Bautasten - fotograferet af Johan Hansen, Nexø - og G. Støckel, Rønne HER.  1869

Nummereringen på siden her er Johan Hansens

Sidst i 1860'erne fik to bornholmske fotografer til opgave at dokumentere bauta- og runesten i det bornholmske landskab. Det var den arkæologiinteresserede amtmand, Emil Vedel, som fik Johan Hansen i Nexø, hvor der var flest fortidsminder, og Gottlieb Støckel i Rønne, til at fotografere stenene. Det er de allerførste fotografiske billeder af det åbne, bornholmske landskab. Nogle af billederne, viste Johan Hansen på Industriudstillingen i København 1872.
De ca. 45 billeder incl. G. Støckels viser os et anderledes Bornholm, et landskab med en sparsom bevoksning og med nogle detaljer, som er med til at uddybe vores viden om øens kulturhistoriske udvikling.
Iflg. Magdalene Hansen havde hun i 1908 35 af sin fars glasnegativer. Se brev nederst på siden. 
Samtlige fotografier med Emil Vedels håndskrift befinder sig på Bornholms Museum. Som man ser, har flere været udstillet (ophængt med tegnestifter) på Bornholms Museum i mange år. Derfor har de forskellige farver, udsatte som nogle har været, for lys og fugt.
Det er første gang den bornholmske natur er blevet foreviget ude på landet! (Bortset fra de store turistseværdigheder, Helligdomsklipperne og Hammershus).
Fotograf Magdalene Hansen, Johan Hansens datter, tilbød i 1908 Bornholms Museum aftryk af hendes fars, Johan Hansens 35 glasplader. Det tog man vist ikke imod - man havde jo Vedels billeder. Iflg. den oplysning var der fire plader mere end i oversigten. 
Vedels kort over bl.a. bautasten 1871. (Også Stenrøser, Brandpletter og Huspladser fra Mell. Jernalderen. 
Johan Hansens lille læderindbundne "bog", med hans fotografi af bautastenene på Frennemark ved Svaneke på låget. Måske fremstillet i forbindelse med Industriudstillingen i København, 1872. Samlingen rummer flere originale kopier af negativerne af bautasten. (2026 11 glasnegativer, kabinetformat) (Fotosamling Hansen)
Fotograf Johan Hansens nummerering af bautastenene,
fotograferet 1869:

1 & 2 Langedeby ved Nexø
3-4-5-6-7-8 I Gryet nord for Bodils Kirke
9 Griisby i Ibsker
10-11-12 Frendemark ved Svaneke
13 Ibsker, mellem Svaneke og Listed
14-15 Hellig Kvinde. Ibsker Sogn
16 Runesten ved Brohuset i Østermarie
17 Hestesteen nord for Gudhjem
18 Streenrøret paa Lyngen ved Ledreds Myhre i Rø Sogn
19-20 Blaaholt Olsker Sogn (19 Knægten kaldet)
21 paa Bakken syd for Hammershus
22 Partie af Hammershuus
23 Torpagaard i Klemensker
24 Store Bjergegaard i Vestermarie
25-26 Lille Bjergegaard i Vestermarie
27-28 Skaggelfaldet ved Aakirkeby
29 Bjelkesteen ved Aakirkeby
30 ved 25 Selveiergaard i Aaker
31 Ved St. Peders Kirke-Mølle

#1 & 2 Langedeby ved Nexø

Langede No. 1. Bautasteen 78 Alen syd for 23 Sg i Bodilsker (Langede By). Høide 4 Alen 4½ Tommer. Seet fra Øst.
Langede No. 2. Bautasteen 141 Alen øst for 23 SG i Bodilsker (Langedeby). Høide 3 Alen 9½ Tommer. Seet fra Syd.
Bodilsker. Langedesteenen (Bodils 1). ”Runesteensfragment fundet hos Gaardeier Hjort i Langede By. Agtes henflyttet til Bodils Kirke”. Stenen blev fundet i 1867 i en stenhob uden for Hindsegård (25. selvejergård Langedeby) i Bodilsker. Er nu anbragt i Bodils Kirkes våbenhus.
Foto Johan Hansen 1869.

Et endnu mindre brudstykke af stenen findes på Bornholms Museum.

3-4-5-6-7-8  I Gryet nord for Bodils Kirke

Bautasteen fra Gryet, Bodilsker Sogn, henflyttet 1866 til Nexø Kirkegaard, hvor den nu staar. Høide 3 Alen. Set fra Syd.
(Gravstedet: Her hviler læge Frederik Ferdinand Kaufmann fød den 15. Mai død 19. Juni 1866.)
Gryet No. 1. & 2. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn.
Gryet No. 3. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn.
Gryet No. 4. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn. Høide 3 Alen 12 ". Seet fra Nord.
Gryet No. 4. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn. Høide 3 Alen 12 ". Seet fra Syd. 
Gryet No. 5. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn.
Gryet No. 6. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn.
Gryet No. 7. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn.
Gryet No. 9. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn. Stenen til Venstre er 1 Alen 20". Stenen til Høire 2 Alen 14" høi. Set fra Øst.
Gryet No. 8. Bautasteen i gryet, Bodilsker Sogn. Høide 2 Alen 20". Set fra Sydøst.
Gryet No. 10. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn. Høide 2 Alen 8". Set fra Øst.

U. Nr. 

Foto Johan Hansen, Nexø. Bautasten. (Fotosamling Hansen).

Bodisker
Det er bautastenen og "hilsestenen" Hellig Haagen, i Bodilsker, nu omgivet af en plantage. Man aner de nyplantede træer i baggrunden. 

Læs mere i 367ture.dk, Finn Hansen.

9 Griisby i Ibsker

(Har ikke set stenen endnu, avk)

10-11-12 Frendemark ved Svaneke

Frenne Mark No. 1. Bautasteen paa. Frenne Mark, Sct. Ibs Sogn. Høide 4 Alen 2".  I Baggrunden sees til Venstre en Enkelt Bautasteen, 1 Alen 6" høi og til højre Bautasteen No. 3. Seet fra Sydvest.
Frenne Mark No 2. Frenne Mark No. 2. Bautasteen paa Frenne Mark, Sct. Ibs Sogn, 50 Alen syd for No. 1. Høide 3 Alen 15". Set fra Vest.
Frenne Mark No. 3.
Bautasteen paa 
Frenne Mark No. 4. Bautasteene ved Sct. Ibs Sogns Strand c: 500 Alen syd for No 2 paa Svaneke Mark. Af de tre Steene i Forgrunden er den venstre 1 Alen 10", den midterste 3 Alen 9" og den høire 2 Alen 14" høi. Af de to Steene bagved er den venstre 3 Alen 14" og den høire 2 Alen 19 " høi. Sete fra Nordvest.
Foto Johan Hansen, Nexø, 1869, for amtmand Vedel til dennes undersøgelse af de bornholmske bautasten. Samlig af bautasten på Frenne - gården ses til højre.

13 Ibsker, mellem Svaneke og Listed

Listed. Bautasteene ved Stranden øst for Listed, Sct. Ibs Sogn, Stenen i forgrunden er 3 Alen 10", Stenen i Baggrunden 2 Alen 6". Sete fra Sydvest.

#14-15 Hellig Kvinde. Ibsker Sogn- mellem Bølshavn og Listed

Den originale glasplade. (Fotosamling Hansen). 
Hellig Kvinde a. Et af Johan Hansens billeder forestiller Hellig Kvinde.  Vedel har skrevet under billedet: ”Aflang Ring af 12 Stene seet udenfor Ringen med en oprejst og en knækket Bautasteen mellem Listed og Bølshavn i Østermarie Sogn, kaldet ”Hellig Kvinde”. Seet fra sydost.”
Det er spændende, også ud fra et arkæologisk synspunkt, at se disse fortidsminder gengivet på et så tidligt tidspunkt. Hellig Kvinde er navnet på en af øens mest spektakulære samlinger af bautasten mellem Bølshavn og Listed tæt ved Gyldengårds åens udløb. I dag er der 11 sten tilbage.
De ni danner en oval ring, én står på en lille stenhøj og én ligger knækket lige ved siden af.
Sagnet fortæller, at stenen på højen var en hellig kvinde og de små sten hendes børn. For at undgå en fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten. I ældre tid hilste vejfarende ærbødigt på Hellig Kvinde og hendes børn når de gik forbi.
Kigger man på billedets baggrund vil man kunne undre sig over det næsten helt træløse landskab, som i dag er totalt tilgroet. Små bindingsværkshuse ligger spredt i terrænet, bag Hellig Kvinde ses et lille skorstensløst (?) hus, med flere smårudede vinduer og hvor de lerklinede tavl mellem bindingsværket ikke er kalket. De øvrige hvidkalkede huse synes mere velplejede – men haver som vi forstår det, har der tilsyneladende ikke været meget af. Billederne er dog taget i vinterhalvåret, så det er en af grundene til det ”tomme” landskab.
Det der er rigtig spændende på dette billede er også det, der garanteret er den første fotografiske gengivelse af skanserne på denne strækning. De ligger markant i landskabet, tre i alt kan man få øje på.
I øvrigt kan man også se nogle heste til højre for den forreste skanse. Måske var det fotografens og amtmandens befordringsmiddel?
I dag er kun to af skanserne bevaret.
Hellig Kvinde b. Steensætningen "Hellig Kvinde" mellem Listed og Bølshavn i Øster Marie Sogn. Den opreiste Steen er 3 Alen 21" høi, den, som ligger knækket, 3 Alen lang. Seet fra Vester.
Foto Johan Hansen, 1869. Hellig Kvinde mellem Bølshavn og Listed. Glasnegativ til venstre, fotografens kopi til højre. (Fotosamling Hansen).

16 Runesten ved Brohuset i Østermarie

Foto Johan Hansen, Nexø.  Runesten ved Bohuset i Østermarie. Brohusstenen - siges at være øens ældste runesten. Den befinder sig i nærheden af Lyrsbyvej ved broen over Gyldenså 2 km SØ for Østermarie kirke.
(BØA 1978-29) 

17 Hestestenen nord for Gudhjem

Gudhjem. "Hestestenen" paa Klippekysten vest for Gudhjem. Højde 3 Alen 16 Tommer. Seet fra Syd.

18 Streenrøret paa Lyngen ved Ledreds Myhre i Rø Sogn

Steenrøret. En Steenblok c. 11 Alen lang, 5 Alen bred og 3 Alen høi liggende paa en stor Dynge af løse Steen paa Rutsker Sogns Høilyng nord for Rø Kirke. Det kaldes "Steenrøret". Seet fra Vest.

#19-20 Blaaholt Olsker Sogn (19 Knægten kaldet)

Bautasten ved Blaaholt i Olsker Sogn.  (Fotosamling Hansen). 
#19-20 Blaaholt Olsker Sogn (19 Knægten kaldet)

#21-22 Hammershus

Picture
Foto Johan Hansen, 1869. Helligkvinde mellem Bølshavn og Listed. (Fotosamling Hansen). Det originale glasnegativ, vådkollodium, 16,5 x 14 cm. 
Hammershuus. "Høisteenen" paa Klippebakken sydøst for Hammershuus. Højde 2 Alen 6". Seet fra Syd.  Foto Johan Hansen, Nexø. 
#21 paa Bakken syd for Hammershus. Originalaftryk af Johan Hansen. (Fotosamling Hansen). 
Foto Johan Hansen, #22 Partie af Hammershus 1869. BØA 1978-29. (Om det billede her, der findes i Ø-arkivet er uskarpt eller i en dårlig gengivelse skal ved lejlighed tjekkes.). 

#23 Torpegaard i Klemensker

#23. Torpegaard. Bautasteen sydvest for Torpegaard, 13 Sg i Clemensker Sogn. Høide Nr. 1 fra venstre Side: 1 Alen 12", Nr. 2. 2 Alen 18", Nr. 3: 2 Alen 2", Nr. 4: 1 Alen 12". Sete fra Nordvest c: 80 Alen Nord for Nr. 2 staae to andre Stene af 1 Alen 22" og 2 Alen Høide.


Skrubbe. Bautastene lit vest for Veien fra 1 Sg i Clemensker Sogn til  hode - Allinge Landevei ca. 400 Alen nordvest for 1. Sg og lige saa langt fra Landeveien. Höide 3 Alen 6 Tommer og 2 Alen 14 Tommer.Sete fra Øst.

#24 Store Bjergegaard i Vestermarie

#24 Store Bjergegaard i Vestermarie.
Bjergegaard No. 1. Bautastene øst for Store Bjergegaard i Vestermarie Sogn. Høide Alen 18" for hver. Sete fra Nord. 

#25-26 Lille Bjergegaard i Vestermarie

Bjergegaard No. 2 Johan Hansen, Nexø. 1869. Fra samlingen af fotografier af bornholmske bautasten, bestilt af amtmand og arkæolog Emil Vedel, hvis håndskrift ses på billedet: "Bautasteene imellem Store og Lille Bjergegaard i Vestermarie Sogn. Den omfaldne Steen foran er 5 Alen 4 Tommer lang, 2 Alen 9 Tommer bred. Set fra vest." 
Bjergegaard No. 3.
"Bjergegaard" No. 3. Bautasteen øst for Lille Bjergegaard i Vestermarie Sogn. Længde 3 Alen (laveste Høide: 2 Alen). Seet fra Vest.
Bjergegaard Nr. 4. Bautasteen øst for Lille Bjergegaard i Vestermarie Sogn. Høide 3 Alen 6 Tommer. Vist fra Vest.
Lille Bjergegaard i Vestermarie. Det originale glasnegativ fra 1869. (Fotosamling Hansen). 
Nr. (24). 26. Lille Bjergegaard i Vestermarie. (Fotosamling Hansen). 

27-28 Skaggelfaldet ved Aakirkeby

Vallensgaarsd No. 1. Bautasteen paa "Skagelfaldet" syd for Vallensgaard i Aaker Sogn. Den staaende Steen er 2 Alen høi. Seet fra Øst". Foto Johan Hansen.
Vallensgaard No. 2. Bautasteen paa "Skagelfaldet" syd for Vallensgaard i Aaker Sogn. Høide 1 Alen 18". Seet fra Øst. To Gravhøie i Baggrunden.
Foto Johan Hansen, tekst af amtmand Emil Vedel, ca. 1869.

29 Bjelkesteen ved Aakirkeby

Aakirkeby. Bautasteen med Runeskrivt, kaldet "Bjælkestenen" sydost for Aakirkeby. Höide 2 Alen 11 ", brede 1 Alen, Tykkelse c. 6". Seet fra Øst. (Bemærk glasnegativet til højre er en affotografering af et originalt billede). 

30 ved 25 Selveiergaard i Aaker

Grødby No. 1. Bautasteen sydvest for 25 Sg (Grødby) i Aaker Sogn.
Grødby No. 2. Bautasteen nord for 25 Sg (Grødby) i Aaker Sogn.

31 Ved St. Peders Kirke-Mølle

Ved Peders Kirke. Bautasteene sydvest for Sct. Peders Kirke. Forreste Steen er 2 Alen 18", bagerste Steen 1 Alen 23" høi. En tredie Steen af c: 2 Alens høide staar c: 100 Alen til høire for den bagerste Steen. Sete fra Sydvest.
Nyker No. 1. ”Bautasteen paa en Gravhøi paa Veldensgaards Mark i Nyker Sogn. Fotograferet af Støckel, HER. 
Nyker No. 2. Vedel. Runesten i Ny Kirke.
Nyker No. 3. Vedel. Runesten i Ny kirke.

Poulsker Højlyng, Knægten og Kregsten

"Kragesten" i den nu tilplantede plantage i Poulsker Højlyng. Fra 365ture.dk: Kragesten er en Bautasten i Poulsker Højlyng. Skovrider Hans Rømer havde allerede i 1826 angivet stenen med navnet "Krage Steen" på et "Kort over den kongelige Almindings Skov samt Endeel af StorLyngen". 
Indberetninger til Dansk Folkemindesamling i 1906 omtaler den som "Kraagesten" og Peter Thorsen omtaler den i Vor Hjemstavn 1933 som "Kragesten". Generalstabens Kort fra 1883-1887 har den anført som Krogesten, og det samme gentager sig på Geodætisk kort fra 1930'erne. (Kilde Finn Hansen). 
Foto Johan Hansen, Nexø, 1869.
Bautastenen hedder „Kregsten“ og står omkring 430 m syd for bautastenen „Kragesten“ (herover). (Fotosamling Hansen).

Ukendt bautasten

Foto Johan Hansen, Nexø. Ukendt bautasten
Renskrift af regning ved Emil Kofoed, BØA 1978-29.
Magdalene Hansen, Johan Hansens datter, tilbød i 1908 Bornholms Museum aftryk af hendes fars, Johan Hansens 35 glasplader med fotografier af bautasten. Desværre reagerede J.A. Jørgensen ikke.
Foto Johan Hansen, #22 Partie af Hammershus 1869. BØA 1978-29. (Om det billede her, der findes i Ø-arkivet er uskarpt eller i en dårlig gengivelse skal ved lejlighed tjekkes.).