Charles Leander Sundbøll. Militærmanøvre på Bornholm 1912.
Se også billeder af militærmanøvren på Rønne Byarkiv HER.
Der var stor efterårsmanøvre på Bornholm i 1912 med deltagelse bl.a. af Korps Westenholz, Københavns Amts Skyttekorps og Kongens Liv jægerkorps. Disse "ægte fotopostkort" har tilhørt Asta Wichmann. (De er ikke stemplede af fotografen, men kvaliteten af fotografierne siger, at det godt kunne være Ch. L. Sundbøll.). Den hvide bil, der ses på billedet fra Store Torv i Rønne er en Hotchkiss formentlig årgang 1910-12 og en af de mindre modeller måske en type Z 12/16 CV. Mærket blev fremstillet i Frankrig mellem 1903 –1955.
"Kongerevue" i Almindingen 1912
Vi er i Almindingen. Året er 1912. Vi er til "Kongerevue paa Kristianshøj". Christian 10. - som netop var blevet konge efter Frederik 8's død i maj 1912 - er til hest, dronning Alexandrine i den kongelige bil. "Kongen red Fronten af, hvorefter han vendte sig om mod de opstillede Soldater og holdt en Tale".
Herover Manøvre og kongebesøg 1912. Kong Christian 10. til hest i Almindingen. Bemærk Skovrideren, A.W. Blechingberg (1909-1913). - og den konkurrerende fotograf midt i billedet. Foto (formentlig) Ch. L. Sundbølll.
Kong Christian 10. holder tale i Almindingen ved kongemindet ved Christianshøj.
Foto Ch. L. Sundbøl, Kongebesøg i Vang. Ca. 1912. Tilhører Hasle Arkiv.