1920ernes Bornholm: Forskellige erhverv, virksomheder, butikker o. lign.

Se oversigten HER

DU ER HER: 1920-2000 > Kaare Rasmussen, 1921-1970 > Gudhjemtiden 1921-1928 > Erhverv

Arbejdsmænd

Om der skal graves drænrør ned, bygges hus eller andet, så var det altså sådan det foregik for små 100 år siden. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Bagere

Det er bagermester Lunds ejendom, Brøddegade, Gudhjem. Man aner stævnen af en fiskerbåd på havnen bag bagerens brændestabel. Ved flagstangen ses en kvinde (hvem?) og så vil særligt bilinteresserede kunne glæde sig over bagerens fine bil til venstre. Kirsten Laurberg Lund: Kvinden på billedet er min farmor Kirstine Lund f. Laurberg. Man startede med at bygge bageriet i vinteren 1922-23. Det hele stod først færdigt i 1924, mon ikke billedet er for at markerede det. Jo!! Lbnr. 0042.

Foto Kaare Rasmussen, i Gudhjem 1921-1928.
Ovenstående er bagerens ejendom i Brogade i Klemensker, hvor vi har købt meget brød. Indehaveren var fra 1914/1915 Alfred Jensen, som havde en bagermester, en lærling og flere ansatte til at passe konditoriet, butikken og bageriet, hvor han selv og konen Hilda (svensk) også deltog. Man må ikke forveksle med bager Jensen på Træbene Mølle. (Jens Riis Jørgensen). Lbnr. 0029.

Bemærk de to damecykler med karbidlygterne med de hvide glas. I Wiki kan man læse: En karbidlygte havde en særlig lygtekonstruktion, hvori calciumkarbid og vand bringes til at reagere under dannelse af acetylen, som antændes og lyser med et kraftigt hvidt lys. Opfindelsen har for nogle år tilbage bl.a. været brugt på cykler, hvor man en mørk aften nogle gange har været nødt til at stoppe og tisse i lygten, for at få karbiden til at udvikle mere acetylen, og man atter har kunnet finde sin vej hjem.

Barber, frisør

En frisørsalon, hvor mester og elev (?) klipper og barberer to kunder. To andre kunder venter. Læg mærke til den lille varmtvandsbeholder og servanten med marmoropsatsen, hvor man fik vaske hår. Mon vandet blot blev opsamlet i en spand inde i skabet? Som jeg er belært om i anden sammenhæng, er der næppe nogen, der er blevet klippet her af disse barberer, men derfor kan det jo godt være, at nogen ved, hvor det er? Foto Kaare Rasmussen 1920erne. Lbnr. 0041.

Bødker

Click here to edit.

Børstenbinder

"Henry Nielsen. Børstenbinder. Hestehaar købes" står der på skiltet over døren. Børstebinderen boede i en gammel bindingsværksejendom i en af vore byer. Mon han havde sit værksted i husets ene del og beboelsen i den anden? Men hvor er vi? Foto Kaare Rasmussen 1920erne. Lbnr. 0050.

Cementstøberier

Lbnr. 0043.

Lbnr. 0042.

I løbet af 1900-årene blev der oprettet flere cementstøberier på Bornholm. Med en kombination af indført Portlandcement og det lokale grus og sand blev der fremstillet store mængder tagsten, kloakrør og andre cementvarer. Virksomhederne var fx Cementstøberiet i Robbedale ved Rønne, Gudhjem Cementstøberi, Nexø Cementstøberi, Pedersker Cementstøberi, m.fl.

Se om cementudvinding og cementstøberi HER

Lbnr. 0021.

Iflg. Bornholms vejviser 1910:
Bornholms Cementstøberi v. C.P. Lund, Lille Torv 20, Rønne
Cementfabrikken Thor A/S, L. Madsegade, Kontor Sct. Mortensgade 32.
L.A. Larsen, Frydenlund 14f, Frydenlund Tagstensfabrik, Rønne
P. Berg-Munch, cementvarefabrikant, v. R. Munch, Nexø
P. Fr. Jensen, Cement-Sten-Støber, Svaneke
Ole Nielsen, Cement-Tegl-Støber, Svaneke
Cementfabrikant Peter Hjorth, Strandly, Grisby pr. Svaneke
Østerlars Cementstøberi, Brdr. Andersen, Nybro, Østerlars
 
Iflg. Bornholms vejviser 1942:
Aakirkeby Cementstøberi, N. Andersens Efterf. K. Lautsen
J.A. Caspersen, Balka, Bodilsker
Gudhjem Cementstøberi, Kirkepladsen
Klemensker Cementstøberi v. A. Skov
Charles Pedersen, Smedegaardsvej, Knudsker
Nexø Cementstøberi v. C. Lindahl
Lobbæk Cementstøberi
Cementvarefabrikken Thor, L. Madsesgade 50, Rønne
Frydenlund Cementstøberi, A. Larsen, Haslevej, Rønne

Fiskere

Begge billeder er af fiskere i Aarsdale. Der er flere gengangere på billederne. Karl Nielsen Det kunne godt være fra Aarsdale. Herren i jakkesæt ligner til forveksling uddeler i Aarsdale Brugsforening Hans Peter Nielsen.

Hotel - pensionat - restaurant

Et helt andet motiv: To tjenere vist på Hotel Jomfrubjerget. "Vaniljeis" og "Portvin" står der på to skilte. (Smager jo dejligt sammen). Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Læs bogen: Svend Erik Nielsen: Jomfrubjerget. Sommerhotel og Samlingssted. 1992. Jeg har nogle billeder af det fantastiske hotel i Almindingen her:

Verandaen på Balka Søbad. Udgivet som postkort. Foto  Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0009.

. nydeligt lille pensionat, Anna Achens Pensionat i Gudhjem. Løkkegade 8, Gudhjem, (cirka): 1921. Fotoet er i Gudhjemarkivet. Foto Kaare Rasmussen, 1920'erne.

Måske personalet på et hotel eller pensionat? Nogen, der kender nogen? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Vi har set et næsten tilsvarende billede tidligere (herover, som vi - næsten - troede var fra Hotel Helligdommen. Her er det igen personalet nu vel på et pensionat eller lign. Hvor? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Hotel Østersøen, Svaneke? En stue i et hotel, et pensionat eller en restaurant et sted. Her har man samlet gamle "bondemøbler" sammen og skabt et herligt og tidstypisk miljø - i 1920erne, hvor antikviteter som disse og det gamle folkeliv i det hele taget, havde stor bevågenhed. Ingen tvivl om at vi er på Bornholm, en "Frøken" med den fornemme top bevaret kender de fleste. Stolene genkender vi fra museumssamlinger, barokstole omkring det gamle bord - er det en stenplade, der ligger på bordet? Specielt stolen mellem den høje dragkiste og den nyere kakkelovn er bornholmsk og findes næsten tilsvarende både på Bornholms Museum og Gudhjem Museum. Blankpudset messingtøj på dragkisten, portræt, Frederik 7? Slagbænken er i senempire- eller Christian 8. stil og er ikke "typisk" bornholmsk! Mange fine, gamle sager. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Dette må efter mine begreber være et hotelinteriør et eller andet sted. Hvor? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. ... med en utrolig smedejernslampe.

Et meget anderledes billede, to damer holder "møde" i en slags "orientalsk" alkove? Og bemærk stativet med postkort til salg til højre. Jeg er spændt på jeres kommentarer! Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0019. Niels-Holger Larsen foreslår: Et hotel med salg af postkort og en "skrivestue"? Det er et dejligt billede!

Husholdning

Køkkenet på Gamlevældegård i Østerlars 1924. Foto Kaare Rasmussen, Bornholms Museum, BM 1533.

Købmænd og brugser

Helmerhus købmandsforretning, Krashavevej i Klemensker. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0009.

Kenn Erik Bech Der er stadig købmandsforretning mig bekendt og stadig familien Sonne, nu Birgit Sonne. Artikel i Bornholms Tidende 8.6.2013.

Bjørn Matsen Emil Sonne drev købmandsforretningen indtil 1953, hvor hans søn, Carl Otto og hans kone, Birgit overtog forretningen. Carl Otto døde i 1993, og Birgit har siden drevet forretningen videre alene. Da jeg var barn handlede vi hos købmand Sonne, og mens den gamle købmand (Emil) drev forretningen fik jeg altid et lille kræmmerhus med bolcher - jeg kan stadig se for mig hvordan den store mand lynhurtigt foldede et flot kræmmerhus til mig, og fyldte bolcher i. Men ak, da Carl Otto overtog, var det slut med kræmmerhusene med bolcher! Stor skuffelse for en 4-årig.

Kenn Erik Bech Her er den fulde tekst fra artiklen fra avisen i 2013; Sidste år blev det markeret, at familien Sonne havde haft købmandsforretning i 60 år i Smedegade i Aakirkeby, og 80-årige Birgit Sonne fortalte til avisen om livet dengang og nu.
Købmandsbutikken forsætter ufortrødent med købmand Birgit Sonne,.
Det var hendes svigerfar, der overtog butikken den 1. januar 1922.
Købmandsforretningen er en del af den gamle Smedegård i Aakirkeby, som engang blev betegnet som byens flotteste gård, og hvor der også har været biograf i sidste århundrede. Købmandsbutikkens historie er også fortalt for nylig til avisen af en af byens kendte lokalhistorikere, Holger Dam.
Navnene på både Smedegården og gadenavnet Smedegade menes at stamme fra far og søn, smedene Jochum Tønnesen gange med de to, fordi far og søn hed det samme. Vi er nu flere hundrede år tilbage. I dag hedder adressen Smedegade 9-17. (Kenn Erilk fortsætter med at fortælle om gade i 1600tallet. Vi hopper et par århundreder frem: Vi er nu fremme i 1880' erne, og nu blev gården splittet ad. Jorden blev købt af forskellige avlsbrugere, og bygninger købt af købmand Johan Lunds enke.
I 1908 købte stationsforstander L. Mejdahl en del af Smedegården, og indrettede Aakirkebys første biograf, eller biografteater som det også blev kaldt. Det var i den længe, hvor der oprindelig havde været smedje og lade. Biografen blev indrettet i den ene halvdel, der havde hvælvet loft. Den anden halvdel var to små lejligheder.
Elektricitet var der ikke, så brændstoffet til forvisningerne var ilt og gasolin.
Seks petroleumslamper oplyste lokalet, og når filmene begyndte, blev der trukket i en snor og blikhylstre dalende ned over lamperne. »Carmen« , »Nonnens bøn« og »Napoleons march over Alperne« var de musikstykker, der kunne leveres mekanisk, men ofte spilledes, der rigtig musik til de stumme, men »levende« billeder på lærredet. Spillemændene kunne være bødkermester Aksel Svendsen og bagermester Johannes Dam. Der var også en snedkersvend fra byen, der var ekspert i at lave passende lyde til indianer-og cowboyfilmene.
Den gamle biograf i Smedegade blev indrettet udelukkende som lejligheder, en biograf var der nu i Jernbanegade. I 1971 blev det, der er engang var byens første biograf revet ned.

En købmands- eller brugsbutik (?), med bliktøj under bjælkerne, "pandejern" foran disken, kulspande etc. Her er både ansatte, ikke færre end fem og kunder i butikken. Men hvor er vi? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0001.

En købmandsbutik et sted. Det ser ud som om der er oste i glaskassen forrest til venstre. Løg i skåle. Konserves med grønne ærter. Spiritus på hylderne. Petroleumsdunke på gulvet. Opvaske- og andre børster samt tæppebankere. Og meget andet. Hvor? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0033.

Blot for at understrege, at Kaare Rasmussen fotograferede hvad som helst. Altså også et helt moderne National kasseapparat. 1920'erne.

Endnu en købmandsbutik er blevet foreviget. En af de større tror jeg, men med et blandet udvalg af varer. Gad vide om fotografen ikke har været afsted en vinterdag, for der hænger skøjter over disken til venstre. Hvor? Lbnr. 0059.

Flemming Svenningsen fortæller: kalenderen viser 28 dage, og den viser også at den 28. er en tirsdag. Kalenderen må så være fra 1922, da det er det eneste år i 1920erne, hvor en tirsdag falder sammen med den sidste dag (den 28.) i måneden.

Manufaktur

Lbnr. 0001.Manufakturforretning. "Magasin du Nord" - står der på ginen til højre med korsettet med indbygget hofteholder (Lidt vovet?). Lyset har drillet lidt i den en side af billedet, desværre. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Der har både været en Magasin du Nord i Allinge og Nexø.

Mejeri

Broholm Andelsmejeri i Østermarie, 1887-1963. Det blev senere tilbygget en mejeribestyrerbolig. Der var to mejerier i Østermarie, det andet var Gadeby. Det blev startet af en gruppe landmænd af religiøse grunde, man ønskede ikke at der skulle arbejdes på mejeriet om søndagen. Gadeby var også i drift 1887-1963. Foto Kaare Rasmussen, 1920'erne.

Mejeriet Central i Vestermarie. Opført 1894. Mejeriet havde kun to mejeribestyrere i dets levetid: Peter Vibe 1894-1937 og Peter Bonde 1937-1964. For præcis 30 år siden fejrede vi på det nyåbnede landbrugsmuseum, Melstedgård, at den bornholmske mejeribevægelse kunne fejre sit 100 års jubilæum. Jeg stod for udstilling og en publikation om mejerierene. Jeg havde ret beset ikke en dyt forstand på mejerier, men vældig meget gå på mod. OG - til alt held fik jeg kontakt til den fantastiske, tidligere mejeribestyrer PETER BONDE her fra Central, og han tog sig omsorgsfuldt af sagen og fik lært mig et og andet om mejerier. Og fulgte arbejdet, lærte fra sig og læste korrektur på mine skriverier og på udstillingen. Det var en stor oplevelse for mig, at lære flere af de gamle mejerister at kende. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

MURERE

Kaare Rasmussens "dokumentation" af hverdagens Bornholm i 1920erne er virkelig enestående. Det var længe før, man havde de store mængder af fotografier i aviserne og det var før man var begyndt at tage de hundredvis af luftfotos af landbebyggelsen, som man nu har adgang til på Kongelige Biblioteks hjemmeside. Dertil ligger billedernes styrke i, at fotografen har taget billeder af alle, fra det unge, nyetablerede par på en lille landejendom til bønderne på de store gårde. Billeder fra by og land. Jeg tror, at der er bevaret mindst 500 fotografier/glasnegativer alene fra de år, Kaare Rasmussen havde atelier i Gudhjem. 

Her er det nybygning af en grundmuret avlsbrugerejendom - et eller andet sted! Stuehus og sidelænge til stald, lade og andre rum. Lokalt brændte mursten, cementtegl på taget. Stilladser der ikke lever op til dagens standarder. Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0017

Jens Riis Jørgensen skriver: Det kunne godt være en ny ejendom med statshusmandslån, dem til 2 % i 60 år. Der blev udstykket mange ejendomme i årene fra 1919 til hen i tyverne efter Zahles reformer, fx tvangsudstykning af præstegårdsjorder m.v., statshusmandsloven osv.

MØLLER

Østerlars Savmølle. En mølle. Næ - sandelig to møller. Med hele arbejdsstyrken og familien foran. Foto Kaare Rasmussen 1920erne - og I får hele glaspladen incl. ridser og alderstegnene øverst på negativet.

Det er Søndre Mølle fra Hasle under opsætning på Østerlars Savværk. Søndre Mølle blev opført 1924 på Savværket af Bdr. Lind fra Hasle, som det ses af de små amatørfotos på arkivkortet fra Bornholms Museum.

Lbnr. 0045.

Kan det passe, at det er Nymølle ved Aakirkeby? Ja! Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

Bugge Mølle Brød. Dette er vist en affotografering, foretaget af Kaare Rasmussen af et ældre foto.

RENGØRING

Og så kan jeg ikke dy mig for at tage dette billede med - for at understrege Kaare Rasmussens alsidighed. Han skyede ganske enkelt ikke nogen opgave. Mon det er en lokal opfinder af en gulvkludeopvrider - er det ikke det? - der skal have patenteret sin opfindelse?

RØGERIER

Silderøgeriet ved Svaneke. Her er historien: "Det blev opført i 1919 som et andelsforetagende af fiskere fra Svaneke og Christiansø. Halvdelen af året blev der røget sild og fra nytår til juni, blev der fileteret torsk. Sidst i 1970’erne måtte fiskeriforeningen melde pas. Det var ikke længere rentabelt at drive et silderøgeri. Myndighedernes krav til indretning og hygiejne var for restriktive, og røgeriet blev sat til salg.

Den lokale turistforening gik i sort. Et Svaneke, hvor man ikke kunne købe røget sild, var utænkeligt. Gode råd var dyre. Byforeningen Svanekes Venner, som siden 1944 har taget sig af stort og småt i byen, gik i gang. Man fik ved en energisk indsats en erfaren røgeriejer fra Årsdale til at overtage røgeriet i 1982. Det blev heldigvis en god forretning. I dag har en yngre generation ført virksomheden videre. Nu er det fjerde generation af silderøgere, som leverer sild til Svanekes turister". IMG 0003.

Svaneke Røgeri. Fiskerne tilknyttet andelsrøgeriet. Herren til højre står yderst til venstre på billedet herover. Lbnr. 0032.

SADELMAGER

Sadelmager A. Nielsen. Hvor? Bemærk der er en løvemaske på facaden og rygningen på verandaen eller forstuen har form som en lindorm - eller er det et vikingeskib? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0044.

Nu har jeg, takket været Svend Aage Møller, Rønne - fra Bornholms Historiske Samfunds bestyrelse - fået en opklaring. Han skriver: Jeg synes lige, jeg vil nævne, at jeg tilfældigvis kender det hus, du udsendte et billede af den 5. ds., og som der åbenbart er noget usikkerhed omkring. Det ligger i Årsballe, har matrikel nr. 49o og kaldes i vejviserne for "Løvenborg". Adressen i dag må være Årsballe by 17.
Jeg kender det, fordi der, da jeg begyndte at opspore kildemateriale til min højskolehistorie i begyndelsen af 1980erne, boede en ældre dame, Emilie Glud, som lånte mig noget materiale, som jeg dog ikke brugte til noget i bogen. Emilie Glud, som var født Schnoor, havde været elev på højskolen i 1923. Hun blev senere gift med Christian Laursen Glud, og de boede i huset fra begyndelsen af 1930erne, hvorfra han drev et autoværksted og hun en frisørsalon i mange år.

Et eftersyn i folketællingen fra 1925 viste, at da beboedes huset af sadelmagermester Jens Andreas Nielsen, hvilket jo stemmer med skiltet på huset. Men ved folketællingen i 1930 var han flyttet fire huse længere mod vest til et, der har matr. nr. 49i, hvor han så boede i mange år frem. Det er så derfor, at luftfotografierne ikke stemmer overens.
Jeg husker huset fra 1980erne nogenlunde som det ser ud på billedet, men siden er der sket nogle forandringer. Men relieffet med løvehovedet er der fortsat, og på et skilt over garageporten står der stadig "Løvenborg".
Så meget om det. Det er helt og holdent løvehovedet på facaden, der har medført, at jeg lagde mærke til det pågældende hus og husker det. TAK Svend Aage.
Huset var allerede 25 år senere meget ombygget, med mange tilbygninger. Men våbnet på væggen mod vejen kan dog genkendes. relieffet af løven findes stadig. (2016).

SKRÆDDER - manufaktur

Fotograf Kaare Rasmussen, 1921-1928. Skrædder, herreekvipering, evt. på Godthåbsvej i Østermarie? Bemærk at fotografens skyggebillede er med på fotografiet. Lbnr. 0031.

Østerlars Skrædderforretning. Med skræddermesteren selv? Hvem er han, og hvor ligger bygningen? Kaare Rasmussen, 1920'erne. Der var to skrædder i Østerlars 1925 (vejviseren):  H.J. Jensen, 12 slg. parcel. V. Møller, 16. slg. parcel. Nybrovej 42 (Fredbo) ??.

SLAGTER

Så er det er af de usædvanlige, makabre. Det er slagtedag et eller andet sted. Noget dramatisk må man sige, med kohovedet under drengene. Kroppen bagved. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.

SMEDJE

En landejendom. En smedje på Svanekeve 49 i Lindet, tæt på krydset ved Luisenlundvej.(Der gemmer sig en skorsten bag den forreste længe, bag porten). Kaare Rasmussen 1920erne. Lbnr. 0010.

STENINDUSTRI, stenbrud, stenhuggere

Et stenbrud. Jørn Uffe Hansen fortæller: Billedet er fra Vang, fra bruddet i Tværdalen, hvor Vang Granit senere havde skærveproduktion og Hasle Granit derefter brød sten bl.a. til Storebæltsbroen. Jørn Uffe fortæller endvidere, at han selv har kendt flere af folkene på billedet. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0062.

VÆRNEPLIGT

Kaare Rasmussens billeder afspejler datidens samfund. De unge mænd var værnepligtige og blev indkaldt til forskellige tjenester. De fleste blev fotograferet "ovre" af soldaterfotografer, der sikkert var billige og blev anbefalet af vennerne. men her er en ung garder, der åbenbart har fået lov til at tage sit udstyr med til fotografen i Gudhjem. Gad vide om nogen ved, hvem han er? 1920erne. "Soldaterfotografer" havde ofte gallauniformen liggende til fotograferinger. At have udstyret med hjem krævede en særlig anledning, f.eks. bryllup - det må det have været i dette tilfælde, Kaare Rasmussen var i sagens natur (der var ikke værnepligtige soldater på Bornholm) ikke soldaterfotograf..