Frede Kjøllers Bornholmske Folkeminder
Tilbage til hovedsiden om Frede Kjøllers optegnelser HER.
Optegnelsesbog nr. 2. - 472 sider

Side 1-18 - berettes om gamle lege.

Det er forskellige mennesker der citeres:
Fru slagtermester Ipsen, Østermarie, april 1955
Jens Elleby, Bøgely, 23.1.1956
Alfred Nielsen, født i Dalslunde, 2.12.1955
H.P. Folkær, pens. lærer, Østre Skole, 10.9.1957
Manna Westh, lærerinde, Østermarie, 19.9.1957
C. Aagesen, fhv. bogtrykker, Aakirkeby, barndom i Aakirkeby, 71 år gammel, 21.9.1957
Rikard Kofoed, 14.11.1957
Jens Elleby, Bøgely, 23.11.1957

Billederne her på siden er alle fotograferet af Frede Kjøller. De findes i Bornholms Museums samlinger med er digitaliserede og tilgængelige på bornholmskebilleder.dk

De er alle med copyright Frede Kjøller.
Alfred Nielsen, født i Dalslunde, fortalte 2.12.1955 om det at lege med "Snorrehjâul":

Et meget almindeligt legetøj i min barndom var et "snorrehjâul" - en rund blikplade eller lignende - en stor frakkeknap kunne også bruges - med to huller i, hvori man trak en dobbelt, sammenlagt snor igennem. Man tog så snoreenden, en i hver hånd og slyngede pladen rundt til snoren blev godt snoet. Så kunne man trække i den, ud og ind, til snoningen var løbet op.
Man lavede det meste legetøj selv og børn havde i forhold til nu ikke så meget. En dreng i min skoletid var meget dygtig til at skære heste ud. Så handlede han med dem i skolen.
I min barndom legedes både "salt og brød" og "bolle vand", men det var faktisk det samme, det var bare et tilfælde, hvilket navn vi brugte til legen. Og så spillede vi Gros - det var en af de mest almindelige lege.

Jens Elleby, Bøgely, 23.11.1957 om at "spilla Gros", s. 14-17

"Spilla Gros" var den mest populære af de gamle lege. Man gravede et lille hul i jorden med en pind eller lign. Hullet var 4-5 tommer bredt. Desuden havde man en pind "grossing", 5-6 tommer lang og dobbelt så tyk som en tommelfinger cirka måske lidt mere, samt en stok "grosâlen", en god alen lang alt efter størrelsen af de der skulle anvende den.

Grossing blev lagt over hullet og der var nu tre elementer i legen eller spillet, der havde en række regler:

1. "Kâsta" (Slå "grossing" ud af hullet med "grosâlinj"
2. "Varpa" (Slå grossing ud med den ene hånd og slå til den med grosâlinj i den anden hånd).
3. Vipa (Grossing lå i hullet og fik et slag på "snuden" dvs. på en af enderne, så den fløj op i luften - slaget måtte ikke være for hårdt, for den måtte heller ikke flyve for langt - og så gjaldt det om at ramme den en gang i luften, måske flere, thi jo flere jo bedre, inden den faldt på jorden igen. (Også i luften skulle den rammes med grosâlenj).

Til spillet hørte to hold, deltagerantallet var varierende, men 4 på hvert hold var ganske almindeligt. For hvert slag fik man point, men ikke lige mange, de sidste og sværeste slag gav flest. For holdet ude gjaldt det om at gribe "grossing". Blev grossen grebet, gik den der havde slået, ud af spillet. Det hold der fik flest point havde vundet.

Nogle drenge var fantastisk dygtige til at gribe "grossing".

I Listed kunne der i Ellebys barndom søndag eftermiddag være et helt kompagni af spillere og andre der så på. Det var ligesom når der er fodboldkamp nu. Og på pladsen i Nordskoven ved Svaneke kunne der være op til 50 spillende hold.
(Ikke alle lege er transskriberede)
Indholdsfortegnelse optegnelsesbog 2

Bornholmske Folkeminder 2, s. 18 ff.

Stranden ved Ypnasted, foto Frede Kjøller, JpB 1945.
Frede Kjøller fortæller om Svortevâ og Møllevad, s. 18-19

Ved Møllevad (samme bæk som har "Svortevâ") har der været en stor opdæmning til vandmølle. Efter at mølledammen er sløjfet har man, hvor Møllevad har været, senere begravet heste. Hesterakkeren boede på Brændesmark, han hed Jørn Peter Øjaslajtara, far til Pos (som også boede på Brændesmark). I gamle dage spiste man aldrig hestekød - de stod vel mennesket for nær, gavnede ham for meget.
Frede Kjøller har skrevet om Sortevad i Jul på Bornholm 1945, en artikel han kalder Bølshavn-Randkleve! Illustreret med mange af hans dejlige billeder.
Svortevâ, "et par meget store flade sten på en stensætning udgør broen over bækken".
"Møllevad" og "Svortevâd" er to vadesteder, overgange over den lille bæk, der passerer Buskegård og løber ud mellem Ypnasted og Bølshavn. Kortet er opmålt ca. 1885 Min ven Finn Hansen (367ture.dk) fortæller: Sortevad er det sted mellem Bølshavn og Ypnested, hvor den gamle kystvej passerede Buskeaa, der tidligt i middelalderen hed Ellisse Aae og senere Ellesaae. I dag har den betegnelsen Sølyst Bæk.


Lidt mere hos Kjøller om fattighuset i Bølshavn og Richard Kofoed, der var i det sidste hold, som blev konfirmeret i den gamle kirke (i Østermarie).
Frede Kjøller fortæller om gårde ved Buskegård, s. 19-21

Lige op ad åen (bækken) sønden Buskegaard, lå "Sivaragaard" og nord for Ypnastedgaard lå "Lindholmagaard. Ypnastedgaard hed Stubbegaard.

Den blev omdøbt af Peter Hansen. (Efter Peter Hansen fik hans søn Hans Jakob Hansen gården, men han kunne ikke forliges med tjenestefolkene, hvorefter Johs. Thorsen fik den. Efter ham kom den i den nuværende ejer Walther Skottes besiddelse.)

På Lindholmagaard havde de 4 heste og de var så dresserede, at de om vinteren, når de blev sluppet ud, selv gik ud til dammen og slog hul på isen for at drikke. Rågahuzed er en stump af den gamle Sivaragaards stuelænge, man skulle nemlig sætte noget op igen, for at få lov til at rive det hele ned.

Foto Frede Kjøller, Randkløve. bornholmskebilleder.dk
Frede Kjøller om fattighuset i Bølshavn s. 21

Fattighuset i Bølshavn lå (ligger) ved Maglehus (Hjorths brugte det til hønsehus - ingen bor der). Det ligger ca. 200 alen fra landevejen ved bækken vest for.










Foto frede Kjøller, en ejendom i Østermarie (ikke fattighuset). bornholmskebilleder.dk
Frede Kjøller om sidste hold konfirmander s. 21

Richard Kofoed var i det sidste hold konfirmander, som konfirmeredes i den gamle kirke  - hestestald var der ingen af, hestene tøjredes i kirkegaardsgærdet, hvor hver gård havde sin bindeplads. Om vinteren fik hestene et dækken på, de var spændt fra vognene.










Foto Frede Kjøller, kirkeruinen i Østermarie. bornholmskebilleder.dk.
Frede Kjøller fortæller om Præstedammen - kirken og de underjordiske, s. 22-23

"I Villa Arnens have lå den gamle Præstedam, den er nu helt tilfyldet.

Kirkebjerget (i Stagga) - (kaldes nu blot "Bjæred") - det fortælles, at da Østermarie Kirke skulle bygges begyndte man at bygge her, herfra kunne man nemlig se både til St. Ibs og Østerkars Krke, men de underjordiske ville ikke have det og rev ned om natten, hvad der byggedes om dagen og så måtte man hæve med byggeriet her.
Andre fortæller, at det første kirkebyggeri skete på Bobakken."

[Stagga er iflg. Bornholms Stednavne en mark ved Kofodgård i Østermarie.]


Foto Frede Kjøller, Østermarie gamle kirke, ruinen. bornholmskebilleder.dk
Rikard Kofoed, tidligere Sjælegård, fortalte 21. november 1957 om Helligtrekongerlys. 23-24

Man støbte selv lys - det blev lavet med 3 grene og det tændtes Helligtrekongersaften (dette var skik både på Sjælegaard og Ll. Risegaard) (Meddelt fra sidste gård af Chr. Hansen).
Det var skik på gårdene med dette Helligtrekongerslys. Helligtrekongersaften fik man steg og risengrød, men først henimod midnat. Til unjarna fik man brændevin og honning. Spiseprogrammet var på det nærmeste det samme som juleaften, kun juleaften fik man også klipfisk (foruden stegen). Klipfisk var der ikke noget af Helligtrekongers aften. Imellem unjarna og aftensmaden legedes der. Også spisningen faldt på Sjælegaard på dette sene tidspunkt juleaften. Helligtrekonger aften var en stor højtid, næsten lige så højtidelig som juleaften.

Ps. Unjarna =Ujnnarna (mellemmåltid) (se HER)

Foto Frede Kjøller, vinterlandskab, Østermarie. bornholmskebilleder.dk
Rikard Kofoed, tidligere Sjælegård, fortalte 21. november 1957 om kirkegangskone og offersedler s. 25-26

Spædbørnene lå i "Vagga me gjænje". Første gang moderen var i kirke efter fødselen var hun "kirkegangskone". Præsten tog imod hende i våbenhuset (bornh: våvnhuzed), hvor han hilste på hende og ønskede tillykke.
Hjemme fulgte barselsgildet, stor fest sammen med familie og naboer.
I skolen fik [man] udleveret offersedler, en blå og en hvid seddel. Præsten skulle have den hvide og degnen den blå. Offer blev erlagt påskedag. Præstens blev lagt på alteret, degnens i degnestolen. Man gik i gåsegang op igennem kirken forbi alteret og bagom og ned forbi degnestolen. Degnen fik mindre end præsten.
Skolebørnene bragte ikke alene sedlerne med hjem, men måtte også gå til naboer, som ikke havde børn i skolen, med sedler.

Frede Kjøller affoto af K. Thorsens tegning af den gamle Østermarie Kirke. bornholmskebilleder.dk
Rikard Kofoed, tidligere Sjælegård, fortalte 21. november 1957 om træsko, s. 26

Børnene brugte altid træsko, når de gik i skole. På Sjælegaard fik man træskoene fra en træskomager i Ypnasted, han hed Frederik Monsen (Mogensen) og lavede træsko af elletræ.
Hos lærer Skovmand gik man også med træsko inde i skolen.









Foto Frede Kjøller, I Ypnasted. bornholmskebilleder.dk
Rikard Kofoed, tidligere Sjælegård, fortalte 21. november 1957 om Øfrøl og lidt om den almindelige kostplan. s. 27-28

"Øfrøl" (begravelsesgilde) varede i to dage, det var nærmest æde- og drikkegilde, store, stegte  gæs, stege osv., vin osv. osv.
1. dag var børnene ikke med. Der var megen snak. 2. dag kom mere [flere] til middag [og så] fik ungerne også og tog så hver til sit.
Til den almindelige kostplan hørte om morgenen "sil å søva". Hos Peter Blem, Værmelandsgaard, fik de en skive med fedt (store skiver af hjemmebagt lispundsbrød), hvad de mere spiste måtte de tage uden påsmurt. Midt på formiddagen fik man "tisbi" (kl. 10) (ti's bid), det var smørrebrød og en snaps, men ikke kaffe. Efter middagsmaden fulgte lidt senere eftermiddagskaffe (kaffe med et stykke sukker).


Foto Frede Kjøller, Højlyngen i sne. bornholmskebilleder.dk
Rikard Kofoed, tidligere Sjælegård, fortalte 21. november 1957 om "Lysstøbning", s. 28-30

"Bræder tal" (smeltet talg - som regel fåretalg) kom i en fjerding. Lys støbtes kun een gang om året altid om vinteren. Der anvendtes en stige, som lå på et par skrikke. Snorene til lysene lavede man selv af sjætteaffald [fra fremstilling af hør] (på St. Risegaard) på Sjælegård brugtes bomuldssnor.
Snorene dyppedes i fjerdingen og hængtes på stigen. Dypningen fortsatte til lysene havde den ønskede tykkelse (som en mandfolkefinger) og af en længde som et almindeligt stearinlys.
Tranlamper havde man også, men de lyste ikke så godt. De hjemmelavede lys var bedre - de anvendtes da også bl.a. ved gilderne.
Rikard Kofoed har en sukkertang af sølv, som har tilhørt den sidste landsdommer Anker Anthony Müller (Vallensgaard). Han var bedstefar til Kofoeds bedstemoder.
Rikard Kofoed, tidligere Sjælegaard.

Tegning af Frede Kjøller i  optegnelsesbogen.
Alfred Nielsen, fortalte 2. december 1955 om tømmergilde og marredne heste, og i 1956 mindedes Karl Munch skrædderens ord
s. 31:

"Så længe jeg kan huske, var det almindeligt at holde tømmergilde og hejse en krans, når tømmeret var rejst på et hus.
Hestene kunne være "mâredne" - nemlig når man om morgenen kom og fandt dem svedige og med manken indfiltret og strittende."
Alfred Nielsen, født i Dalslunde. 21. 12. 1955.

"Dé vâ snart kløpt sâ skrædderinj - hanj kløpte røven å enj lus".
Klemensker. Karl Munch 1956.




Foto Frede Kjøller, Østermarie,  Gyldensåen i sne. bornholmskebilleder.dk.

Bornholmske Folkeminder 2, s. 33 ff.

Jens Elleby fra Bøgely, (født 8. februar 1880) fortalte historier til Frede Kjøller 7. januar 1957

Jens Elleby er født på Brændesmark i Ibsker nær Østermarie grænsen (ved Brændesgaard), men huset er nu brudt ned. I 7-8 års alderen flyttede han med forældrene til Listed.
Listed Frihed var (1887) Listed Udmark (fra Listed til Grynebækken). Her gik alle Listedborgernes køer, de blev vogtet af en "vovtehorra", som fik 2 øre pr ko - havde han 10 køer blev det altså 20 øre. Men de var 2 drenge om det, for hveranden dag skulle de i skole, så det skulle altså ikke være drenge, der gik i skole samme dag. Foruden de 2 øre fik drengene kosten når de vogtede, dog ikke hos den samme, men de gik på omgang.
Efter gammel beregning gik strandretten til daglig vande.



Foto Frede Kjøller, Listed. bornholmskebilleder.dk
Jens Elleby, "Bøgely", 21. januar 1958 om bygningernes vedligeholdelse

Gårdenes og ejendommenes kalkning påbegyndtes efter såningen og skulle være færdig til pinse. Først skulle væggene spækkes, for der var kommet mange huller i løbet af vinteren. Til spækningen anvendtes ler og grus - tørt ler blev slået itu så det blev fint, man tog hertil de gamle lervægge, som var faldet ned om vinteren.







Foto Frede Kjøller, gammelt hus i Rutsker. bornholmskebilleder.dk
Jens Elleby, "Bøgely", januar 1958 om vedligeholdelse af logulvet

Inden høst skulle også tærskeloen gøres i orden, den skulle jævnlig udbedres - et ca. 4 tommer tykt lag ler, som man hentede i mergelgraven, blev lagt i logulvet og jævnet ud, hvorefter der blev pøset vand over, så det blev en pløre, bunden skule jo også blødes op, så det kunne binde sammen. Leret blev derefter jævnet ud med en lette eller pæl, så det kom til at ligge jævnt og lige højt. Så lå det nogle dage til vandet var løbet ned og derefter anvendtes "enj golslætta". Af dem havde man to-tre stykker på Brændesgaard, det var et redskab, der lignede en tærskel, men med et krumt skaft, den var ca. 1 alen i længden, ca. 2 tommer tyk og ca. ½ alen bred. Skæftet var på længde med et skovleskaft.
Med "golslættan" bankede man nu leret til det udgjorde en ganske jævn og glat flade. Så fik det lov at ligge til det blev passende tørt, hvorefter det igen blev tilpas fugtet, så slog man løs igen. Sådan fik gulvet nogle gange og arbejdet kunne strække sig over et par måneders tid. Det udførtes om foråret og forsommeren inden høst, til den tid skulle det jo være færdigt. Men det var et drøjt arbejde at stå med "golslættan". Der skulle voksne karle til det og der var gerne to med hver sin golslætta. De begyndte så fra hver sit hjørne som vist på tegningen og tog hver sin halvdel af gulvet.


Tegninger fra optegnelsesbog 2, side 36 og 38.
Jens Elleby, "Bøgely", januar 1958 om ler over staldloftet og lersten

Ler over staldloftet var ikke ualmindeligt; det havde de på Brændesgaard, men det var et stort arbejde at lægge det. Der blev først lagt rafter oven på bjælkerne, så tæt som muligt man kunne få dem til at ligge, og der ovenpå blev der lagt ler.
De store, hjemmelavede lersten, der var betydelig større end de brændte sten som nu anvendes - vel ca. dobbelt så store - kaldtes "stroksten".

Et sådant logulv, som her er beskrevet, kunne være meget glat og jævnt og et dejligt gulv i det hele taget.




Foto Frede Kjøller, fra Randkløve, Østermarie
Jens Elleby, "Bøgely", januar 1958 om gulve

I Ellebys barndomshjem var det to stuer foruden "sâling". På sâling var der lergulv, men i de andre stuer var der bræddegulv med sand på. Disse bræddegulve blev aldrig ferniseret, men skuret en gang om ugen, hvorefter der kom rent sand på igen. Man gik i stuen med trætøfler.

På Brændesgaard var der sand på gulvet i folkestuen. I de andre "de bedste" stuer var der malede gulve (gråmalede), kun i havestuen på Brændesgaard var der hvidt gulv, altså skuret gulv uden sand.






Foto Frede Kjøller, Listed. bornholmskebilleder.dk
Jens Elleby, "Bøgely", januar 1958 om cykler!

Jens Elleby fik sin første cykel i 1896 - han var da mejerist på A/M Vaddam. De to andre mejerister og bestyreren havde også cykel. Ellers var der i sognet ikke andre end Paradisgaardsmanden og en pige, som tjente på Vajlagaard - hun kaldtes i folkemunde "Hvor Marie" - der havde cykler.







Foto Frede Kjøller, Østermarie. Ukendt ejendom et sted på Bornholm. Bemærk at fotografen selv er kommet med på billedet. Bornholmskebilleder.dk
Jens Elleby, "Bøgely", januar 1958 om vask s. 41

Om aftenen kogtes tøjet i murgryden og dagen efter stod man tidligt op for at vaske. Efter "broning" og vask blev tøjet lagt i en balje og båret ud til dammen, hvor det blev skyllet og lagt sammen. Man lagde det på en sten(halvt så stor som en bordplade og rund) og så blev det banket ud med en tærskel. Når det var skyllet og banket, blev det båret ind og skyllet igen og blånet. Bankestenen lå lige i vandkanten. Man bankede for at få luden af.
På Brændesmark tog man om sommeren til havet for at skylle.
Af vaskemidler brugtes grøn sæbe og soda. Andre midler kendte man ikke, men i tidligere tid var det ikke så ualmindeligt, at man på gårdene lavede sæbe selv, om det kunne Elleby berette fra Naskegaard (Ibsker).


Foto Frede Kjøller. Snevejrsstemning ved en mose i Klemensker.  bornholmskebilleder.dk
Jens Elleby, "Bøgely", januar 1958 om "evia" (tang) s. 43

Om anvendelsen af "evia". Evia anvendtes i stor udstrækning til gødning. På Munkegaard (Ibsker) blandedes gødningen med et lag "møg" og et lag "evia" og så kørtes det ud. På Brændesgaard hentede man hvert år godt en halv snes læs, som blev lagt på roedyngerne. Til gødningsbrug måtte man tage i betragtning, at evian havde svært ved at rådne, derfor var der gårde, som på stranden samlede store mængder af evia, der anbragtes i dynger, så højt oppe på stranden, at søen ikke kunne nå dem. Vasegaard og Stensgaard havde i Ellebys barndomstid sådanne store dynger af evia liggende på stranden, for at fremme forrådnelsen; dyngerne lå der hele vinteren igennem. Om sommeren kørtes gødningen på brakmarken (som lå til vintersæd). Det var som regel altid brakmarken der gødedes.



Foto Frede Kjøller, Dueodde.
S 45. Jens Elleby, Bøgely, om Stroksten.
s. 48. Jens Elleby, Bøgely, om Klinede vægge.
s. 50. Jens Elleby, Bøgely, om Skurede gulve.
s. 53. Jens Elleby, Bøgely, om Trætøfler.
s. 53, Jens Elleby, Bøgely, om Lokummer.

Bornholmske Folkeminder 2, s. 54 ff.

Jens Elleby, "Bøgely", februar 1958 om Ildstedet s. 54-56

Kakkelovnen var en bilægger (i Ellebys barndomshjem havde de to - paa Brændesgaard een i folkestuen). Man havde åben skorsten, den var faktisk en del af køkkenet, og fra denne åbne skorsten fyredes ind i bilæggeren, som bestod af tre jernplader samt en jernplade under og en jernplade over. Den blev båret af to ben - forenden blev jo båret af væggen. Til den åbne skorsten stod også "ûvning" og brødene sattes ind fra skorstenen, desuden stod murgryden op til skorstenen og fik indfyring herfra.
I skorstenen stod "ilarinj" (komfur), et fyrsted bygget op af stroksten (rå lersten). Over "ilarinj" hængte gryden i en krog (der var hank på gryden). En jernstang var gjort fast i skorstenen, heri hængte krogen, som var lavet, så den kunne hejses op eller ned efter behag.
I bilæggeren kunne fyres med store "kløsa", favnebrænde om det skulle være (derfor blev brændet heller ikke hugget småt) eller tørv (torraknajla).

Frede Kjøller, Bornholmske Folkeminder II s. 55.
s. 56. Jens Elleby, Bøgely, om harver.
s. 57. Jens Elleby, Bøgely, om vask.
s. 58. Jens Elleby, Bøgely, om hestenavne.
s. 58, Jens Elleby, Bøgely, om smørkærning.
s. 59. Jens Elleby, Bøgely, ostefremstilling.
s. 59. Jens Elleby, Bøgely, sommer- og fiskerlov.
s. 60. Jens Elleby, Bøgely, om konavne og dyrlæger.
s. 60. Jens Elleby, Bøgely, Særling Per Ost sang for herskabet
s. 61. Jens Elleby, Bøgely, Særling Nystrøm
s. 61. Jens Elleby, Bøgely, fårene - og ishuset
s. 62. Jens Elleby, Bøgely, høns og bier
Jens Elleby, "Bøgely", februar 1958 om ildebrand s. 63-65

Sandemanden på Brændesgaard skulle møde, når der var ildebrand. Det var altid en sørgelig historie med ildebrand, for der var ikke meget at stille op - det brændte gerne det hele. Chr. Hansens far (Gyldenshjem) boede på Brændesmark. Han havde en lille håndtærskemaskine (med mangel [mångel, se HER] for, den blev trukket med håndkraft ligesom en hakkelsesmaskine), som han tog ud og tærskede for småfolk med. Hans hus brændte ned da Elleby var i konfirmationsalderen.
Men naboerne hjalp gerne til, når et hus skulle bygges op - gratis kørsel, og brandfogden havde myndighed til at tilsige folk til pligtoprydning, og så blev hele stælen renset ved fælles hjælp.





Foto Frede Kjøller, ejendom i Østermarie. bornholmskebilleder.dk
s. 65-66. Jens Elleby, Bøgely, ler m.m. opfølgning
s. 66-67. Jens Elleby, Bøgely, kørsel
Jens Elleby, "Bøgely", februar 1958, barndomshjemmet, s. 68-70
Jens Ellebys barndomshjem var et vinkelhus med "lillestue", dagligstue, storstue og sal samt køkken - en smule plads udenfor skorstenen. Man kom ind [i hjørnet, hvor de to længer stødte sammen]. Fra køkkenet var der en dør ind til loen. I dagligstuen stod bord og stole af træ samt bilæggeren og "klokkan" (en bornholmer). Om vinteren stod desuden væven der, og så var der faktisk ikke plads til stort mere. Over bilæggeren hængte en fjæl (loftsfjæl) under bjælken. Den var et par alen lang og gik fra væggen ud mod stuen. Her opbevaredes sukker, peber, salt og andre ting, som skulle opbevares tørt. (jvnf. vægskab på Hyldelyst [en ældre oplysning]). Der var ikke slagbænk i stuen, men derimod eet sengested (alkove - men dette udtryk brugtes ikke) med halm og sengeklæder. Om dagen var et forhæng trukket for. I storstuen stod et pænere bord og stole samt chatol og klædeskab. På salen, som i modsætning til de andre stuer, spændte over hele husets bredde og hvor der var lergulv - hvad der ikke var i de andre stuer - stod to himmelsenge. Her lå bedstefar og børnene - i alt fald om sommeren. Far og mor lå i alkonen i dagligstuen.
Foto Frede Kjøller, landejendom i Saltuna, bornholmskebilleder.dk
s. 70-245. Jens Elleby, Bøgely, med unikke beretninger om folkelivet på Østbornholm i sidste del af 1800-tallet. Det er en beretning jeg ganske sikkert ofte vil vende tilbage til.
Jens Elleby, "Bøgely", februar 1960, Julegaver, s. 127-128

Julegaver kendtes ikke i Ellebys barndomshjem. Og heller ikke i andre almuehjem. Men skikken var dog ved at komme frem, således fik mandfolkene på Brændesgård et pund tobak hver og kvinderne en lille krave eller lignende. Overflod af juleknas som nu, kendte man heller ikke, men på gården bagtes dog småkager (jødekager), for frøknerne havde været i herskabshuse og lært det der. Ellers fik man ikke sådanne lækkerier og kunne heller ikke købe småkager, som vi nu kalder dem, i butikkerne. Derimod kunne man købe kiks i den runde form, som vi stadig har, og de kendtes så længe Elleby husker.




Foto Frede Kjøller, Østermarie. Snevejr - fotograferet ved kirkegårdsdiget i Østermarie. bornholmskebilleder.dk.
Jens Elleby, "Bøgely", februar 1960, Julekort og juletræ, s. 128-129

Julekort og julehilsner kendte man ikke i Ellebys barndomshjem. Julekort blev først almindeligt noget senere.
Foden til juletræet var lavet som et kors og almindeligt huggehusarbejde - eller også blev træet sat i en spande med grus i. Hullet i foden blev lavet med et stemmejern (eller huggejern, som det kaldtes i daglig tale) eller med et bor. Stemmejernet var et af de mest anvendte huggehusredskaber. Boret havde håndsving af træ og i det hele taget var værktøjet, bortset fra selve jernet, hjemmelavet.




Foto Frede Kjøller. Østermarie Kirke og hovedgaden en snevejrsdag. bornholmskebilleder.dk.
Jens Elleby, "Bøgely", 1878-1967, fortalte februar 1960 om juletræ og julekurve, s. 129-131

Julekurvene var af den sædvanlige korstype; man klippede dem naturligvis selv og det gjorde de voksne, for børnene måtte ikke se det. . De samme kurve gik i øvrigt igen år efter år - man passede jo på sagerne i den tid. Julelysene købte man. Pyntningen af træet hjalp børnene til med efter tid og lejlighed.
Pebernødder bagte man selv og det var de eneste småkager, folk i almindelighed selv bagte til jul; det skete en uges tid før jul, og det hørte med til de almindelige juleforberedelser. En klump dej blev rullet ud i en pølse, skåret i stykker [og vel rullet til små kugler], der blev sat på en plade, som blev sat i bilæggerovnen, hvor man også kunne bage, der var plads foroven, så en plade kunne sættes ind. Her bagtes også hvedebrød, når man skulle bruge et sådant.

Foto Frede Kjøller, Østermarie. Østermarie Kirke i sne. bornholmskebilleder.dk
Jens Elleby, "Bøgely", døde 20. november 1967, s. 245-246

Den 20. november 1967 døde Jens Elleby, 87 år gammel - født 1878 - efter et kun kort sygeleje i sit hjem Bøgelund (før Bøgely) i Præstegaden. Endnu for en måneds tid siden så jeg ham hente sin avis hos naboen - han var fuldkommen åndsfrisk til det sidste. Han blev begravet fra Østermarie Kirke d. 25. november. Pastor F.V. Jensen stod for tjenesten, der var god tilslutning fra naboer og familie og bagefter drak deltagerne kaffe på hotellet.







Foto Frede Kjøller, Østermarie Kirkegård. bornholmskebilleder.dk.
Frede Kjøller fortæller 25. maj 1984 om "Egila-æjijn" s. 246-247.

"Egila-æjijn" (Egla-æjijn). Afdøde førstelærer Chr. P. Riis fortalte mig omkring 1950 om Egila-æjijn, et stort, gammelt egetræ i nærheden af Ravnsgård og hvori Egil Ragnarsen skulle være blevet hængt efter Knud den Helliges rettergangsforrettelse på Bornholm.
Nu er dette så længe siden, at dette træ (altså det oprindelige) næppe har eksisteret i nyere tid, da det jo allerede har været stort dengang (Se Karl M. Kofoeds berette om "Egil Ragnarsen i "Bornholmske Sagn og Sagaer", 1928).
Desværre har jeg ikke fået noteret enkeltheder ned om lærer Riis's berettelse af sagnet, der jo også med hensyn til navnet i overleveringerne kan have forvekslingsmuligheder med "Negla-æjijn" ved Kofoedgård - et træ som jo heller ikke er så gammelt.


Foto Frede Kjøller, hus i Maglegårdsskoven. bornholmnskebillede.dk.

Bornholmske Folkeminder 2, s. 248-252

Frede Kjøller fortæller om Østermarie By, 29. maj 1984. 1.
Lidt af Østermarie bys tilblivelseshistorie.
I april 1890 var der kun få huse i Østermarie by. Og de huse eller ejendomme der var, rummes i den gamle byremse: "Fovlana sjunger i bøjeskovijn, så de runger i Hammers hus".
"Fovlana" er høker C.F. Fuglsang, der først i 1880'erne opførte den ejendom, hvori senere blikkenslager, August Jensen, havde forretning. Fuglsang var høker og drev en slags filial af konsul Mogens Smidt i Svaneke.
Runge hed han, der boede hvor senere købmand Andreas Jensen og nu købmand Andersen bor. "Bøgeskoven" er Johan Bøgeskov, der ledede højskolen i Østermarie fra 1879 og nogle år frem.
Det sidste hus i remsen er Hammers hus - det var beboet af ringer og graver Peder Pedersen Hammer. Det var i mange år beboet af efterkommere, men er nu gået ud af familiens eje. Byremsen kan tidsfæstes til omkring 1880'erne, og på det tidspunkt var der ikke flere huse på stedet, men det skulle der snart komme.
Foto Frede Kjøller, Østermarie By o. 1950. bornholmskebilleder.dk
Læg mærke til Østermarie Station til venstre, billedet er taget få år inden banen blev nedlagt i 1953.
Frede Kjøller fortæller om Østermarie By, 29. maj 1984. 2.

Det næste hus blev bygget af en skomager, der hed Magnus Jensen. Her boede senere Chr. Hansen, der kom fra Krusegård, og stedet ejes nu af hans datter. Men Magnus Jensen havde haft postindleveringssted, det havde han overtaget efter høker Jespersen, der havde høkerforretning, hvor nu "Kornvang" øst for kirken ligger.
Derefter byggede karetmager Theodor Jensen i 1894 sit karetmagerværksted, der var udstyret med mekaniske maskiner, som man ellers ikke så andre steder. Den snilde mekaniker konstruerede dem selv.

Foto Frede Kjøller, Østermarie By o. 1950. bornholmskebilleder.dk
Frede Kjøller fortæller om Østermarie By, 29. maj 1984. 3.

Og nu kommer vi til den mand, der med størst ret kan kaldes grundlæggeren af Østermarie by, Peter Mortensen. Han byggede i 1891 ejendommen, der nu kaldes "Ågårdshus". Derefter byggede han "Kirkekilde", som han solgte til slagter Smidt. Og derefter byggede han "Villa Godthåb", hvor senere kirkeværgen Emil Hansen boede.
"Villa Godthåb" fik navn efter brevsamlingsstedet, dette hed "Godthåb" og afstemplingen af breve i denne tid skete med det navn.
Med opførelsen af "Villa Godthåb" er vi sidst i halvfemserne [1890'erne]. I 1903 bygger P. Mortensen Østermarie Hotel - og fra nu af bygges der hus efter hus i byen. Byen vokser til! FK.
Skrevet til "Hjemmefronten" beboeravis for Østermarie Plejehjem d. 29. maj 1984.
Foto Frede Kjøller, o. 1950 (?). Østermarie med mølle. bornholmskebilleder.dk. Det er Kirkemøllen, tidligere Glappemølle, man ser inden den blev revet ned i 1950.
Frede Kjøller fortæller om en brøddegrav, 13. august 1984, s. 253

Ved Risegård i Aaker NO for gården op til Risebækken ligger en smuk brøddegrav, sat af sandsten (Nexø Sandsten?)

Frede Kjøller skrev i 1988 (til Jul på Bornholm) om brødegravene på Bprnholm: I en indledende vignet kan man læse: "I gamle årgange af jul på Bornholm er der artikler om behandlingen af den høstede hør. Overlærer Frede Kjøller, Østermarie, føl-ger dem op i denne artikel, der fortæller om mødet med nogle af de gamle brøddegrave, der var en forudsætning for at få skilt de værdifulde taver fra selve hørplanten.

Læs artiklen HER.



Foto Frede Kjøller, Østermarie. En hørmark. bornholmskebilleder.dk.
Frede Kjøller fortæller om cykelforretninger, 8. august 1984, s. 253-254

Bendtsens cykleforretning. Kaare Riis, der nu ejer "Sæbehuset", nu Godthåbsvej 27, viste mig i dag en stor overskrift fra det tilhørende udhus, noget falmet men dog tydelig. Der står "Cykleforretning".
I Bornholms Vejviser for 1925 opgives J. Bendtsen som cyklehandler i Godthaab - som lejer, han bebor altså ikke stedet. I 1933 hedder cyklemagerne J. Bidstrup, han boede i Madsegade (4ar)
I Bornholms Vejviser for 1910 er opført to cyklereparatører i Østermarie, som der kaldes Godthaab, nemlig Bendtsen og J. Bidstrup.
I 1919 var Bendtsen cyklemager i Østermarie (Se "Klippeøen" nr. 8-9, 1984).

[Jeg tror ikke bladene er digitaliseret. Mere om Klippeøen HER.]












Foto Frede Kjøller, Østermarie. Godthåbsvej. bornholmskebilleder.dk.
s. 255-257 Løvgrens historier.
Frede Kjøller om lærernes status, 6. november 1984, s. 257-258.

Kommunelærer og førstelærer.
Man havde ofte følelsen af, at det var lidt finere at være kommunelærer ved en byskole end at være lærer ved en landsbyskole. Det blev aldrig sagt, men det ligesom lå i luften.
Aarsagen var vel den, at man mente, at købstadsbørnene fik en bedre undervisning, fordi de gik i skole hver dag, og fordi lærerne var lidt mere "specialiserede".
Men at dette holdt op efterhånden, som skoleloven af 1937 blev bragt ud i livet, og man fik centralskoler og hverdagsundervisning på landet.





Foto Frede Kjøller, 4. klasse, Østermarie Skole (?) 1947. bornholmskebilleder.dk
Frede Kjøller på bornholmsk, 10. januar 1985, s. 258-259.

Dejn tjærlihedijn -
De e lisom, når ejn pissar i bojsarna, fost e'd majed varmt, å så blir e'd kâlt bâgætte -

Sagt af Jørgen Munch (tømmermester) Skrehalle, Østermarie, under samtale om et par, der var gået fra hinanden.







Foto Frede Kjøller, blomstrende kirsebær i Klemensker. Bornholmskebilleder.dk
s. 259-261 - Kjærlighedssmedenj
s. 262-268, blanke

Sømandsmissionær Jens Peter Hansen, Bølshavn, s. 269-300

Frede Kjøller om J.P. Hansen i Bølshavn, s. 269

Jens Peter Hansen, forhenværende sømandsmissionær, Bølshavn, født i Østermarie Sogn 22. oktober 1859, som søn af indsidder Jørgen Peter Hansen og hustru Margrethe Kirstine Jensen og gift med Mathea Christine Hansen, død 26. juni 1945, begr. Østermarie Kirkegaard 30. juni.

Han boede i "Bedehus" i Bølshavn og gjorde sig bemærket ved at male skriftsteder og bibelord på sit hus og andre steder, bl.a. i klipperne.
Han efterlod sig en del blyantskrevne manuskripter, som jeg her gengiver en del af i afskrift. Bogstaveringen er helt korrekt, men han anvendte overhovedet ikke store bogstaver.



Foto Frede Kjøller, ukendt ejendom i Bølshavn. (Ikke Bedehus)bornholmskebilleder.dk
Frede Kjøller om J.P. Hansen i Bølshavn, s. 270-297
Afskrifter. De følgende små skrifter er forfattede og skrevet af missionær J.P. Hansen, Bedehuset, Bølshavn.
I. Bølshavns første martyr for Kristus. Dette er en sandfærdig og virkelig oplevelse såvel som en skildring af den hellige krig, som brød løs 1926, da det så ud som djævlen havde samlet hele sin hær imod den almægtige Jehova som dog sad i himlen og lo og sendte os spørgsmålet: hvorfor fnyse hedningene?
[Således fortsættes til side 296, hvor Frede Kjøller citerer Bølshavnbogen manuskript af Chr. Kragh (tidligere stationsforstander)]:
I Bølshavn standser vi udenfor et ejendommeligt hus med skriftsteder på væggen affattet på forskellige tungemål. Vi aner noget usædvanligt, drejer af og banker på. En krumbøjet skikkelse med snehvidt, langt, profetisk skæg tager imod os og byder os indenfor, hvor vi snart kommer i snak. Det viser sig, at beboerne er næsten bedst kendt i udlandet, Frankrig, Belgien, England, Amerika osv. de fortæller at de tidligere ofte fik gæster, og at de har været i både danske og udenlandske billedblade.
Foto Frede Kjøller, klipper ved Bølshavn. bornholmskebilleder.dk
Frede Kjøller om J.P. Hansen i Bølshavn, s. 297-300

Jens Hansen, Bølshavn, død. "Jens Hansen, denne ejendommelige menneskeskikkelse, der var kendt af enhver bornholmer og hundredtusinder af turister, er død, 86 år gammel. Jens Hansen blev særlig kendt, da han indrettede sit "Bedehus" i Bølshavn ved alfarvej og dekorerede det ude som inde med masser af skriftsteder. Fra hele landet kom folk ind, når de drog forbi og blev altid modtaget med en hjertelig elskværdighed af Jens Hansen og hans kone. Selv lignede Jens Hansen med sine milde træk og sit lange, hvide skæg en profet fra den gamle pagt. Jens Hansen har tilbragt mange år af sit liv til søs. Som ganske ung kom han ud med et sejlskib og sinen kløvede han alverdens have med skibe og alverdens nationer. Efter at være blevet gift hjemme i Bølshavn slog Jens Hansen og hans hustru sig ned i Hull i England og flyttede senere til Hamburg. Derfra gik turen efter nogle år senere til England, så til Frankrig, og da den første verdenskrig rasede over Europa, boede ægteparret i Antwerpen. For en snes år siden vendte ægteparret hjem til Bølshavn, hvor de indrettede deres Bedehus. Medens de havde været i Antwerpen, havde de drevet et kristeligt sømandshjem, og det var den kristne ånd fra dette hjem, de tog med sig ind i "Bedehuset". Helt op til den sidste tid var Jens Hansens helbred godt - hærdet af de mange år på søen. Mange, mange mennesker vil med sorg modtage budskabet om denne ejendommelige, hjertevindende personligheds død". (Nekrolog i Bornholms Tidende).



Foto Frede Kjøller, klippeparti ved Bølshavn. bornholmskebilleder.dk

Stationsforstander Chr. Kraghs samlinger, manuskript om Bølshavn. S. 300-458

Tidligere stationsforstander C.V.G. Kragh døde sidst i januar 1965 93 år gammel. Han havde været stationsforstander i Hjørring og i Sønderjylland. Han boede som pensionist i Maglehus i Bølshavn indtil 1959. (Meddelt af Frede Kjøller s. 450).
Chr. Kragh om Bølshavns historie, s. 300-301

Frede Kjøller har afskrevet et (forsvundet?) manuskript af tidligere stationsforstander Chr. Kraghs, 1871-1965, historier om Bølshavn.

Kragh boede en årrække på Maglehus og interesserede sig meget for især Bornholms tidlige historie. Han fik udgivet forskellige skrifter i Bornholms Historiske Samfund og Jul på Bornholm, bl.a. i sidstnævnte en historie om Maglegaard og Maglehus (1956, s.38-40).

Frede Kjøller skriver: M.h.t. Bølshavn henvises her til Chr. Kraghs (forhenværende stationsforstander) manuskript: Bølshavnbogen. Af manuskriptet anføres her:

1. Afskrift af Fr. d. 7. arvefæstebrev til beboerne i Bølshavn til fælles afbenyttelse en uopdyrket lod af Statens udmarksjorder i Østermarie sogn, de på lodden værende batterier, skanser og veje til disse forbeholdes. Kort fra 1858 medfulgte skødet og er gengivet i "Bølshavnbogen". Arvefæstebrevet er udsendt 8.de december 1858.
2. Vedtægter for Bølshavn Frihed (Udmarken). [de to arkivalier er ikke afskrevet af Frede Kjøller].

[Mig bekendt er de eneste arkivalier af Kragh på Bornholm i Øarkivet tre bøger med håndskrevne genealogiske optegnelser, se HER ]




Foto Frede Kjøller, Piletræer i Østermarie. bornholmskebilleder.dk
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), s. 301-303

3. Bølshavn (Af Chr. Kragh) ... navnet "havn",,, der synes enestående på Bornholm* (*Stavns havn syd for Snogebæk og Frennehavn) og ganske sikkert skyldes kystens betydning her for sejlads i oldtid og vikingetid, prætenderer ikke noget væsentligt i nutiden udover et mindre fiskeri. Den smukke lille havn, anlagt 1906, er kun egnet for mindre både og samler forøvrigt i sommertiden egnens ungdom, der her fører et muntert friluftsliv med havnen som badebassin, idet kysten mangler egentlig sandstrand. Bølshavn har reelt 35 husstande. Et ikke ringe antal huse, der ejes af sommergæster ovrefra, står ubenyttede om vinteren, men tilses af fastboende folk. Lejet har et laug, "Bølshavn Frihed", hvis bestyrelses-formand for tiden er fisker og avlsbruger Jens Holm, valgt i 1942 for 3 år.
Indad mod landet hæver terrænet sig til indtil 166 fod ved Lerkulehøj, en sløjfet kæmpehøj, og de frugtbare, ret højtliggende agre tilhører gårdene: Krogegaard (6. vgd.), Offergaard (28 slg.), Lauegaard (22. slg) og Bækkegaard (26. slg.), men også nogle avlsbrugere i Bølshavn har jord frakøbt gårdene på denne vejens søndre side.

Foto Frede Kjøller, klipper ved Bølshavn. bornholmskebilleder.dk
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), s. 303-306

4. Navnets afledning. "Bøl" er som regel sidste led i et bebyggelsesnavn og da oftest knyttet til et personnavn. Denne regel gælder dog kun, når talen er om en virkelig landsby, ikke om en enkelt gård og dens tilblivelse. Her har aldrig været nogen landsby, men uden al tvivl et enkelt bo (gård). Bøl kommer af bol, et jordareal (gårds) stort nok til en mand og hans families underhold, vist oftest overladt ham som vederlag for røgtelsen af et betroet hverv (f.eks kystvagt, havnpasser eller vogtere af en helligdom, gode (præst) ved et gudehov eller den der forestår ofringer. 
(....)
Det ældste man har om navnet stammer fra en omkring midten af 1500'erne (altså på lybækkertiden), da der tales om "Bødelsgaden" med "Bødelshavn" .... Stednavneudvalget, som der har været udvekslet meninger med, holder imidlertid standhaftigt på, at navnet kommer af ordet bøddel ... [Jvnf. stednavneregistret s. 363 - som ikke giver en overbevisende forklaring på navnet "Bølshavn]










Foto Frede Kjøller, Træer med rimfrost i Rutsker. bornholmskebilleder.dk
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), s. 307-308

Der har mellem gården [Offergaard] og Bølshavn ligget en såkaldt "Stokkekilde", dvs. offerkilde, som der uden al tvivl er valfartet til, men gårdens navn forstås at skulle afledes af personnavnet Offe. Ejeren hed i 1599 Peder Offesen [Jvnf. stednavneregistret s. 354] og ikke af offer, men man skal ikke forsværge, at ikke det omvendte er tilfældet. Forresten blev gården en tidlang kaldt "Stakkelegaard", et ynksomt [ynkeligt] navn, man forgæves ville søge magen til i hele riget, men som også nok skyldes dens forfaldne udseende før branden. Nu fremtræder den som meget pyntelig.
[28. Offergård - tidligere "Offegård", "Stakkelegård"] En skribent har villet gøre Stakkelegaard til en fordrejning af Stokkildegaard, men dette sidste navn menes ikke at have været anvendt officielt.


Foto Frede Kjøller, Gyldensåen i Østermarie. bornholmskebilleder.dk.
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), med fabuleringer over Helligkvinde, s. 316-317

Til Bølshavn medregnes også "Helligkvinde". Om dette kendte oldtidsminde fortælles flere sagn, men nogen sikker, historisk overlevering haves ikke. Den ovale stensætning minder noget om en skibssætning, men må nærmest henregnes til en såkaldt stenkreds, formentlig en søfarers grav, der nu er forstyrret. Bautastenene (den ene væltet) rejste så nær havet turde føres tilbage til en kamp, der i oldtiden har stået her mellem indtrængende fjender fra Gyldensåvejen og befolkningen, der altid tappert slog voldsmænds hænder på dør. Oldtidsmindet er - vist ikke uden grund - sat i forbindelse med den nærmestliggende gård, Gyldensgård. Er dennes ejer og hans huskarle mødt først ved stranden og har ofret sig før landfolket nåede frem?


Foto Frede Kjøller, Gyldensåen, Østermarie. bornholmskebilleder.dk
Hellig Kvinde ved Listed, foto vist Valdemar Myhre. BM. Frede Kjøller har også foreviget Hellig Kvinde, se fx Jul på Bornholm 1970, s. 10, HER.
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), med fabuleringer over Helligkvinde, s. 317-319

Stedet har i oldtiden været helligdom for folket, men Helligkvinde navnet (stenen set nær ved fra siden, kan godt have en svag lighed med en kvindelig skikkelse) kan meget vel stamme fra munketiden, hvor man ofte tog sig egnens hedenske helligdomme til indtægt for katolicismen og krøniker om kristelig oprindelse. Det er ofte set. Til dette stolte oldtidsminde, rejst nær alfarvej, har valfart også været sandsynlig. De vejfarende hilste i ærbødighed et sådant minde om forfædres dåd. Om Helligkvinde mellem Listed og Bølshavn (øst for Gyldensåens udløb) fortælles, at den sammen med ti mindre sten skal stå til minde for en kvinde af fornem byrd. Overleveringen fortælle desuden, at hun og hendes ti børn blev dræbt af manden, som var gode (præst) ved et gudehov. Går man i skumringen forbi stenene, bør man hilse dem med "Go Avtan, hellia kvinja me dina ti bælla" - da lyder hilsenen tungsindigt tilbage fra den ulykkelige kvinde i dybet under stenen. (K.M. Kofoed: Bornholmske Sagn).










Foto Frede Kjøller. Gyldensåen, Østermarie. bornholmskebilleder.dk
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), lidt om stedet, hvor Maglehus blev bygget (som aftægtsbolig for Maglegaard), og hvor Kragh boede, s. 351-352

Før Maglehus blev bygget var skråningen i vest en yndet kælkebakke vinterdage og dalen sommerdage en ideel festplads. En forfatter skriver [hvem angiver Kragh ikke] ... og så nåede vi frem til Bølshavn, til det sted, hvor i gamle dage dansen gik pinsedag om aftenen, efter at Hans Andreas hele eftermiddagen havde sejlet lystture langs kysten for 5 øre pro persona. Den gamle tradition med fest i Bølshavn pinsedag er vist nu forbi, ligesom dansepladsen optages af Maglehus.





Foto Frede Kjøller, Bølshavn. bornholmskebilleder.dk
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), her lidt om Bølshavns havn s. 353-356

Fiskerne havde i sin tid omdannet en naturlig rende ind til stranden til en lille havn ved udlægning af sten på begge sider. Molerne blev til dels ombygget i 1880'erne og opfyldt af stenfyldte tømmerkister. I 1905-06 og i 1914-15 ydede staten mindre beløb (omkring 1400 kroner) til udbedringsarbejder. Havnens areal er ca. 800 m2, den er beskyttet af to stenbolværker i N-S henved 50 og 70 m lange og af en 7 m lang mole i vinkel på østre bolværk. Dybden er ca. 1,5 m, men indløbet 2-3 m.
Et enkelt motorfartøj og en 3-4 mindre både er hjemmehørende her:
Chr. Holm, født 28.8.1866, søn af fisker og skipper Jens Holm, gift i 1894 med Ane Petersen. Fisker fra 1880, "Makrellen", 3,25 t, 3-4 hk.
Jens Chr. Holm, født 14.10.1906, fisker fra 1920. Tillige avlsbruger og frugtplantageejer. Fører af "Makrellen".
Poul Aage Jørgensen, fisker fra 1924, "Fremad" S.E. 72.
Marius Olsen, f. 2.7.1881, fisker sammen med Jens Holm.
Der har i forrige tider været bygget fartøjer i Bølshavn, sikkert også i vikingetiden. Her er et af de senere: "Kastor" af Bølshavn, ført af kaptajn Jens Holm 1858. Skibet havde stor og topsejl, fok og klyver samt 3-mands besætning og sejlede bl.a. på Skagen.
I gamle dage brugtes store, åbne sejlbåde "Eger", 5-6 mands besætning og halveger, 3-4 mands, til sildefiskeri. Almindelige både til laks og torsk. Man savnede dæksbåde, der først kom frem i 1860'erne.
Meddelt af fru kaptajn Holm, Pension Bølshavn.



Foto Frede Kjøller, Gyldensåen. bornholmskebilleder.dk
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), s. 357-359
Fru kaptajn Holm, Pension Bølshavn fortæller: "Bølshavn havde sidst i forrige århundrede 2-3 vragbåde. ligesom der var et stort sildefiskeri om efteråret, der var salteri (tilhørende konsul Smidt, Svaneke), hvor silden blev behandlet til eksport.
Dansen gik på sletten ved siden af Chr. Jørgensens hus neden for vejen.
Offergaard hed allerede Stakkelegaard for over 100 år siden, hvorfor navnet vel næppe kan hæftes på dens forfaldne udseende.
Nede ved skansen ved Gyldenså er en sten rejst over en hollandsk sømand.
Om flere vrag kan fortælles, således tallevraget her ved Maagefløj, hvor alle druknede, rugvraget osv.
Sikkert var her også to kvaseskippere samtidig, idet fru Johansens bedstefader var kvaseskipper, de sejlede på Frederikshavn.
Ligesom de gamle, karakteristiske skikkelser fortjente et kapitel - men hvor er fortælleren - til Jeppe Due og broder Jes, gamle Hans Mikal med snadden, lille Ane, store Jørn - kroen med krokone, Anton Raag. Peter Maansen, når han serverede sypen til sortepølsen.
Foto Frede Kjøller, et vandhul i klipperne. bornholmskebilleder.dk.
Chr. Kragh om Bølshavns historie (1940'erne), s. 357-361.
[Chr. Kragh fabulerer over Bølshavns middelalderhistorie - jeg kender ikke hans kilder. Chr. Kragh udgav nogle artikler i Bornholmske samlinger, 1942 og 1947)
Om stort fiskeri fra Bølshavn i middelalderens romantiske [den bemærkning satte Frede Kjøller spørgsmål ved] dage, hvor flere andre fiskerlejer her på østkysten oplevede fantastisk sildeeventyr, er intet sikkert overleveret, men givet er det, at helt har havnen ikke ligget stille hen i slige gullaschtider. Til de betydeligste pladser var knyttet katolske kapeller, sikkert opført af de fremmede, hvert år tilbagevendende handelsmænd. Rester af noget kapel i selve Bølshavn haves ikke, men man tør måske i den forbindelse regne med Sct. Margrethes Kapel* ved Maglegaard, der ganske vist blev bygget som huskapel af gårdens først kendte ejer, Tage Sparre, død 1460. Da reformationen ved år 1536 ændrede religionsformen, har kapellet sikkert tabt sin betydning for gården og sognekaldet i Østermarie har næppe fortsat messetjenesten der.
* Det er sandsynligt, at kapellet efter reformationen (1536) er lejet ud til tyske katolikker, der kom hertil i fiskekampagnen hvert år.
Foto Frede Kjøller. Gyldensåen, Østermarie. bornholmskebilleder.dk

Maglegaard, 5. og 15. vornedegård i Østermarie

Chr. Kraghs fortælling om Maglegaard i Østermarie Sogn. s. 379-382 Peder Oxe var en af gårdens tidligere ejere.

Peder Oxes enke, Mette Rosenkrantz, mageskiftede i 1578 de 31 bornholmske gårde til kongen mod Tordsø Gods i Skåne. Maglegaards adelsdage var for stedse forbi; den blev fra nu af en af kronens fæste - eller vornedegårde.
Sin næste store dag havde den, da den danske kommandant Mikael Eckstein d. 14. januar 1659 indsatte "Bornholms Befrier", Jens Pedersen Koefoed som kaptajn for østre og søndre herreders mandskab og på Kongens vegne overdrog ham Maglegaard som kaptajnsgård for sin livstid. Efter den gæve kaptajns død på Hoglegaard i 1691, bragte enken af hans andet ægteskab, den adeligt fødte Elisabeth Akeleye den til sin anden mand, Claus Kofoed, som beholdt den til 1740, da hendes dattersøn, fænrik Gabriel Larsen Kofoed, fik den i fæste, men købte den på den store auktion af kronens gods i 1744 for 1280 sletdaler.
Foto Frede Kjøller, Maglegaard i Østermarie. Fotograferet 1960, stilhører Sigrid Kjøller.
Chr. Kraghs fortælling om Maglegaard i Østermarie Sogn. s. 381-382

Efter en lang beretning om Peder Oxe, bl.a. en af Maglegaards tidligere ejere, skrev Kragh om gårdens nyere historie:

Længst ejedes gården af major Maglegaard, født 1787, nemlig fra 1810 til 1865 og derefter af hans enke til 1897, da hotelejer Thor Maglegaard Westh overtog den. Han var den sidste af slægten efter kapt. Jens Koefoed.
I 1911 solgte han den gamle gård til proprietær, konsulent Chr. Hjorth, der var ejer i 25 år. Hr. Hjorth lod bygge en kopi af Maglegaard i Bølshavn, "Maglehus" (ca. 2½ tdr. land. FK), men han døde på Maglegaard samme dag, han skulle have tilflyttet sin nye bolig.
Holger Marcher, der købte gården i 1936 holder de gamle traditioner i ære, den 9/3 1944 blev der født en søn Bent, på Maglegaard. Sidste gang en sådan begivenhed indtraf var i 1787, da majoren så lyset der.

Foto Frede Kjøller, landskab, Østermarie. Bornholmskebilleder.dk
Chr. Kraghs fortælling om Maglegaard i Østermarie Sogn. s. 382-383.
Maglegaard har naturligvis også sin kæmpehøj, en stor broncealdergravhøj, fredet, urørt, der ligger ca. 100 m. syd fdor gården umiddelbart ved alleen.
Magleskov har "Maglegrov". Det var en såkaldt "stenkreds". Løjtnant Jansen har i sin tid gravet der, men intet fundet.










Foto Frede Kjøller, landskab, Østermarie. træ, gård  Bornholms Museum.
Chr. Kraghs fortælling om Maglegaard i Østermarie Sogn. s. 414-415.
Chr. Kragh skriver: "Blandt Bølshavns fast sommergæster kan nævnes (husejere) - 1940-50'erne.  hvor Kragh boede som pensionist på Maglehus, i tidens ånd, kunne en kvinde tituleres fru ingeniør Ring etc.
Biblioteksinsp. Robert hansen
Sygeplejerske frk. Christensen
Overlæge Herfordt
Overlæge Jørgen Jensen
Dr. i geologi frk. Callisen - alle af København
Kæmner Jensen, forh. Aakirkeby
Fru ingeniør Ring, Kbhv.
Fru Glode Olsen, Kbhv.
Kunstmaler Ølund Hansen, Kbhv.
Ingeniør F. Folke, Kbhv.
Kaptajnsløjtnant Grunnet, Kbhv.
Fru overlæge Grunnet, Kbhv.
Forretningsfører Sv. Aa. Munck, Kbhv.
Cand. pharm. O. Olsen.
Foto Frede Kjøller, Østermarie. Den lille havn i Bølshavn. 1950-60'erne. Fra Kjøller-familiens samlinger.

Frede Kjøllers afskrift af stil af Lene Holm, om Bølshavn Hotel, 1965

Lene Holm, om Bølshavn Hotel, stil 1965 s. 450-452.
Ug med kryds og slange (som det hed i den tids karaktergivning) må denne stil have resulteret i, idet lærer Kjøller afskrev den i sin optegnelsesbog om "Bornholmske Folkeminder". Lene Holm gik da i 2. real i Østermarie.

"Bølshavn i fortid og nutid" ... På de små ejendomme på omkring 2-3 tdr. land holdt beboerne får og køer. Terrænet heromkring har været fortrinligt til fårene, da der mange steder er en hel masse sten og klipper, således at jorden ikke var særlig god at dyrke. På dette ujævne terræn har der vokset græs, som får og køer har kunnet gå og spise af ... Da far var lille så Bølshavn således ud: En smal grusvej med en hel masse huller lå omtrent der, hvor vejen ligger nu. På den ene side af vejen lå Jens Holms staldlænge, og på den anden side lå hans stuehus. I havnen lå to motorbåde, som fiskede hver, dog foruden nogle robåde. På udmarken eller Bølshavn friheden gik der får og geder. De fleste af beboerne var gamle. I den søndre del boede en skomager, som hed Johansen.

Foto Frede Kjøller, landskab.  Bornholmskebilleder.dk.
Lene Holm, om Bølshavn Hotel, stil 1965, s. 452-453

Hotellet. Det var farfar og farmor som byggede det i 1904. Da var det en ejendom. Farfar og farmor havde grise, køer og får og en hest. I 1910 byggede de en etage ovenpå den daværende [længe], og her indrettede de værelser, og nu blev ejendommen til Hotel Bølshavn. Det er sikkert derfor, at mange mennesker endnu kalder vores hus for "Hotellet"; men nu er det pensionat.
Da farfar døde i 1920 indrettede farmor nogle år efter en købmandsforretning i roeladen for at klare udgifterne. Nogle år senere blev stalden lavet om til spisesal til hotellet. Farmor drev så hotellet og købmandsforretningen sammen med sine børn.
Foto Frede Kjøller, Ypnasted - med stien mod Bølshavn til højre. Bornholmskebilleder.dk.
Lene Holm, om Bølshavn Hotel, stil 1965, s. 453-456

I 1949 købte far hele redeligheden, og da far og mor blev gift, flyttede farmor til sin datter Sigrid, som havde købt et hus længere henne i Bølshavn. Det er det gule spånehus, som ligger lige efter åen.
I 1955-56 fik far og mor lavet værelserne om på øverste etage. Siden 1949 har det været drevet som pensionat. Sidste år (1964) blev her lavet en fløj helt om, for hvert forår og efterår måtte vi flytte frem og tilbage, sådan som vi boede i en lille stue og to små værelser og køkkenet om sommeren, og i den store fløj, hvor gæsterne boede, om vinteren. Nu er her blevet lavet et dejligt moderne hus, hvor vi kan bo hele året rundt Samtidig fik vi lavet spisestue inde i den store fløj, hvor der før havde været stuer. Den samme vinter lavede far butikken større, og han lavede en bagbutik, hvad der næsten ikke havde været før.
Nu er Bølshavn halvvejs en sommerhusby. Her bor 19 familier fast, og der er en hel masse sommerhuse. Her blev for et par år siden bygget 10 dobbelte sommerhuse på bakken lige over for Bølshavn (Nimskovs).
Foto Frede Kjøller, Landskab ved Store Munkegaard, Østermarie. bornholmskebilleder.dk
Lene Holm, om Bølshavn Hotel, stil 1965, s. 456-457

Foruden de 10 sommerhuse er mange af de rigtige huse (som godt kunne bruges til helårsbeboelse) også sommerhuse. Her er kun to forretninger, vores købmandsforretning og fru Nielsens kiosk. Hun sælger aviser, blade, is (om sommeren), chokolade og souvenirs. Det er også rutebilstation.
De fleste mennesker som bor her, er gamle mennesker. Nogle er kommet tilflyttende, når de blev pensioneret. Af de yngre bor her en smed, han er smed i Louisenlund i smedjen deroppe, en forsikringsmand for mejerierne, han kører rundt på hele Bornholm. Nogle er arbejdsmænd ... da der kørte mange ind på udmarken, blev der for et par år siden sat skilte op med påskriften: Al motorkørsel forbudt! underskrevet af lodsejerne. Der er dog alligevel blevet lavet en parkeringsplads, og på den holder der mange biler om sommeren, og folk kommer gående på udmarken med borde, madpakker, stole og tæpper, for nu skal de ud og spise mad i det fri.

Foto Frede Kjøller, Udsigt mod Østermarie by med den gamle mølle uden vinger. Fotografens svigermor var præstekone. bornholmskebilleder.dk