Ida Petersens glasplader, ca. 1912-1920
Samtlige glasplader digitaliseret af Jens Buus.
Tilbage til hovedsiden om Ida Petersen, HER.
Bornholms Museum har i flere omgange modtaget en mængde glasplader, som kaldes Holms plader. Malermester A. Holm i Gudhjem startede et fotoatelier o. 1900. Efterhånden koncentrerede han sig mest om sin malervirksomhed og havde fotografassistenter til at drive atelieret. Fra 1908 til 1910 var det Charles Svendsen, som senere blev fotograf i Hasle. Fra omkring 1912 blev det Ida Petersen, som synes at have været selvstændig fotograf (med egne trykte kartoner). Hun fotograferede til ca. 1920. En del af "Holms plader" er altså fotograferet af Ida Petersen. De her viste er med stor sandsynlighed af hende.

Ida Petersens barneportrætter

Fotograf A. Holm, Gudhjem. Renlighed er en god ting, specielt når teddybamsen kan være med. BM.
Sommer i Gudhjem. Brøddegade 38.
Lille pige ved "Pengekisten".

Ida Petersens dyrebilleder

Katte i Gudhjem, fotografen må være Ida Petersen.
Den slags hunde har vel så store tanker om sig selv, at de godt kan holde sig i ro, så de kan blive foreviget.

Unge mennesker i Gudhjem - hendes venner? Hun var selv blot et par og tyve år gammel

På redningsstien til Salene
Man kunne forledes til at tro, at der står 1914 på stenen, kvinden sidder på til højre.
Ved Salene.

Portrætter

Ukendt kvinde, sikkert gudhjembo fra Ida Petersens omgangskreds.

Billeder fra og af Gudhjem

Ida Petersen, Gudhjem. Kaffeslottet med et par møller i baggrunden. Kaffeslottet var færdigbygget i 1912, så det må have været - sandsynligvis - Ida Petersen, der fotograferede det. BM.
Endnu et par billeder, fineste vinterbilleder, formentlig fra Ida Petersens kamera, fra tiden på A. Holms Atelier i Gudhjem. Omkring 1915.

Med kig til Nørresand. Vores dejlige kælkebakke ved Prinsessehaven. Kaldet Styrterne. Her begynder redningsstien, der fortsætter forbi Hestestenene - og lige her deler vejen sig, i det fotografen står på den vej, der går op til Holma Hodda, den villa, direktør Grundt byggede. Jeg har ikke tænkt over det før, men i denne vinkel det ser for mig ud som om vejen er sprængt gennem Storterna - så spørgsmålet er, var det mon noget Grundt fik ordnet, så han kunne køre op til sin villa? Eller er det et naturligt "pas"? (Erling Haagensen). (Kirsten Laurberg Lund) Det første Havets Løn lå, hvor vi har Holma Hodda i dag. Det var en bungalow. Grundt byggede en ekstra etage på. Kaptajn Koch tog navnet med til sit nye hus nedenfor møllen. Det er rigtigt. Søren Koch gav huset navnet efter hans tante Martha Koch var død, indtil da var det hendes hus, der hed Havets Løn. Johannes Koch var bror til Sørens mor Andrea.
Bag det hvide Nørresand 9 fra 1914 ser vi magasinbygningen, som stod, hvor Nørresand 5 og 7 ligger i dag. Meget fint billede. (Jens Riis Jørgensen).
Ved siden af det hvide hus ligger et hus, nuværende Nørresand 11 - 13. Det er formentlig grønt. Her havde slagtermester Laurits Pihl sin bolig og slagterforretning. Ham og konen Laura fik 12 levende børn, blandt andet Sofus og Emil, som begge senere havde slagterforretninger i Gudhjem: Sofus arbejdede sig op som en dygtig forretningsmand, først indenfor radiobranchen, senere taxa branchen, og han testamenterede et pænt stort beløb og sit bohave til Gudhjem Museum. Emil rejste til USA og kom hjem som en rig mand - medbringende et amerikansk "dollargrin", en Nash. Ægteparret Laurits og Lauras datter Augusta giftede sig med Hans Peter Haagensen, og de overtog senere det grønne hus. Augustas brødre Sofus og Emil (som af de lokale blev kaldt hhv sølvpilen og guldpilen) giftede sig med hhv. Agnes og Hilma, der begge var søstre til Hans Peter. (Erling Haagensen).
Slagter Pihls hus på billedet blev udvidet til dobbelt længde. Det var vel din farfar H. P. Haagensen, der stod for det og også for at huset blev grønt. Slagter Pihl havde forretning i den høje kælder. Det var det første grundmurede hus ved Norresân med ellers spredt bebyggelse af bindingsværk. (Jens Riis Jørgensen).