|
Foto: Nordpolsfareren "Dijmphna" ført af A.P. Hovgaard ved afgang fra København d. 18. juli 1882. Skibet set mod bagbord.
I baggrunden pårørende på kajen. Skrog af træ, sort, rigning 3-mastet bramsejlsskonnert, alle sejl beslået. Skorsten agter over lav opbygning. Opklæbet på sort karton. Foto Alb. Schou. Nationalmuseet. |
Sigfred Borch var blevet opfordret til at påtage sig arbejdet som læge og fotograf på ekspeditionen nord om Sibirien af sin ven og tidligere medstuderende, Arnold Gamél, der sammen med sin velhavende bror, kaffegrosserer Augustin Gamél, var de økonomiske bagmænd bag det ambitiøse, arktiske projekt.
Foruden ekspeditionsleder og kaptajn P.A. Hovgaard, der med succes havde deltaget i Nordenskiölds berømte "Vega-Expedition", deltog bl.a. kaptajn af marinen N. Th. Olsen, kommandør A. Garde, den italienske Løjtnant de Rensis, samt stud. mag. Th. Holm, som senere blev professor i Brookland i USA. |
|
Her er et af Borchs gode billeder fra Karahavet 1883. Taget lige før det hollandske skib Varna forsvandt under isen. Alle mand var blevet reddet ombord på det danske skib, Dijmphna (opkaldt efter rhederens/mæcenen Gaméls hollandske mor). Samtlige billeder fra Karahavet kan man se på Arktisk Instituts hjemmeside. Instituttet har også Borchs dagbøger fra det lange ophold, to, meget tætskrevne, bl. a. om at fotografere under de ekstreme forhold med den dengang vanskelige fototeknik.
|
Dijmphna Expeditionen. Foto S. Borch. "Kara Havet 24. Juli 1883. "Varna" synker, "Momentbillede" taget fra "Dijmphna"s Kommandobro 5 Minutter før Skibet forsvandt fuldstændigt". Et af Sigfred Borchs vellykkede billeder fra det ufrivillige ophold i det nordlige ishav. Han skrev: "... en rolig Periode benyttede jeg til at photografere den fra Broen paa en tør Plade, som jeg længe havde holdt i Beredskab til samme Brug". Arktisk Institut.
|
Dijmphna Expeditionen. Foto S. Borch. "Kara Havet 8. April 1883. "Dijmphna" flagsmykket i Anledning af H.M. Kongens Fødselsdag. Fuglen til Fugleskydning er opreist". Sigfred Borch berettede udførligt om sine fotograferinger i sine to dagbøger fra 1882-1883: "Om Formiddagen photograferede jeg Skibet med Fuglen; 5 ''' [sekunder] i Solskin med Bl[ænde]. 5. Dog blev det sløret og Sublimatforst. [kviksølvklorid] hjalp det til Kraft. Den kegleformede Indretning foran Objektivet indskrænkede Synsfeltet noget.". Arktisk Institut.
|
For blot et års tid siden blev undertegnede gjort opmærksom på en privat hjemmeside med vidunderlige familiebilleder fra årtierne omkring 1900 fotograferet af læge Sigfred Borch. HER og HER
Endnu mere overraskende var en samling unikke billeder fra Karahavet nord for Sibirien, fra den såkaldte ”Dijmphna-Ekspedition” (udtales iflg. Borch Daifna), en Nordpolsekspedition, der fandt sted i årene 1882-1883. Blandt besætningsmedlemmerne var ”læge, botaniker og fotograf” J. S. A. Borch. |
Billederne er unikke, vidner om en særdeles dygtig fotograf med det rette fotografiske øje – og med en teknisk kunnen, der på det tidspunkt kun var de færreste beskåret – hvis man ikke lige var professionel fotograf. Billederne er fotograferet af Sigfred Borch i Karahavet og et sæt af originalbillederne befinder sig i dag på Arktisk Institut. Se HER. Turens resultat blev beskrevet af ekspeditionsleder P.A. Hovgaard i 1884, fotografierne af ekspeditionens mæcen, grosserer Augustin Gamél kort tid efter.
Andreas Peter Hovgaard: Dijmphna - Expeditionen 1882-83, Kbh. 1884, Rapporter til Dijmphna's Rheder Herr Grosserer, Fabrikeier Augustin Gamél fra Andreas Peter Hovgaard, Expeditionens Chef. Ekspeditionen blev også beskrevet af en anden deltager: kaptajn af marinen N. Th. Olsen. Se hans publikation HER. |
Hele historien vil man kunne læse i Jul på Bornholm 2013.
Foto: Gruppebillede fra "Dijmphna"-ekspeditionen: Siddende civil person og premierløjtnant. Stående bag bænken fra venstre: Premierløjtnant, civil person, søofficer og fransk (?) søofficer med sørgebind. Opklæbet på beige karton med signaturer: A. Garde. Th. Holm. N.T. Olsen. S. Borch. Andr. P. Hovgaard og A. de Reusi. (Nationalmuseet).
Kort fra N. Th. Olsens: I Drift med Isen i Kara-Havet, Dijmphna Expeditionen, 1891. Karahavet finder man lige øst for Nowaja Zemlja.
Illustration fra N. Th. Olsens: I Drift med Isen i Kara-Havet, Dijmphna Expeditionen, 1891. Efter et af Sigfred Borchs fotografier fra Karahavet.
|
Ekspeditionens deltagere
Foruden ekspeditionsleder og kaptajn P.A. Hovgaard, der med succes havde deltaget i Nordenskiölds berømte "Vega-Expedition", deltog bl.a. kaptajn af marinen N. Th. Olsen, kommandør A. Garde, den italienske Løjtnant de Rensis, samt stud. mag. Th. Holm, som senere blev professor i Brookland i USA. Formålet med ekspeditionen 17. juli 1882 forlod dampsejlskibet "Dijmphna" København for at undersøge de arktiske områder nord for Sibirien. Målet var at få bedre kendskab til den arktiske flora og fauna samt undersøge Nordpolen, som man endnu troede var fast land. Og måske finde sejlbar vej nord om Asien til Kina. Isproblemer I Karahavet opdagede man om bord på "Dijmphna" et andet skib, det hollandske dampskib "Varna", som havde sat sig fast i pakisen. I et forsøg på at hjælpe kom "Dijmphna" selv til at side fast i isen, og måtte sammen med det hollandske mandskab klare sig gennem en lang, arktisk vinter i isen. Begge skibe var i ”besæt”. Det endte med at "Varna" blev skruet ned af “torosserne”, tårnhøje isskruninger, medens det i den følgende sommer lykkedes "Dijmpna" at komme fri af isen. Mandskabet på begge skibe blev reddet. Takket være Sigfred Borchs enestående billeder fra turen, kender vi til ekspeditionen. Men, som han skrev i noget af sin korrespondance, det ”at tage Billeder i minus 40 Grader Celcius var ikke særlig let…” Fik lært at fotografere I dagbogsbrevene fra juni og juli måned 1882 løftes sløret lidt efter lidt for, hvordan Sigfred Borch fik sin fotografiske kunnen. Han skriver flere steder om fotograferingen til sin kæreste, Thora Hansen: ”I Eftermiddag skal jeg til Photografen og exercere med de nye Apparater… I aftes var jeg hos Photografen i tre Timer og udpakkede og opstillede de nye Apparater, jeg skal have med paa Touren; det ser overmaade smukt og godt ud; jeg haaber næste Efteraar at kunde sende dig en Samling vellykkede Billeder fra de arktiske Egne og nyopdagede Lande… mine Hænder er snart sorte som en Morians af at photografere; jeg er hver Eftermiddag, fra 5-8 hos Photografen… Photografen, som jeg har gaaet hos, har bedt om Tilladelse til at photografere os i Gruppe, og det skulde gaa for sig i morgen Kl. 12… Jeg tog til Byen og Kl 2 gik Expeditionens 6 medlemmer op til Weller og photograferedes… Efter Middagen gik jeg op til Photografen og pakkede sammen…” Sigfred Borch fik undervisning i fotografiets kunst af ingen ringere end Frantz Weller fra Hansen & Wellers photografiske Etablissement, Østergade 15 i Kjøbenhavn . Det var også det firma, der kopierede og mangfoldiggjorde optagelserne fra Karahavet. Når Borch skriver, at hænderne bliver sorte som ”en Morians” (en afrikaners), er det fordi man endnu på det tidspunkt arbejdede med vådpladeteknikken, dvs. at en glasplade skulle præpareres med lysfølsomme kemikalier (bl.a. det sortfarvende sølv) lige inden eksponeringen. Glaspladen skulle også fremkaldes umiddelbart efter billedet var taget – ellers ville emulsionen krakelere og billedet være ødelagt. Den proces gjorde ikke fotografering i Arktis lettere. Borch skriver da også: ”Jeg tog en Del Photografier i denne Tid af Skibene og Isformationerne, men det er meget vanskeligt at faa gode Billeder i saa streng Kulde”. Da det hollandske dampskib, ”Varna” begyndte at synke, fotograferede Borch alle dets bevægelser, tog et billede af skibet næsten dagligt, ”hvoriblandt flere overordentlig gode”. Det allersidste livstegn af ”Varna” blev også foreviget: ”denne Tid benyttede jeg til at tage et Momentbillede af den paa en tør Plade, som jeg i nogen Tid havde holdt i Beredskab for det Samme”. De fabriksfremstillede tørglasplader var netop ved at vinde frem, da Borch drog af sted på sin opgave med ”Dijmphna”, men de må endnu have været dyre og ikke særlig almindelige, når han kun havde få med på den strabadserende og udfordrende ekspedition. Først i 1890erne afløste tørpladerne de ”våde” glasplader. Fotografier og dagbøger Da isskruningerne i løbet af foråret 1883 var blevet særligt slemme, og der var fare for, at mandskabet måtte forlade båden for at redde sig i land, fik Borch den ide at fotografere de sjældneste af de dyr, besætningen havde fået indsamlet. Borch kunne ikke bruge det fotoapparat han havde med, men brugte de ledige stunder til at fremstille et nyt. I stille vejr i april måned fik han gode fotografier af dyrene. De mange bemærkninger om fotograferingen, som han fortæller til sin kæreste hjemme i Rønne, giver en god forståelse for, hvorfor Sigfred Borch senere i livet kunne tage så fremragende og fototeknisk perfekte billeder. Billederne fra Karahavet vil man med stor fordel kunne nyde sammen med læsningen af brevene hjem til Thora Hansen i Rønne . Sigfred Borchs to tætskrevne dagbøger fra rejsen til Arktis findes på Arktisk Institut. Heri kan man blandt meget andet læse de udførlige notater om fotograferingen under de vanskelige forhold. Man havde tydeligvis god tid, medens skibet lå i ”besæt”, så dagbøgerne fortæller i detaljer om livet for mandskabet der var indefrosset i Karahavet. |
Dijmphna-Expeditionen 1882-1883. Arktisk Arkiv. Fra S. Borchs dagbog. 12. Juli 1883 ... Jeg tog Kl. 3 et Fotografi af den [Varna] agtenfra, eksponeret i 4''' i svag Solskin (Bl. 5) ret vellykket ... (Beklager kvaliteten, se originalen på Arktisk Arkiv).