Grupper - fotograferet af Johan Hansen, Nexø
|
Tilbage til hovedsiden HER.
|
Pigeklubben i Nexø 1876-1877. Oplysningerne herunder er fra Nexø Museums samlinger.
Johan Hansen var en formidabel fotograf. Jeg har noteret: "Et ungt - eller yngre Nexø-selskab. Billedet stammer fra Allinge-fotograferne Kjøllers samling. Den originale glasplade findes på Bornholms Museum. Fotograf Johan Hansen. Hvem er de?" (Jeg tror jo at Bendt Kjøller lærte at fotografere af Johan Hansen). Fotografens datter, Magdalene, ved søjlen og modelskibet. Foto o. 1880. BM m.fl.
Fotosamling Hansen. Fem unge kvinder med Magdalene Hansen i midten.
Foto Joh. Hansen, Nexø. En gruppe på syv personer, fire kvinder, tre mænd. Fotobaggrunden med træerne var en af Johan Hansens seneste, velegnet til større grupper - og billeder af cyklister. Omkring 1890. Mon nogen genkender nogen? (Fotosamling Hansen).
Nexø-familie med syv børn. Foto Johan Hansen, o. 1890. (avk)
|
Ukendt fotograf, men må være Johan Hansen, taget i hans atelier. Bagside tekst: (v. Poul Harild): Nexø's første orkester (gl. billede) fra venstre: Karetmager Andreas Kofoed (dirigent). Bager Edvard Dam, Svaneke. Gårdejer Jochum Kjøller, Gadegård, Bodilsker. Gårdejer og sandemand Bendt Kjøller, Kjøllergård, Bodilsker (senere fotograf i Allinge), (broder til Jochum). Karetmager Christian Kofoed (broder til Andreas). Fotoet må være taget mellem 1872, hvor Jochum kom tilbage fra De Vestindiske Øer, og 1885 hvor han døde, kun 44 år gammel. Foto tilhører C. Kjøller-Hansen. (Dårlig skanning, originalen ikke kendt - fra Nexø Museums digitale samlinger).
|
Foto Johan Hansen, Nexø, Kjøllers orkester, ca. 1880-1885. Personer fra venstre: Bagerste række: 1. Didrik Kjøller (1827-1918). 2. Bent Hansen Stanislau (1861-?). 3. Blikkenslager Frederik Carl Christian (1853-1905). 4. Ukendt. Forreste række: 5. Lars Mouritsen Kjøller (1853-1913). 6. Christian Basilius Kjøller (1863-1925). 7. Peter Johannes Kjøller (1854-1944).
2, 5, 6, 7 er sønner af 1. |