Landbruget. Kaare Rasmussen, 1920erne

Det er forår, første maj. (Måske lidt senere her). De nyklippede får med deres lam er kommet på græs og kirsebærtræerne er begyndt at blomstre. Læg mærke til det flotte stengærde. Hvor Kaare Rasmussen har taget dette smukke billede, ved vi ikke. Det kunne være taget i dag, men er jo fra 1920'erne.

Tænk over, hvilket indblik i 1920ernes Bornholm Kaare Rasmussen har overladt os med sin store samling af billeder. En ting er, at billederne finder her og der, men at de også er der samlet et sted giver nogle særlige muligheder for formidling af den tid, kort efter Første Verdenskrig. Her et rigtigt dejligt billede af en løkke med kvier. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Røgteren har vist nok at gøre med at flytte kreaturerne, og der er mange af dem. Mon ikke også dette er et af Kaare Rasmussens stemningsfulde (det synes jeg det er) forårsbilleder af et liv og en verden, som ikke findes mere, sådan som han har set og fotograferet det. 1920'erne.

Et stemningsfuldt billede, far og søn med hestevogn og to Frederiksborgheste. Er der mere at sige her? Kaare Rasmussen, 1920erne.

Foreviget med det bedste man har, sine to dejlige heste og en god hestevogn? Hvem er han? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

To mand med en hestevogn. Hårdt arbejde, hentes der fx ler? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0079.

Pløjning, harvning, såning

Her pløjes med en enkelt hest, så jorden er måske sandet og let. Et sent efterårs- eller tidligt forårsbillede. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0038.

Effektiv pløjning med to svingplove. Det med hunden - er det en sort labrador - der er med på marken, er der sikkert mange landmænd der genkender - eller kendte, det er ikke sagen i dag med de store maskiner. Fantastisk flot billede igen, igen. Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0039.

Der var en gang noget der hed en "plovmand". Det må (bl.a.) have været sådan en. Og han er mindst det hele værd med de flotte heste. Kaare Rasmussen, Gudhjem, 1920erne. Lbnr. 0089.

Her er vi i gang med svingploven. Med et par vældigt muskuløse heste ser det ud til. En plovmand igen, i et nøgent, bornholmsk efterårslandskab - måske. Foto Kaare Rasmusssen, 1920erne. Lbnr. 0031.

Flot trespand. Her pløjes med en etfuret plov. Ole Olsen fortæller: Det var den måde plagene blev tillært på, de gik med på en hjælpe hammel for de blev hurtig trætte, så det var de voksne heste der tog det store træk. Foto Kaare Rasmussen, 1920'erne. Jeg er på det seneste kommet i kontakt med Arnold Andersen fra Nordjylland - han skriver en bog om arbejdsheste i Danmark - og skal selvfølgelig have noget med fra Bornholm, så her er Kaare Rasmussens billeder fristende. Jeg tror han var overvældet, da han så, hvor mange der er. Lbnr. 0035.

Her pløjes med trespand. Vi har set et lignende billede før, og vi, der aldrig har prøvet at gå bag en hest, har lært, at det er hammeltøjet der ligger på jorden og vi aner ploven bag den forreste hests bagben. Det kunne være fantastisk, hvis nogen kendte manden - der er jo fremstillet kopier af alle disse billeder, og da bornholmerne nødig smider noget ud, må de findes et sted!? Måske som et fotopostkort? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Her er vi i gang med harvningen med et tospand. Det er tankevækkende, at man har bedt en professionel fotograf forevige en hverdagssituation som denne. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Nu har jeg opbrugt min hestekvote, forstået på den måde, at dette er det sidste hestebillede blandt Kaare Rasmussens glasplader fra Gudhjem Museum. Her harves med to heste, men af hvem og hvor ved vi som sædvanligt ikke. Foto Kaare Rasmussen, 1920'erne.

Marken harves, og her er det igen hestene, to flotte frederiksborgheste, der er i fokus. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0006.

Såning - med et par Frederiksborgheste mener jeg. Kaare Rasmussen, 1920erne.

Man er ikke i tvivl om, at Bornholm først og fremmest var et landbrugsland, da Kaare Rasmussen tog sine billeder i 1920erne. For her skal der hakkes roer. Op og ned langs uendelig lange rækker. Det var ikke sjovt, når man var meget ung. Og lønnen meget beskeden.

Markarbejde. Der bliver taget kartofler op, og det er tilsyneladende hele familien, der er i gang. Med deres tamme rådyr, som kvinden i midten holder. Billedet har været vist i Bornholms Tidende, men uden der da kom oplysninger om det. Billedet skildrer hverdagsarbejdslivet for en bornholmsk familie i 1920erne. Lbnr. 0049.

TÆRSKEVÆRKER

Fotograf Kaare Rasmussen har foreviget et transportabelt tærskeværk med en lokomobil.
  
Dette landbrugsbillede er fotograferet af Kaare Rasmussen, Gudhjem i 1920erne. Hvor henne? Vi ved det ikke. Det er en glasplade, formentlig 13 x 18 cm, forstørret til 17 x 22,5 cm og monteret på fotokarton. Det er ikke et af hans bedste billeder, det en anelse uldent, mørkt i kanterne og der er som man ser meget sølvslør i billedet. Men selve motivet fejler ikke noget.

Billedet tilhører Nylars Antik.

Man havde disse transportable tærskeværker fra omkring 1900 vel næsten frem til Anden Verdenskrig. Inspireret af andelstanken slog man sig sammen og oprettede tærskeselskaber og det er sådan et, Kaare Rasmussen har foreviget. Her er trækkraften en dampmaskine, et såkaldt lokomobil, som trak tærskeværket med renseanlæg og halmpresser ved hjælp af nogle lange drivramme.

Der er beretninger, der fortæller om tærskedagene som noget ganske særligt: Man var mange mennesker sammen, fyrbøderen, opstikkeren, ilæggeren og aftageren af korn, halm og avner. I tærsketiden trak man lokomobilet og tærskeværket fra gård til gård og man hjalp hinanden. Der skulle mange hænder til. Travlt og beskidt var det, men også festligt, der var mange der skulle bespises og maden skulle selvfølgelig være ekstra god. 13 mand og to børn kan man få øje på her.

Tærskebilledet herover tilhører John Christensen, Kbh. Han fortæller om tærskning: Jeg ligger inde med dette foto. Jeg har ”arvet” det fra min morfar.  Victor Andreas Kruse, født i Sandvig, 1900, død Hasle 1978.
Victors far var Stenhugger ved hans fødsel.  Hans far (Andres Peter Kruse) købte ca. i 1910 ejendommen, Marienhøj, Helligpeder. Som igen blev solgt til svigersønnen: Andres Hansen. Marienhøj var et husmandssted. - Jeg kan huske i 50érne, at Andreas havde 4 sorte heste. Ant. Frederiksborg heste. Når jeg ser på fotografiet her, så er ”høstakken” lidt stor for et husmandsstad på 4 – 8 tønder land.
Jeg ved ikke hvor det er på Bornholm. Jeg kan ej sætte navn på de personer der på foto. Hvorfor min morfar lå inde med dette, er et spørgsmål. Alt er åben. Men der jo meget halm. Min mormors bror (Johannes Kofod) købte Pindelykke, Vestermarie i 1941. Kan det tænkes pga. krigen, at der blev brugt damp. (Nej billedet er fra 1920erne.

Fotoet  er klistret på pap. Er nok ikke fra 1940, tror det er meget ældre. Måske dampmaskinen kan genkendes via andre fotos? Disse maskiner kørte jo rundt på hele Øén. Vil jeg tro. At Dampmaskinen havde deres egne folk med. Så bonden og hans tjenestefolk var i dette ”Løsarbejder”, der gik til ”hånde”. Ved ikke hvordan dette arbejde omkring disse damp tærskeværk var opbygget. (De var vist sædvanligvis opbygget med andelsejede selskaber).
 
Jeg kan huske, at der kom et tærskeværk til min morfars ejendom (Fridal, Rutsker). Jeg husker det var lyst brunt med røde aftegninger. Det blev drevet af en traktor, med lang rem. Husker, at de der arbejdede, så dette som en festdag, alle var glade. Her snakker vi i 1950érne – slut 1950érne.

Et ualmindeligt, flot billede! Var i Bornholms Tidende i juli 2012, hvor der kom gode oplysninger om billedet. I følge notaterne er det: Et tærskeselskab der besøger Fejleregård (som var med i selskabet), Kirkevej 25 i Nylars. Jørgen Madsen er fjerde generation og har fortalt om billedet (som han selv har et aftryk af). Hans farfar står ved siden af hestene, hans faster ved siden af ham, en lille pige på otte år. Anslår at det er fra o. 1925. Men der er meget mere at fortælle om dette fantastiske billede. Vi kunne gerne få sat flere navne på, og hvorfor er der en gammel kiste midt i billedet, "småhalmskurv", petroleumsdunke, hestevogn med sække. Trækkraften, er det et lokomobil? De sejeste gutter har "smøjer i flaben". Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Et tærskeværk, der trækkes af en tidlig model af en traktor. en Fordson traktor fra begyndelsen af tyverne. Aktiviteter var der mange af og der skulle mange folk til, fx når de fællesejede tærskeværker var på arbejde. Det har været en festdag, når høsten skulle tærskes. Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0096.

Et omrejsende tærskeværk. Trukket af en lokomobil. Det må have været vældigt for sådan to drenge at få besøg af sådan et monstrum - så skete der da noget! Henrik Vensild har skrevet i Bornholms Museums årbog 1983 om et tærskeselskab. Han fortæller bl.a., at der var mange mennesker beskæftiget: en fyrbøder, en opstikker, en ilægger og en aftager af korn, halm og avner. Der har været rigtig mange tærskeselskaber på Bornholm. På Bornholms Ø-arkiv er der bevaret optegnelser fra Østerlars, Krashave, Ringeby og Poulsker Tærskeselskaber. I Klemensker Lokalarkiv fra Bolby og Central Tærskeselskaber. Der har åbenbart være flere pr. sogn. Kaare Rasmussen, 1920erne.Lbnr. 0030.

Endnu et af de flotte tærskebilleder, endnu et tærskeselskab. Tærskeværket trukket af lokomobil eller traktor af ældre model? Her er gårdens frue med fire små børn kommet med på billedet - hun har ellers haft travlt, for på sådan en dag skulle der serveres ekstra meget og ekstra god middagsmad. Her er vi på en af de større gårde. Det minder ganske lidt om Melstedgårds (Østerlars)søndre længe, så et gæt er, at vi er på de kanter? Hvor? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0061.

Ryttere og hestefolk - HESTENE

Her har vi 1920ernes bornholmske ridder med den (næsten helt) hvide hest. Hesteejeren ser glad og tilfreds ud - og det forstås. Kaare Rasmussen, 1920erne. Kåre Nielsen Den er grabbet på bornholmsk skimmel på dansk Grey på engelsk og om et eller to år er den helt hvid!

Dagens fine hest. Den har kun fået tre hvide sokker på (den fjerde kunne hestepasseren ikke finde), men flot ser den ud. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0039.

En flot hest på en af gårdene, med den fine indgang til venstre og indgang til bryggers og folkestue til højre. Typisk bornholmsk gård. Dog cementtegl på taget, men vist kun de nederste to rækker, resten strå. Gad vide hvor vi er? Kaare Rasmussen, 1920erne.
Merete Norring: Den er skimmel og formentlig af den skimlede frederiksborg stamme. De skimlede frederikborgere var ganske udbredte på Bornholm, fordi den berømte hingst Frode havde meget afkom. Lbnr. 0034.

En flot hingst - foran en fornem bygning vel fra først i 1900årene. Kaare Rasmussen, 1920erne. Jens Ole Riis det er Zarif Præstegård, f. 1917, ejer Mikkelsen, Jydegård, Klemensker, sidst i 1920erne. Det må være stuehuset på Jydegård ved Hasle, vi ser i baggrunden.

Godt nok en flot hingst igen, han ser stolt og tilfreds ud, ejeren. Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0018.

Stolt som en pave med sådan et pragteksemplar af en hest. Billedet må være fotograferet på en af gårdene. Kaare Rasmussen, 1920erne.

Endnu en af de fine heste stillet op til fotografering. Den må så også have været noget særligt, siden den skulle foreviges? Kaare Rasmussen, 1920erne.

En ung rytter på en flot hest ved gavlen af stuehuset på en gård eller større ejendom? Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0025.

Et meget dejligt billede af en hest med en lille hestepasser. På Nordlandet et sted. Jeg har ikke forstand på heste overhovedet, men denne ser da vist noget svajrygget ud? Kunne det ligne Salenebugten i baggrunden? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Trængte lige til et hestebillede. En ung "matros" på en hvid hest. Er der ikke også bevægelse i dette billede? Mon hesten har slået med halen? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0027-30.

Igen en præsentabel hest foran en grundmuret bygning. Som man kunne forestille sig ikke var beboet, i forhold til hvad vi ellers har set på interiørbilleder af potteplanter. Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0026. Jens Riis Jørgensen: Nyt stuehus fra omkring 1910/15 og meget ældre brolægning.

Jeg har ledt i Kaare Rasmussens ca. 1000 glasplader efter en pige på eller med en hest eller en tyr, en ko for den sags skyld. Uden andet held end dette foto, hvor en bror for en sikkerheds skyld også er med på hesten. I 1920ernes Bornholm var kvindens plads i stuehuset og køkkenet, som medhjælp i mark og stald og hos børnene. Vi - her - har fået en rigere og bedre tilværelse, fordi alle, mænd som kvinder, har været indstillet på at ville ligestillingen, ligeværdigheden.

Hest med to unge ryttere. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0012.

Et hestebillede igen. Ved en af de tusindvis små ejendomme et eller andet sted på Bornholm. Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0015.

En ung mand har fået lov til at præsentere disse to flotte heste, for at lade sig forevige af fotografen. Gad vide om alle disse hestebilleder er taget med et bestemt formål for øje? Jeg tænkte, at nogle af billederne kunne være blevet benyttet i Landbrugsforeningens store jubilælumsskrift 1805-1955, hvor konsulent K.A. Jensen har fået meget plads til at fortælle om hestene på Bornholm. Men nej! Stuehuset i blank mur med fin gesims og stråtag med tagsten i udhænget bør kunne genkendes? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0004.

Billedet her blev bragt i Bornholms Tidende i februar 2014 og en efterkommer sendte postkortet, fremstillet af fotografen, til Henrik Vensild, der stod bag serien af billeder i avisen.
Derfor ved vi, at billedet forestiller Anker Hansen, 18 år gammel, på "Gammel Eje" på Kællingebyvejen 1 pr. Aakirkeby. Det er i Smålyngen, Pedersker. Gammeleje er stor som en gård og har et lukket firelænget gårdsanlæg. Skønt navn, Gammeleje. En tidlig lyngopdyrkning. (Troels og Jens Riis Jørgensen).
Anker Hansen var født 1906, døde 1988. Han havde været arbejdsmand, arbejdet med tærskeværker, pakhusarbejder i Nexø, skovarbejder mv.
Billedet angives at være fra 1924. Lbnr. 0127.

Bornholmsk landbrug, (fra den gang der ikke var problemer med teenagerne - begrebet var næppe opfundet) Frederiksborgheste tror jeg, bornholmernes "nationalhest". Gården i baggrunden er vel svær at stedfæste, stengærderne? Det kuperede terræn? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0017.

Andre havde tre flotte heste at vise frem. Frederiksborgheste er det vel? Jeg har stadig ikke fået nogen god forklaring på, hvorfor så mange skulle have billeder af deres heste? Hvem? Hvor? Kaare Rasmussen, 1920erne.

Et trespand heste ved en gård eller ejendom. Gad vide hvorfor hestene skulle fotograferes bagfra? Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0028.
Jens Ole Riis det er oldenborg heste med kuperede haler og klippet man, der var kun få oldenborg heste dengang.

Fem heste - og tre mand. Kaare Rasmussen, 1920erne. Skimlede heste de to lyse.

Tyrene - 2 x otte!

Kaare Rasmussens opgaver afspejler jo i den grad datidens samfund. Og i landbruget var intet mere naturligt, end at man ønskede sig et foto af gården bedste avlstyr. Og flot er den da. Hvor vi er henne og hvem der har fat i den store, flotte tyr, melder historien dog ikke noget om. 1920erne. Lbnr. 0098.

Der er en del billeder i Kaare Rasmussens glaspladesamling, hvor man ser en mand posere med en tyr. Gårdens bedste avlstyr forstås. Jeg skal prøve at samle dem alle, men nu får I lige dette. Det var i Bornholms Tidende i februar 2012 og da blev det oplyst, vist af en slægtning af tyreholderen, at han hed Laurits Kjær og tjente på gården 1924-1925. Gården er Gl. Vældegård i Østerlars. Iflg. mine notater. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Der er på Gamlevældegård (12.SG) i 1920erne paptag på indersiden østre længe, men der er stadig halmtag på den anden tagside i 1946.

Gårdens store flotte tyr. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Gårdens store flotte tyr. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Gårdens store flotte tyr. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. "Fædresminde" på Tingstedvej, opført 1921-1922, 40 tdr. land. Oplyst af Jørn Folkman.

Gårdens store flotte tyr. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Gårdens store flotte tyr. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Gårdens store flotte tyr. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Landbrugsudstillinger

Her er vi til Produktudstilling angiveligt på Kanns Hotel i Aakirkeby. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0025. Merete Svendsen: Husmændene og deres koners årlige fremvisning og bedømmelse af deres hjemmefremstillede produkter. Lige fra roer, grønsager over syltede frugter, blomster til broderier. Så blev det bedømt og man fik diplomer og præmier. Tilsvarende det Landboforeningen havde for dyrenes vedkommende til Dyrskuet.

Landbrugsudstilling på Hotel Østermarie. (Dansk grovvare Forenings udstilling. Hvor?). Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Anna Kofoed-Jensen: Et bud kunne være Hotel Østermarie. Trappen i venstre side var aktørernes adgang til scenen og døren med lille glas øverst i vægsiden også til venstre er udgang til Hotellets gård, jeg skimter en bid af en dør til højre for scenen, den førte ned i kælderen til opbevaring af rekvisitter. Der har jeg set mange skønne komedier i min barn og ungdom, har som voksen spillet med i Bornholmsk komedie med Leon Skovgård som instruktør.

Og jeg har oplysning om, at dette skulle være fra samme sted.

Her er det udstilling med "Statens Plantepatologiske Forsøg" (sygdomslære) på Højskolen i 1923. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0024.

Fotografen har taget to billeder her på Højskolen i salen med det rundbuede loft, vel hver sin vej. (Eller to forskellige år). Det var vigtig viden for landmændene, hvilke planter der var modstandsdygtige overfor specielle sygdommen. Det kunne betyde forskellen mellem ingen indtægt og en god fortjeneste.