Måske Stubbegård i Knudsker
Th., Spelling, Rønne.
Fotograf Th. Spelling, Rønne. Foto (måske) af en af de store gårde der ligger/lå i en halv ring omkring Rønne. Hvad er det for en gård? Bag på billedet står Fru (?) Engel. Måske kunne det være Stubbegård i Knudsker; den person der står lidt til venstre for billedets midte kunne så være
Adolf Christian Engell, der overtog gården i 1882. Gården var i Engell-slægtens eje i flere generationer og siden 1829. |
Her ses en grundmuret længe og tre andre bindingsværkslænger. Man ser ikke stuehuset. Der er ved at blive "stukket" hø op på loftet - og gad vide om det er blevet slået på den bulede mark i forgrunden, som er afgrænset af det imponerende stengærde? Stubbegård bliver nu revet ned, så der kan brydes granit på grunden. Gården brændte i første del af 1900årene og blev genopført med nye udlænger og stuehus.
|