering af William Türck (1872-1946), som før de to slog sig sammen, havde været medinteressent i firmaet Kongelig Hoffotograf Petersen & Søn.

Succesfuld fotograf i København 1896-1932
1. november 1896 startede Elleby, sammen med William Heinrich Türck, et fotoatelier ”Elleby & Türck”, Nørrebrogade 52 på 4 sal. Samme år blev han optaget som medlem af Dansk fotografisk Forening, hvis tidsskrift han i årenes løb berigede med flere artikler og smånotitser.
De to fotografer var sammen i 10 år. I 1907 etablerede Türck sig med selvstændig virksomhed først i Kongens Lyngby, hvor han boede med sin familie, senere på Strøget i København. Elleby fortsatte alene på Nørrebrogade 52, men bibeholdt firmanavnet Elleby & Türck.
Vi kan følge fotograferne via folketællingerne. I 1901 boede begge fotografer på adressen. Thora Türck, f. 1860, der var ældre søster til W. Türck var husholderske og så havde de Oskar Heinrich Arthur Larsen, f. 1892, boende hos sig. Han var Ellebys adoptivsøn, stammede fra Kiel, og var ifølge folketællingen kommet til København i 1893. Ellebys bornholmske familie kendte til adoptivsønnen og alle formodede, at han var Ellebys egen søn. Men – man talte ikke om det – det var noget af det, der var tabu! Da Elleby flyttede til Bornholm i 1932, var Oskar Larsen emigreret til USA og familien fortæller, at han blev en succesrig fotograf der. Man fortæller også, at han tog navnet ”Elleby” til sig. Han døde i Minnesota i 1958. Han var gift med Beatrice Rose (DeVold) og de fik tre sønner og en datter, der alle fik efternavnet Elleby.
Af folketællingen 1906 kan vi se, at Türck var flyttet. Foruden Elleby og hans adoptivsøn boede Thora Türck stadig på adressen og nu også den unge Yrsa Asta Türck, der var født i 1889. Fem år senere var hun flyttet og det var blot Elleby, Thora og Oskar, der boede på fjerde sal på Nørrebrogade 52.
 
Fra omkring 1916 indtil Elleby opgav sin forretning i 1932, havde han skiftende husholdersker. I november 1930 havde han ansat Esther Clara Martha Hoffeldt, f. 1907. Hun kom fra Odense og fik titel som ekspeditrice. Hun – og hendes bror – må have været med til at bestemme Ellebys fremtid. For han overdrog i 1932 fotoatelieret til Fridolf Gustav Harald Hoffeldt født 1903 i Odense. Hoffeldt var gift med Tove Christiane f. Türck, altså en datter af Ellebys tidligere kompagnon, og han var i mange år efter fotograf. I 1940 havde han som assistent og elev ansat Käte Türck Kallesen, så der var stadig bånd til de to kompagnoners familier. Hoffeldt skrev mindeord om Janus Elleby, da denne fyldte 80 år, i 1945. Hoffeldt havde en adoptivsøn, Ole Hoffeldt, som sammen med sine forældre hyppigt besøgte Gotfred Elleby på Ellebygård og som Elleby-familien stadig har kontakt til.
 
At Elleby var en dygtig fotograf, hersker der ingen tvivl om. Den del fortjener en større granskning, og her vil vi i det følgende koncentrere os om de mange skulpturer, som han ”brugte sit otium på”. 
 
Gotfred Ellebys ”Troldebrønd” og ”Bonavedde”’
Den første skulpturelle gave til Dansk fotografisk Forenings Fagskole i København findes omtalt i Dansk fotografisk Tidsskrift, i maj 1940. I samme artikel refereres et brev, af hvis ordlyd man tydeligt fornemmer Ellebys lyst til at drille sine fagfæller:
”Fotograf G. Elleby, som nu nyder sit otium i Østermarie på Bornholm, sendte for nylig en gave til Fagskolen, et keramisk arbejde, hvis midterparti ses på hosstående fotografi. (Se side xx). Man ser, hvad måske de færreste vidste, at hr. Elleby ikke blot var en dygtig fotograf, men tillige er en habil modellør. At hr. Elleby er en satirisk spøgefugl, er vel næppe nogen, der har mødt ham, i tvivl om, og det brev, som fulgte med gaven, vil for mange fremkalde muntre minder om afsenderen. De yngre generationer vil det give et billede af en personlighed, som har trukket sig tilbage fra fotografernes kreds, men som stadig følger begivenhederne med levende interesse og godt humør. Brevet, som ikke har nogen overskrift, lyder således:
”Der blev engang klaget over, at Dansk fotografisk Forenings Fagskole ikke ejede Vaser til Staffage. Derfor bedes den ærede Bestyrelse nu, mange Aar efter, modtage medfølgende Monstrum, der bl.a. ogsaa er beregnet paa, at Eleverne kan faa Lejlighed til at prøve deres Evner til at ordne Blomsteropsætning. Hertil kan ogsaa de Sidebassiner [ikke vist på fotografiet] bruges, saa Brønden bliver helt skjult. Opsætning af Blomster frister desværre en krank Tilværelse i vort Land.”
Elleby fortsætter med at fabulere over både trolde og høns og slutter således: ”Ja - det blev mange Ord om den stakkels “Trold”. Men en sikkert meget skøn Dag kommer der nok en Elev, som med hele fem Tommelfingre sender Genstanden i Gulvet - og - af Ler er den kommen, til Skaar kan den blive, men opstaa igen kan den ikke, for der er ingen Gipsafstøbning taget af den”.
Om troldebrønden med de tilhørende sidebassiner er gået til, som forudsagt af Elleby, vides ikke. Mest sandsynlig er det, at disse keramiske arbejder er ødelagt under langt mere dramatiske begivenheder. Da britiske Mosquito-fly den 21. marts 1945 bombede Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, i København blev også Dansk fotografisk Forenings Fagskole på Teknologisk Institut ramt og ødelagt af en bombe. I aprilnummeret af tidsskriftet berettede skolens forstander, fotograf Th. Andresen, bl.a.:
”De to nyombyggede Atelierer, den historiske Samling, Biblioteket, Dansk fotografisk Forenings ældre Arkiver, København-Kredsens Arkiver, Skolens Arkiver - alt er som blæst væk.”
For dansk fotografis historie var bombardementet en katastrofe og Ellebys ”monstrum” gik vel til ved samme lejlighed. Fagskolens lokaler blev genopbygget efter krigen og kort tid efter arbejdede Elleby på en ny gave til skolen. Den vender vi tilbage til.
Men i 1941 havde Elleby også skabt en figur, som han skænkede til Bornholms Museum. Det er en figurgruppe i terrakotta, 60 cm høj. Den forestiller en havfrue med sin lille dreng, som hun lægger op på stranden. Det er ”Bonaveddes Moder, der bringer den nyfødte Bonavedde”. Det er en bornholmsk sagnfigur og da det er originalfiguren der er brændt, findes der kun den ene figur. På soklen har Elleby skrevet: ”I Tang paa Brinken lagde Havfruen sin Dreng i Pærskjerke blev han kristnet og kaldet Bonavedde, for hans Far var en Bonde og hans mor en Vætte”. Bonavedde var synsk og boede på Tornegård, et par kilometer syd for Peders Kirke. En nat så han de underjordiske danse og blev budt et bæger, men i stedet for at drikke slog han det over skulderen. Noget af indholdet ramte hans hest, som blev hudløs der, hvor den blev ramt. For at undslippe de underjordiskes vrede sprang han på hesten over kirkegårdsmuren, og på kirkens sydmur ser man stadig aftrykket af hoven! Bægeret forærede han til kirken, men det – som i virkeligheden var et senmiddelalderligt ciborium og som man kun kender fra en tegning – forsvandt ved kirkens restaurering i 1880.
 
Mads Malurt afsløret 1945
I Dansk fotografisk Tidsskrift fra februar 1945 skrev Ellebys efterfølger, F. Hoffeldt i anledning af Ellebys 80 år bl.a.: ”Han holdt altid paa, som den gode Kollega, at delagtiggøre sine Fagfæller i, hvad han fandt af nyt ved det daglige Arbejde - smaa Opfindelser, Forbedringer eller lignende - ja, saa skulle Tidsskriftet straks have det, saa alle kunne faa Fornøjelse af det, og som den beskedne Mand han var, søgte han altid at dække sig under navnet Mads Malurt. - Nu er det sagt, kære Elleby, men mange har sikkert gennemskuet dig forlængst!”
 
Elleby bliver æresmedlem af Dansk fotografisk Forening
Den 8. september 1948 var næsten 200 fotografer fra hele landet samlet til efterårsmøde på Dams Hotel i Rønne. Man sang “Kong Christian”, og derefter tog formanden, Johs. Jensen, ordet:
”Hvad er det, der betinger at være et godt medlem af en forening? Det er, at man har faglig dygtighed, opfylder sine forpligtelser over for samfundet og grossisterne (munterhed). Jeg er ikke i tvivl om, at alle tilstedeværende opfylder disse betingelser, og det er derfor heller ingen sag at stå i spidsen for denne forening.
Imellem os sidder imidlertid et medlem, som jeg finder grund til at yde en særlig hyldest, og det er fotograf Elleby fra Østermarie. Med usvækket interesse følger han foreningens trivsel, og på indstilling fra Bornholm-kredsen har hovedbestyrelsen derfor også vedtaget at tildele ham foreningens guldnål, emblemet i guld. Det er først andet medlem, der tildeles denne hædersbevisning”.
Han udbragte et kraftigt besvaret leveråb for Elleby.
Pludselig intonerede musikken en march, og klædt i bornholmske nationaldragter bar to unge piger en statuette ind til formandens plads. Mens blitzlysene blinkede, holdt Kaare Rasmussen bevæget en tale, hvori han på Ellebys vegne overrakte statuetten som gave til fagskolen i København. Statuetten bestod af en figur, der forestillede en gammel, vandrende fotograf, som, med hele sit udstyr omkring sig, havde taget plads på en sten for at stoppe sin pibe. Figuren blev båret af en sokkel, på hvis sider Elleby havde fremstillet motiver, som viste fotografiens udvikling fra daguerreotypiets tid [1839] og til år 2000. Den korte, men smukke højtidelighed satte et særligt præg på middagens stemning, og Elleby blev stærkt hyldet for den smukke gestus, han havde vist.

Den gamle fotograf, der ikke kan lide snobberi, 90 år i 1955.
”Torsdag den 3. februar kan en østermariebo lidt ud over det almindelige, en højtbegavet, særpræget personlighed, fhv. fotograf Gotfred Elleby, St. Ellebygård, fejre sin 90-års fødselsdag” fortalte dagbladet Bornholmeren i en artikel i 1955. Journalisten havde tydeligt været på besøg hos Elleby, så han kunne refere hans livshistorie: ”Gotfred Elleby var født 1865 i den gamle Ellebysmedie, som søn af smedemester Jens Elleby. Han kom som barn i skole hos den i Østermarie kendte friskolelærer Peder Kofoed (Pær Koffed), men fortsatte, da denne opgav sin lærergerning, i Østermarie Østre Skole hos lærer Ipsen. I Gotfred Ellebys barndom skrev man endnu med fjerpen, og kun når det skulle være rigtigt fint, fik de en stålpen – hans far var kendt for at være meget dygtig til at skære sådanne fjerpenne, og Gotfred Elleby kan endnu præcis demonstrere, hvordan det gøres – det er der vist ikke mange der kan mere.
I sin barndom og ungdom hjalp han til ved landbruget, som hørte til stedet, men når man ikke havde andet at gøre, hjalp han til i smedjen også. Og han blev en ganske habil smed. Men det var ikke smedehåndværket, Gotfred Ellebys hu stod til, og i en ung alder var han i en kort stund elev på Østermarie Højskole, men tog derfra til Sorø Højskole, hvor hans kunstneriske begavelse bevirkede, at han blev tegnelærer for de kvindelige elever. Og dermed var han inde på den vej, hans kunstneriske anlæg måtte anvise ham. Han tog videregående undervisning i tegning, han lærte bogbinderi og har udført skønne ting på dette område, fx bogbind i læder med indlagte arbejder, han har arbejdet med kunstnerisk udformet læder, skulptur (fx en Bonavedde-figur på Bornholms Museum) osv., men sit gennembrud for en større offentlighed fik han som fotograf med det ansete atelier Elleby og Türck, Nørrebrogade, København, og som sådan har han frembragt fotografier af en kunstnerisk og rent håndværksmæssig kvalitet, som vi i dag sjældent ser. For det var stadig den gamle, håndværksmæssige kunnen, der blev lagt vægt på hos Gotfred Elleby. En af Ellebys gode venner var afdøde Storm P., af hvem han har taget det bedste fotografi, der er set. Storm P. var en original, og som så mange kunstnere, havde han tit brug for en håndsrækning i sine unge dage. Sådan gik det til, at Elleby fik Storm P’s kørepels – han solgte ham den, engang han var fattig.
”Et redeligt arbejde skal man have sin betaling for. Og jeg var ikke billig”, siger Elleby. Han behøvede heller ikke være det. Han yndede heller ikke at opvarte nogen, og det hændte, man sagde til ham, når ”finere” kunder kom: ”Men de kan da ikke gå ind med det tøj” – og der blev svaret: ”Jo, det kan jeg da godt, for hvis de ikke vil, kan de jo blive væk”. Snobberi og mode er stadig genstand for hr. Ellebys foragt. Når der går mode i en ting, siger han, så er det galt. For mode er en erstatning for selvstændighed og fornuft.
Sine fotografiske erfaringer og anskuelser har hr. Elleby nedfældet i en fotografisk lærebog, som dog kun foreligger i manuskript. Den er ellers god at få forstand af: ”Læreanstaltens laboratorium er den levende natur, og undervisningen er gratis, undtagen for skovsvinene. For dem erlægges honoraret i politiretten – forhåbentlig da”.
Desværre er den fotografiske lærebog forsvundet, måske har den endda aldrig eksisteret!
Gotfred Elleby boede sammen med Evald Elleby, hans hustru Helga og deres datter Karin på Ellebygård fra 1932 til han døde. Helga Elleby var Evalds anden kone. Hun var 20 år yngre end sin mand og "Onkel " havde været på Ellebygård, da hun kom i 1942. Men han blev meget glad for hende. Han var flyttet til Ellebygård, før Evald Ellebys første kone døde. Da gårdmandsparret flyttede til Melstedvej i Gudhjem i 1958, flyttede Elleby med. Men han døde kort tid efter i oktober 1959, 94 år gammel. Hans urne blev nedsat på Østermarie Kirkegård, hvor gravstenen stadig findes.
 
Kilder:
En vigtig kilde til denne historie, med flere direkte citater, er Rudi Hass’ fortælling ”Mads Malurt”, bl.a. gengivet i Objektiv 89, september 2000, s. 31-34. Tak for lån af billeder. (RH)
Tak til Karin Elleby Sundquist og hendes familie for mange fortællinger, oplysninger og lån af billeder. (KES).
Tak til Finn Hellisen for grundige arkiv- og avisstudier som danner skelettet i denne fortælling.
Tak til Niels Elleby Pedersen i Årslev for lån af billeder til denne artikel. (NEP).
Picture
Janus Gotfred Elleby, 1865-1959, arbejder på en af sine statuetter. Ukendt fotograf o. 1940. Privateje KES.
Picture
Lille Ellebygård ligger i Østermarie Sogn i et område som kaldes Elleby. Her var Gotfred Elleby født. Manden foran gården er Gotfreds far, Lauritz Christian Elleby.  Ukendt fotograf, NEP.
Picture
Picture
Ellebys portfolio, et præsentationsalbum med omslag i fornemt læderkunstarbejde med renæssanceagtige vrængemasker, fugle og blomsterdekorationer. Måske det, der blev præmieret med sølvmedalje på en Industriudstilling i Ringsted iflg. Ringsted Folketidende, 28. september 1895.
Gotfred Ellebys nevø, som han boede hos sine sidste 27 år, Jens Evald Elleby, sandemand (sognefoged), ejer af Store Ellebygård i Østermarie. Foto Gotfred Elleby o. 1930, fra fotografens portefolio.
Picture
Det ældste portræt vi kender af Gotfred Elleby, fotograferet i hans stue, i en sofa han havde haft med sig hjem fra Frankrig. Foto o. 1900.
Picture
Et koloreret fotografi fra præsentationsalbummet – en ung kvinde i en svanestol - måske også et af Ellebys arbejder? Privateje. KES.
Picture
Portræt af Ellebys gode ven, Storm P., 1920’erne. Derunder en af Storm P’s tegninger med henvisning til vennen, fotograf Elleby.
Picture
Derunder en af Storm P’s tegninger med henvisning til vennen, fotograf Elleby.
Picture
Nederst selvportræt af Gotfred Elleby, ”Fra Karnevalstiden 1925”. Gengivet i Dansk fotografisk Tidsskrift i januar og februar 1928. 
Picture
Gotfred Ellebys ”Troldebrønd”, givet som gave til Dansk fotografisk Forenings fagskole i 1940.  Foto fra foreningens tidsskrift.
Picture
”Bonaveddes Moder” udført i terrakotta og brændt på Hjorths Fabrik i Rønne.  En bornholmsk sagnfigur. Foto Niels-Holger Larsen. Tilhører Bornholms Museum.

Picture
Gotfred Elleby lægger sidste hånd på sin smukke gave til Dansk fotografisk Forening. Foto Berghagen, Nexø, 1947.

Picture
Picture
Picture
Picture

Gotfred Ellebys statuette som han skænkede til Dansk fotografisk Forening i 1948. Den forestiller en rejsende fotograf, ”som Elleby huskede ham”. Vi tænker at den fotograf var Heinrich Herman Barby fra Tyskland, der besøgte Gotfred Ellebys familiegård i 1870. Rudi Hass fik i 1980 overdraget statuetten. I 2009 overlod han den til Dansk Fotomuseum i Herning, og da det lukkede i 2017, kom figuren til Bornholms Museum.

Ellebys tekst til figuren: ”Rejsefotograf fra 1870 som jeg husker ham. G. Elleby sep. 1947. HVIL” Og på soklen med motiver af fotografiets udvikling: ”1850 - 1900 - 1950? - 2000? Og på foden: Trolden og hønsene - se lidt venlig ud!! Som en Fugl Fönix stig Fagskolen op af Ilden.”  Foto Rudi Hass, 2000.
Picture
Picture
Hovedsiden: fotohistorie.com HER. Derfra kommer du videre til mine andre hjemmesider. Følg mig på FB: HER. annvibekeknudsen@gmail.com
Hjemmesiderne er udarbejdet fra 2012, sidst opdateret 2021

Hvis DU har informationer om nogle ældre bornholmske fotograferne, så giv mig gerne et par ord - se under "Om" - kontaktsiden.
En hjemmeside om bornholmske fotografer i 150 år - fra den første daguerreotypist som tog billeder i 1847 - til den digitale teknik tog over lige før 2000
Se siden HER med oversigt over bornholmske fotografer. Du er velkommen til at bruge billederne, men vær venlig at angive hvor du har dem fra.
© Webmaster og forfatter: Ann Vibeke Knudsen.