Fotograf Kaare Rasmussen, f. i Nyk. F. 1893, d. i Rønne 1973. Fotograf 1921-1969
Se også: Gudhjemtiden HER, Interiører HER, Industri mm. HER, landbrug HER, portrætter HER, grupper HER.
NAVN:Frede Einer Regenholdt Kaare Rasmussen
DATA: Født 6. august 1893 i Nykøbing F, død 7. april 1973 i Rønne. AKTIV: På Bornholm 1921-1969 ADRESSER: 3. april 1921-1928, Skolegade (Aabogade) 1, Gudhjem 1928, Erthmanns fotografiske atelier på Torvet i Nexø 1928-1930, Søndergade 22, Rønne 14. maj 1929 - ? Hjørnet af Lille Søstræde og Jernbanegade, Rønne Oktober 1929-1969, Store Torv/Store Torvegade 1, Rønne UDDANNELSE: I lære hos fotograf S.K. Søndergaard, Nykøbing F. UDEN FOR BORNHOLM: Rejsefotograf hos N. Dalsgaard Petersen i Fredericia. Bestyrer af specialfotoforretning, Blaagaardsgade 2 samt undervisning i København. PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: ja REPORTAGEFOTOS: ja TOPOGRAFISKE FOTOS: ja STEREOFOTOS: nej POSTKORT: ja UDSTILLINGER: FAGLIG FORENING: Kaare Rasmussen fik Dansk fotografisk Forenings fortjenstnål i 1961. Afholdt formand for den lokale kreds af Dansk Fotograf Forening 1943-1966 Æresmedlem af den skånske fotoforening. STEMPLER: Trykt på forskellig vis. EFTERFØLGER: Hans fotografuddannede datter, Beth K. Thomsen, overtog hans forretning 1969. ARKIV: Datteren overdrog både hans glasnegativer og protokoller til Bornholms Museum. En stor del af det befinder sig nu på Bornholms Ø-Arkiv. LITTERATUR: Hans illustrationer er flittigt benyttet i utallige publikationer. KOMMENTARER: Fra 1930'erne til 1969 Bornholms førende fotograf efter Th. Yhr. |
Folketælling 1921, Humlebækgade 8, Kbh. Frede og Ebba Regnhold Rasmussen fra Nyk.F. og Hjalmer og Asta Funck Hansen, Christiansø.
Kaare Rasmussen arbejdedde fom fotograf hos "Hansen, Blaagaardsgade
Kaare Rasmussen arbejdedde fom fotograf hos "Hansen, Blaagaardsgade
Kaare Rasmussen - oversigt - diverse kilder
Fotografvirksomheden lukkede med udgangen af 1969.
Kaare Rasmussen har fotograferet alt - portrætter, grupper, firmaer, landbrug, interiører etc. etc. Han var Bornholms førende fotograf efter Th. Yhr. Kaare Rasmussen fik Dansk Fotografisk Forenings fortjentsnål i 1961. Fotografen med det lange navn Frede Einer Regenholdt Kaare Rasmussen, blev født 6. august 1893 i Nykøbing F og døde 7. april 1973 på 'De gamles Hjem' i Rønne. Han var i lære hos fotograf S.K. Søndergaard, Nykøbing F, senere rejsefotograf hos N. Dalsgaard Petersen i Fredericia. Han startede han som selvstændig fotograf i Gudhjem 3. april 1921 og havde atelier i Nexø en kort tid i 1920erne. Han flyttede til Rønne, hvor han åbnede atelier i Søndergade i oktober 1928, men i 1929 flyttede han til Store Torv, hvor han blev resten af sit liv. Han uddannede flere fotografer, bl.a. Hans Peter Engel Nielsen, senere Polyfoto i Rønne og Bjarne Ilsted Bech. Han var medlem af Dansk fotograf Forenings 6. Kreds, Bornholm, og han blev en meget skattet og underholdende formand fra 28. januar 1943 til 25. maj 1966. Fik Dansk fotograf Forenings fortjenstnål i guld på sin 40 års jubilæumsdag i 1961. Æresmedlem af Dansk fotografisk Forening. |
Kaare Rasmussens arkiv, bestående af billeder og glasplader, blev som ovenfor fortalt, overdraget til Bornholms Museum umiddelbart efter hans død i 1973 af datteren, fotograf Beth K. Thomsen. En del af disse billeder (personalia) findes på Bornholms Ø-arkiv. I 1988 fik Bornholms Museum en stor samling glasplader, som havde ligget mange år i det hus i Gudhjem, hvor han havde haft atelier. Der var mange billeder af det bornholmske landbrug i 1920erne, som det vi ser HER. De billeder museet havde modtaget i 1973 var fra Rønne-tiden, med mange landbrugsbilleder fra 1930erne. Værdifulde samlinger, som giver et unikt indtryk af forholdene i landbruget i mellemkrigsårene. Og fortæller om den stolte bornholmske bonde, der ønskede at lade sit liv, arbejde og sin gård forevige af en professionel fotograf. |
Kaare Rasmussens annoncer 1921-1928
Billedet til højre: (fra Gudhjem Museums arkiv)
Fra venstre: Agnes og Sofus Pihl, deres niecer, børnene Hilma og Glady samt fotograf Kaare Rasmussen 1926. Fra de år han havde fotoatelier i Gudhjem, 1921-1928. Bornholms Socialdemokrat, 18. januar 1928. Kaare Rasmussen. Pr. 1. april 1928 overtog Kaare Rasmussen Erthmanns fotografiske Atelier på Torvet i Nexø, i Adolf Møllers gamle ejendom.
|
Bornholms Socialdemokrat 10. november 1921. Kaare Rasmussen. Den første annonce fra KR jeg har fundet i bornholmske aviser.
Bornholms Socialdemokrat, 22. december 1922. Annoncen gentages i 1920'erne mange gange.
Bornholms Socialdemokrat, 1. december 1928. Kaare Rasmussen i Rønne
|
Folketælling 1925. Kaare Rasmussen. Hustru Ebba og datter Gladys Agnes.
Kaare Rasmussens annoncer 1929 ff. i dagbladene - udvalg
Folketælling 1930, Kaare Rasmussen.
Bornholms Avis 14. august 1929. Kaare Rasmussen
|
Bornholms Avis 11. maj 1929. Kaare Rasmussen. På hjørnet af Lille Søstræde og Jernbanegade.
|
Bornholms Avis 12. oktober 1929, Kaare Rasmussen.
Bornholms Socialdemokrat, 16. november 1929. Kaare Rasmussen.
Bornholms Avis, 10. november 1948. Kaare Rasmussen.
|
ARKIVET 1973:
Museet har i 1973 modtaget billeder og negativer efter Kaare Rasmussen, leveret af datteren, fotograf Beth K. Thomsen. Samlingen er indgået i museets fotosamling med K.R.'s navn på fotokort. ARKIVET 1987: En samling glasplader afhentet hos private i Nexø. Samlingen har tidligere befundet sig i et hus i Gudhjem, fotografen er Kaare Rasmussen. Samlingen fra o. 1920-30. Ved efterlysning af informationer om billederne i Bornholms Tidende i 1988 fik BM en del tilbagemeldinger om billederne. ARKIVET 1999: I 1999 modtog Bornholms Museum en lære-kontrakt fra 1931, det er en kontrakt mellem Kaare Rasmussen og en af hans første fotografelever, Hans Peter Engel Nielsen, f. 04.08. 1916 i Rønne. ARKIVET 2011: Bornholms Museum modtog fra Gudhjem Museum en meget stor samling glasnegativer, som har tilhørt de fem fotografer i A. Holms Atelier i Brøddegade i Gudhjem: A. Holm, Charles Svendsen, Ida Petersen, Beinthin og Kaare Rasmussen. Det er vanskeligt at skelne mellem dem, hvem har taget hvad, moden, påklædningen er eneste identificerings mulighed. |
Omtaler 4. august 1957 og 1. april 1961.
Bornholms Avis 4. august 1953. Kaare Rasmussen.
|
"Du behøver ikke at skjule dig, for jeg har set dig!" Sådan sagde en lille fyr til fotograf Kaare Rasmussen, da han dukkede ind under det sorte klæde for at fotografere et selskab - for mange år siden.
Da Kaare Rasmussen begyndte at fotografere på Bornholm foregik det pr. hestevogn eller cykel. Skulle jeg langt lejede jeg gerne en hestevogn, og det var såmænd ingen sag for mig at stå ved tømmen, for min far var hestehandler og som soldat lå jeg ved det kongelige, galopperende feltartilleriregiment i København. Blitzpæren er jo også af ny dato. Før måtte vi klare os med magniumsbomberne. Lyset de gav var meget fint, fordi det spredte sig i hele lokalet, medens blitzpæren kun kaster lyset i én retning - ja i visse tilfælde bruger vi bomber endnu. Men sikke de svinede folks stuer til - og helæt ufarlige var de heller ikke. Jeg har brændt mig temmelig alvorligt et par gange. 1961. Bornholmeren 1. april 1961. Kaare Rasmussen,
|
Bornholms Avis 2. maj 1956. Bøggild
Bornholms Avis 2. maj 1956. Kaare Rasmussen.
Kaare Rasmussens negativer:
Årene 1921-1928:
Kaare Rasmussen må have forladt Gudhjem, uden at tage sine negativer med sig. Hvem der overtog hans atelier der, vides ikke pt. To samlinger fra disse tidlige år er senere blevet sikret: !. En samling glasplader blev i 1987 afhentet hos private i Nexø. Samlingen havde tidligere befundet sig i et hus i Gudhjem, fotografen er Kaare Rasmussen. Samlingen fra 1920erne. Ved efterlysning af informationer om billederne i Bornholms Tidende i 1988 fik BM en del tilbagemeldinger om billederne. Samlingen af glasplader, ca. 100 stk. 9 x 13 og 13 x 18. Afhentet af Olaf Hansen (Nexø Museum) i en ejendom i Snogebæk, hvortil samlingen er kommet fra Gudhjem. Liste med beskrivelse af de første 30 fotos (ligger i sagen). Der er også arkivalier, avisudklip mv. i museets sag. |
2. En samling glasplader har (siden hvornår vides ikke) befundet sig på Gudhjem Museum, men blev i 2011 overladt til Bornholms Museum, hvor de blev digitaliseret. Dele af den samling vises her på siden HER.
I 2011 overdrog Gudhjem Museum en stor samling glasplader til Bornholms Museum. Det viste sig også - fortrinsvis - at være Kaare Rasmussens fotografier fra årene i Gudhjem (1921-1928). Bl.a. en meget stor samling skolebilleder. (Se dem på siden om de bornholmske skoler HER og om Rønneskolerne HER.) (Mange af disse plader er fra Kaare Rasmussens forgængere i Gudhjem. Årene 1928-1969: Bornholms Museum modtog i 1973 billeder og negativer efter Kaare Rasmussen gennem datteren, fotograf Beth K. Thomsen. Samlingen er indgået i museets fotosamling med K.R.'s navn på fotokort. Hele Kaare Rasmussens portrætsamling blev imidlertid overladt til Bornholms Ø-arkiv (dengang Bornholms Lokalhistoriske Arkiv). På Ø-arkivet finder man også adskillige af Kaare Rasmussens protokoller. |
Bornholmeren 10. april 1973. Kaare Rasmussen.
|
Dette billede (herover) er fotograferet af Kaare Rasmussen, som var en flittig, dygtig og meget benyttet fotograf fra han flyttede til Gudhjem i 1921, til Rønne i 1928 og i 1930 etablerede sig her på Store Torv i det fotoatelier, der er bag de lave tagvinduer. Indgangen til atelieret ses midt i husrækken, hvor der står en kvinde med en hund, Kaare Rasmussen fungerede som fotograf til 1969, han døde i 1973.
Hans fotografuddannede datter, Beth K. Thomsen, overtog hans forretning og overdrog både hans glasnegativer og protokoller til Bornholms Museum. En stor del af det befinder sig nu på Bornholms Ø-Arkiv. bornholmskebilleder.dk. Foto Kaare Rasmussen, 1969, med fotograf Kaare Rasmussens forretning og atelier midt i husrækken. Foto Algot, 12.9.1969. Kilde Bornholms Museum.
|
Kaare Rasmussen optog også film. Dette er et stillbillede fra en jubilæumsdyrskuefilm fra 1951. Den er virkelig fantastisk - set med bornholmske øjne. Se den på siden, bornholmskebilleder.dk HER.
Et af Kaare Rasmussens bedste billeder. M/S Hammershus. Malerarbejde under akrobatiske forhold - faldt man, var det dog blot i vandet! Fotograf Kaare Rasmussen, 1937. Bornholms Museum.
Et af Kaare Rasmussens hundredevis af skolebilleder. Desværre ved vi ikke, hvilken skole dette er. BM.