Bendt Kjøllers Sydbornholm
Tilbage til hovedsiden HER.
Udskibning af sand på Balka Strand, 1890'erne. Foto muligvis Bendt Kjøller, Allinge. Bornholmskebilleder.dk. neg. 2856.
Træbenegård i Ibsker 1905. Fru Mikkelsen står foran en lille "hodda", en udbygning. Gården bændte i 1920erne.
Bendt Kjøller fra Allinge har taget nogle meget fine miljøskildringer i de knap 20 år, han virkede som fotograf. Han var god til at komponere sit billede og han var god til at finde de rigtige motiver. En meget stor samling af disse fornemme billeder findes i museumsinspektør Peter Haubergs samling. Se HER.
Træbenegård, 4. vornedegård i Ibsker. Her ser man lidt af gårdspladsen. Det er fru Mikkelsen, der står foran den lille udbygning, som på bornholm kaldes en "hodda". Tagene er dels kæppetækkede med langhalm, som det var skik og brug i århundreder, dels belagt med spån, som mange steder afløste halmtagene i årene omkring århundredskiftet. Vippebrønden med sandstenskarm er typisk bornholmsk. Gården brændte i 1920erne. Foto Bendt Kjøller, Allinge, 1905. Familien Kjøller har foræret deres store glaspladesamling til Bornholms Museum. (Aftryk efter originalglaspladen). Billedet her er fra Peter Haubergs samling på Nationalmuseet. |
Et pragtfuldt billede af en Jættestue ved Stenseby i Bodilsker. Foto Bendt Kjøller, 1890'erne?
Dueodde, Poulsker. Med de to fyrtårn. Foto fra Kjøller-samlingen, BM.